Opskrift på risotto med safran

Risotto med safran

Super lækker og enkel opskrift på risotto med lækre ingredienser - brug safran, risottoris og god hvidvin til denne bløde og cremede risotto.

Risotto med safran til 4 personer

Total:25 minutter

Ingredienser

  • Ca. 1,5 liter god hønsefond/bouillon
  • 1 lille brev safran, ca 0,5 g
  • 50 g smør
  • 1 skalotteløg, finthakket
  • 1 lille fed hvidlød, finthakket
  • ca. 400 g arborioris
  • 2 dl tør hvidvin
  • ca. 50 g revet parmesan
  • salt og friskkværnet peber

Sådan laver du risotto

  1. Varm hønsefonden forsigtigt op. Tilsæt safrantrådene, og lad den stå og på blusset over helt lav varme.
  2. Smelt smørret i en tykbundet gryde. Tilsæt skalotteløg og hvidløg og lad det svitse over mellem-lav varme til løgene er blanke og gennemsigtige. Tilsæt risene, og lad dem stege med løgene et minuts tid eller to. De må på ingen måde tage farve. Skru op for varmen og tilsæt hvidvinen. Rør indtil hvidvinen er opsuget af risen.
  3. Tilsæt bouillon lidt ad gangen. Rør i gryden, så al væsken bliver opsuget, før den næste skefuld kommer i.
  4. Bliv ved at tilsætte bouillon, indtil risottoen har den ønskede cremede konsistens, og risene er møre, men med en smule bid.
  5. Tilsæt parmesanen og rør rundt til den er absorberet. Smag til med salt og evt. friskkværnet peber.
  6. Servér straks – evt. sammen med en enkel, grøn salat.
  7. Se også opskrift på Karrysuppe med hvid fisk og savoykål.
  8. Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter.
  9. Nøgleord til denne opskrift: risotto, ris, safran, opskrift.