Bliv sundere med disse 13 vaner

8. Vær grov

Fibre menes at have stor betydning for vægten og kan måske også beskytte mod mavetarmkræft. Drop det hvide brød, skær ned på kødet og spis i stedet masser af rå grøntsager – den bedste kilde til fibre og til en flad mave. Det betyder ikke, at du ikke kan få søde sager, det skal bare være den rigtige slags, som tørret frugt, nødder og mørk chokolade. De er ikke kaloriefattige, men de indeholder både fibre og næringsstoffer i modsætning til slik og købesnacks.

4. Drik vand med citronsaft, når du vågner

Tag et trin op ad sundhedsstigen med nye „drikkevaner" og giv kroppen et indre brusebad, når du vågner. Start dagen med et stort glas vand med presset citron i – det hydrerer organismen og tilfører mineraler efter en lang nats søvn. Samtidig sætter det gang i fordøjelsen. Morgensymptomer som hovedpine, ledsmerter og træthed kan skyldes noget så simpelt som væskemangel. De forsvinder, så snart vi får nok at drikke.

5. Drik og drys det grønne

Grønne juicer er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Det giver mig masser af energi og tilfører kroppen næringsstoffer, især mineraler og klorofyl. Det sidste virker basedannende på kroppen og er med til at fjerne bl.a. stivhed og muskelsmerter. Min favoritjuice består af babyspinat, selleristilke, rød peberfrugt og agurk. Har du ikke en juicer, kan du også lave grønne smoothies i blenderen.

Grønt drys på maden er en anden nem måde at booste din sundhed på, så kom masser af friske urter i maden. Urter indeholder plantekemikalier og æteriske olier og er en slags naturmedicin. F.eks. virker citronmelisse beroligende, timian desinficerende på luft- og urinveje, nigellafrø styrker fordøjelsen og pebermynte modvirker mavekneb. Spis hvidløg hver dag – det fremmer de naturlige killercells og øger immunforsvaret. Hvidløg virker slimløsende og desinficerende og er en god kur mod forkølelse og halsbetændelse. Hvidløg har så mange gavnlige egenskaber, at der ikke kan være plads til dem alle her. Så tænk på hvidløg, hvis du har en infektion, højt blodtryk eller døjer med candidasvamp

Små ting kan gøre virkelig stor forskel for din sundhed. Helt grundlæggende handler det om at tro på, at du har fortjent at være rask, fuld af nydelse og overskud. Her får du 13 gode råd fra naturopath Caroline Fibæk.

1. Brug tandtråd

Det første råd er virkelig nemt, men måske ét af de vigtigste: Husk at bruge tandtråd hver dag. Når vi børster tænder, misser vi op til 30 procent af de tandbakterier, som i værste fald kan give paradentose og øge bakteriemængden i mundhulen. Mundhuleinfektioner kan sprede sig til andre dele af kroppen. Tænk på det på denne måde: Hvem ville gå i bad og kun vaske 2/3 af kroppen og lade resten være beskidt?

Ifølge det amerikanske fagtidsskrift The Journal of the American Dental Association findes der 400-800 slags bakterier i munden. Der er læger, som mener, at der kan være en sammenhæng mellem dårlig tandhygiejne og forkalkning af kranspulsåren. Det er særlig vigtigt, når du snacker, også sunde ting, for dadler og figner sætter sig i tænderne.

2. Kom ud i solen

Husk at få sollys hver dag, hvis du kan. Frisk luft og sollys har stor betydning for kroppen, eftersom solen er vores vigtigste kilde til naturligt D-vitamin. Alt organisk på jorden „lever" af solens kraft, så det er ikke så sært, at vi føler os bedre tilpas, gladere og modigere på en solskinsdag.

Det er 2.400 år siden, at medicinens far, den græske læge Hippokrates, fastslog, at naturligt dagslys er med til at beskytte os mod depression og sygdom. I nyere tid har den tyske professor Popp vist, at DNA-kæderne, som populært sagt er vores indre „genbank" både opbevarer og udsender cellelys, også kaldet biofotoner. Kroppens celler kommunikerer ved hjælp af disse biofotoner, og processen påvirker også kroppens stofskifte.

Sollys optages via øjet, derfor bør vi tilbringe et par timer daglig uden døre, også når det er overskyet. Til gengæld: Glem alt om solarium og solbadning, det ælder huden og øger risikoen for hudkræft.

3. Kend dine gener

I dag ved vi så meget om gener, at det ville være dumt ikke at forholde sig til dem og pin pointe sine svage punkter på helbredskortet. Min far har haft svært ved at styre sit alkoholforbrug, og jeg har selv som yngre kæmpet med at spise for meget og forkert. I andre familier er det andre sundhedsmæssige ting, man skal være på vagt overfor.

Har din søster eller mormor haft brystkræft? Har din far diabetes? Du arver ikke sygdomme, men ofte ser man et mønster i familier. Nogle familier har f.eks. tendens til kredsløbslidelser, andre til bindevævsproblemer, gigt eller neurologiske sygdomme. Du kan ikke løbe fra dine genetiske dispositioner, men du kan ændre livsstil og dermed undgå at tricke din arvelighed.

