Sund julekonfekt: Rocky Road
Det gode ved dette konfekt er, at det kan laves på mange måder, og med hvad du har i køkkenskabene – kun fantasien sætter grænser.
18-20 stykker Rocky Road konfekt-bidder
Total:15 minutter
Ingredienser
- 250 god, mørk chokolade, gerne 85%
- 75 g mandler
- 25 g valnødder
- 25 g gojibær
- 75 g tørrede abrikoser
- 2-3 spsk frysetørrede bær, f.eks. hindbær, havtorn, jordbær
Sådan laver du Rocky Road konfekt
- 1. Smelt chokoladen forsigtigt over vandbad – sørg for at temperere chokoladen ordentligt.
- 2. Hak mandler, valnødder og abrikoser groft. Hæld den smeltede chokolade over nødder, abrikoser, gojibær og frysetørrede bær. Rør det hele godt sammen.
- 3. Hæld massen i en lille form eller bradepande med bagepapir, og pynt med en smule frysetørrede bær på toppen.
- 4. Sæt formen på køl i ca. 3 timer, hvorefter massen skæres ud i små tern og opbevares i en dåse på køl.
- Energi pr. stk.: 110 kcal, fedt 65%, protein 10%, kulhydrat 25%
SE OGSÅ: Mangler du en perfekt julegave til en, du holder af? Så se lige her