5 sunde opskrifter med chokolade

Sunde, skønne chokolade. Jeg har brug for sødt og snask. Og måske har jeg brug for det liiiidt for ofte. Derfor prøver jeg at spise søde sager, der ud over at glæde mit sukkerhjerte også bidrager med gode ting, så min krop og jeg bliver glade på samme tid...

Skyr med kakaomysli og mangocoulis

Lav gerne en større portion kakaomysli. Den kan heldigvis opbevares i et tætsluttet glas i lang tid.

Få opskriften her.

Chokolademuffins med sorte bønner

De her kager har revolutioneret min forestilling om søde sager. Alt, man kan bage med

bønner og uden mel og sukker, er jo fantastisk, når de samtidig kan smage så godt!

Få opskriften her.

Rugbrødsboller med chokolade

Er du typen, der altid bager rugbrød, er det nemt at tage en klat dej fra og forvandle dem til rugbrødsboller. Har du ikke surdej på køl, kan du bruge denne opskrift. Er du totalt til hurtige løsninger, så vælg en anstændig rugbrødsblanding, og knald chokolade og nødder i den.

Få opskriften her.

Varm mandelkakao

En supersund og nem måde at lave varm kakao på. Du skal bare huske at sætte mandlerne i blød aftenen før.

Få opskriften her.

Bananchips med kakao

De her chips er SÅ sprøde, søde, salte og smækre, uanset om man er 5 eller 80 år, og jeg bruger dem både til øl, som slik, i min mysli og i madpakken. Stor fan!

Få opskriften her.

PRØV OGSÅ: Smag på Marokko: 5 klassikere fra tidens hotteste køkken