6. Alkohol er værre end sit rygte

Ny forskning tyder på, at alkohol er en dark horse i udviklingen af livsstilsygdomme og fedtlagring omkring maven. Myten om, at det er sundt at få et glas rødvin til maden, er netop blevet punkteret af Sundhedsstyrelsen. Især kvinder skal passe på, da vores indre organer tåler alkohol dårligere end mænd.

7. Kemisk (ud)rens!

Kemiske stoffer gør mennesker afhængige. Når du spiser „unaturlig" mad med tilsætnings-stoffer, bliver du fyldt med kemi, som gør dig til en slave af det selvsamme slik eller den mad, som faktisk er dårlig for dig. Allerværst er kemien imidlertid i cigaretter. Der er over 4.000 forskellige kemikalier i en cigaret, deriblandt nikotin som når hjernen på under 15 sekunder og er sindssygt vanedannende. Det er hovedingrediensen, som får folk til at købe cigaretter, og som sørger for tobaksindustriens velstand. Derudover er der kulilte i, som er en smagløs, lugtfri gasart, der er ekstremt giftigt, fordi det binder sig ca. 300-400 gange lettere til blodets iltbærende hæmoglobin end ilt selv gør. Der er også tjære i, hvoraf de 70 procent ophobes i rygerens lunger.

9. R-E-L-A-X

Kroppen fungerer optimalt på otte-ni timers nattesøvn i et mørkt og stille rum. Sørg for at få minimum syv timer, især den sunde hormon-balancerende søvn mellem 22 og 02. Den tuner kroppen ind på at forbrænde fedt, opbygge muskler og gør dig hjerneskarp. Udover nattesøvn bør du holde pauser i løbet af dagen. Bare ti minutter, hvor du forlader computeren og mediterer, laver dybdeafslapning eller visualisering. Yoga er godt i perioder, hvor du er stresset, fordi det både giver dig aktivitet og ro. Sluk computeren en time før sengetid (senest). Det skarpe blå lys er stressende for kroppen, påvirker serotonin-niveauet og får hjernen til at tro, at det er dag. Konsekvensen er, at stresshormonet kortisol øges, og din naturlige bio-rytme bliver forstyrret.

10. Motion og latter

Kroppen er skabt til bevægelse, stilstand gør os syge. Bare tænk på, at din rygsøjle udelukkende bliver „ernæret", når du bevæger dig og dermed øger blodgennemstrømningen i ryggen. Din krop har behov for at røre sig – hver dag. Sundhedsstyrelsen har lige skruet op for anbefalingerne, så vi skal have 30 minutter hver dag, hvoraf du skal have sved på panden i de ti minutter. Inkorporer motion i din dagligdag: løb med børnene i børnehave eller til fritidsaktiviteter, løb om kap op ad trappen. Gør motion til en naturlig del af din hverdag og nyd at bruge din krop. Find aktiviteter, du nyder, f.eks. dans, yoga, hullahop, sjipning, trampolin, mavedans – det er så meget nemmere at få det gjort, hvis du godt kan lide det.

11. Forebyg

Start året med at ringe til lægen og gynækologen og få plottet aftaler ind til tjek af underliv og bryster – og husk også optikeren, hvis du nærmer dig de 40 år.

Lad være med at gå rundt med symptomer som hovedpine, ondt i ryggen eller underlivssmerter i længere tid. Det er tegn fra kroppen om, at den ikke har det godt. Hvis du har følt dig på „baghjul" sundhedsmæssigt i en periode, kan det være en god ide at få en aftale med en naturopath eller diætist. De kan begge rådgive om vitaminer og mineraler. Det er altid bedre at forebygge end behandle.

13. Elsk din krop

De fleste af os har det bedst, når vi føler os slanke. Jeg har vejet tyve kilo for meget som yngre og har haft et misbrugspræget forhold til mad og drikke. Det har jeg lagt bag mig – og det har gjort mit liv lettere. I dag løber jeg de fleste morgener – når jeg altså ikke som lige nu er gravid – fordi det giver energi til hele dagen. At starte dagen med motion vil også kunne give dig et „forspring", for man får jo endnu mere lyst til at spise sundt og passe på sin krop efter en løbetur.

Prøv at flytte fokus fra tynd til glad. Især kvinder har det med at overspise, overtræne og i det hele taget tryne kroppen i stedet for at samarbejde med den og lytte til den. Det er den hadefulde holdning, vi har til os selv, der måske er allermest usund og skadelig. Den skal fordrives med nydelse og sund fornuft.

12. Få en D-vitamin-status

Når man bor i et land med så lidt lys om vinteren som os, kommer vi let til at mangle D-vitamin, som kroppen danner ud fra solens lys. Det er en god ide at få tjekket sin D-vitamin-status. Op mod 70 procent af os har brug for tilskud om vinteren, når vi har brugt sommerens „lager" op. D-vitamin er vigtigt for din generelle sundhed, men især for knogler og immunforsvar. I en række undersøgelser spiller det en rolle i forebyggelse og afhjælpning af bl.a. åreforkalkning, brystkræft, tyktarmskræft, kræft i æggestokkene, depression, epilepsi, forhøjet blodtryk, knogleskørhed, paradentose, psoriasis og tyktarmsbetændelse. Der findes 37 forskellige former for D-vitamin, men det er især cholecalciferol (D3), der gavner mennesker.