Er skilsmisse det rigtige valg? 5 veje til at lære at mærke dig selv

"Jeg er i tvivl om kærligheden til min mand. Jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg elsker ham mere. Han er en god ven, og vi har et godt samarbejde omkring børnene, men jeg har ingen kærestefølelser mere, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Min mand spørger, om jeg har mødt en anden, men det har jeg ikke. Jeg kan bare ikke holde ud kun at have lunkne følelser for ham, og at vi bare fortsætter i den her trummerum, til vi en dag skal herfra.

Jeg tror, jeg vil skilles, men det er jo også et alvorligt skridt at tage, og jeg vil være sikker i min sag, før jeg træffer så omsiggribende en beslutning."

Læs også

"Må jeg gå fra mit parforhold, bare fordi jeg ikke er lykkelig?"

Hvad ved du om, hvordan det er kommet hertil? Kan du forstå, hvorfor du har det, som du har det?

"Vi har altid haft mest fokus på familien og børnene. De har været de vigtigste. Og så vores arbejde selvfølgelig og vores hjem. Der er meget, man skal passe i en børnefamilie. Jeg føler mig ofte slidt.

Jeg har ikke særlig meget tid til mig selv, og jeg har altid tænkt, at sådan var det bare at være mor, men jeg kan ikke rigtigt holde til det mere. Jeg gider ikke. Jeg vil selvfølgelig gerne mine børn, men ikke det her slid."

Har du og din mand været enige om, hvordan jeres liv skulle være? Jeres prioriteringer og værdier?

"Ja, i det store hele vil jeg da mene det. Min mand har gået meget op i sin karriere, og så spiller han badminton og har altid gjort det, så det bruger han meget tid på."

Hvilken betydning har det for dig, at din mand har arbejdet meget og dyrket sin sport?

"Jamen jeg har da været glad på hans vegne, jeg har altid vidst, at det var vigtigt for ham, så det syntes jeg ikke rigtigt, jeg kunne sige noget til. Men det er da klart, at det har betydet, at jeg har været meget på derhjemme, fordi han var meget væk."

Det lyder som om, der ikke har været så meget plads til dine behov i jeres forhold. Som om du har driftet meget, fordi du var nødt til det, men du har måske mærket så meget efter undervejs. Mærket efter, hvad du havde brug for og gerne ville. Kan du genkende det?

Læs også

"Jeg er begyndt at tvivle på kærligheden til min mand"

"Ja, det er nok rigtigt nok. Jeg har prioriteret at tage vare på familien, jeg har aldrig tænkt over, hvad jeg ville. Bare gjort det, der skulle til. Men samtidig tænker jeg: Hvad kan man forvente, når man er mor til tre, og der er meget at passe? Jeg har jo ikke rigtigt haft tid til at mærke efter."

Så du har mistet kontakten til dig selv i alle de år, hvor du har haft fokus på de andre og deres behov, men ikke på sig selv og på dine? Det kan vi mennesker kun holde til i en rum tid, så mister vi følelserne for hinanden, fordi vi ikke kan mærke os selv. Giver det mening for dig?

"Det giver rigtig god mening. Jeg har godt tænkt på, at jeg ikke rigtigt har kunnet tage stilling til noget, hvis jeg skulle sige, hvad jeg selv gerne ville. Jeg har været meget bedre til at sige, hvad der var godt for fællesskabet."

Læs også

Vores sexliv er gået i stå. Hvad kan vi gøre for at kickstarte det igen?

"Jeg har altid vidst, hvad børnene havde brug for, men jeg har nok ikke passet nok på mine grænser i mit ægteskab. Når du siger det på den måde, betyder det jo også, at jeg har svært ved at mærke kærligheden til min mand, når jeg ikke engang kan mærke mig selv.

Det er måske ikke noget særlig godt udgangspunkt for at træffe en beslutning om at blive skilt. Jeg er nødt til at finde mig selv igen, før jeg kan mærke, om jeg skal være gift med min mand."

5 veje til at lære at mærke dig selv 

1. Se din bagage 

At have kontakt med sig selv og at kunne bruge det, du mærker, til at navigere i dit liv, er en færdighed på linje med at cykle og spille violin. Det er altså noget, du skal lære, og det er langt fra alle, som har den færdighed med sig hjemmefra.

Det er ikke alle, som har haft gode forbilleder i deres forældre. Første skridt handler altså om at se, hvad du har med i bagagen: Hvad har du lært om dine følelser af din far og mor? Var der følelser, som ikke var accepterede i dit barndomshjem? Måtte du være både glad og vred og ked af det, eller var der sider af dig, som du måtte skrue ned for, fordi der ikke var plads til dem?

2. Mærk, hvad det gør ved dig

Hvordan påvirker det dig at tænke på, hvem du måtte være, dengang du var barn? At få øje på, at du måske ikke til fulde måtte eller kunne vise, hvem du var, kan være forbundet med frustration, sorg eller endda vrede.

En sorg over ikke at kunne udvikle alle sider af dig selv og en vrede på dine forældre over, at de ikke gav dig plads og elskede dig som den, du var. Det er ikke nødvendigvis en konfrontation, du behøver at tage med dem, men det kan være lærerigt at opdage, hvad du har med dig, så du bedre kan forstå, hvorfor du i dag har det, som du har det. Få eventuelt hjælp af en terapeut.

3. Lær dig selv at kende

På hvilke måder påvirker din adfærd dig? Det kan være, du ofte trækker dig fra konfrontationer, fordi du ikke bryder dig om konflikter, men ender med at sidde og føle dig ensom eller ikke set, fordi du ikke fik meldt ud.

Det kan være, at du bliver meget vred i nogle situationer, fordi du ikke føler dig hørt eller respekteret og så skruer op for lyden for at trænge igennem. Som du kan se, kan dine tillærte mønstre komme til udtryk på mange forskellige måder, og det er ikke vigtigt at finde ud af, hvad der er rigtigt eller forkert, men i højere grad at lære dig selv at kende. Det er første skridt til at skabe en forandring.

4. Mød dig selv med omsorg 

Hvordan kan du møde dig selv med nysgerrighed, omsorg og varme for det, som er svært i dit liv? Hvordan kan du give dig selv det, som du skulle have haft som barn? Det er er her vigtigt, at du ikke er fordømmende overfor dig selv.

Klienten Mette har heller ikke glæde af at bebrejde sig selv, at hun ikke sagde fra for mange år siden. Du gjorde det så godt, du kunne, det gør vi alle, og vi kan kun lære at vores erfaringer og blive endnu bedre fremover.

5. Vær nysgerrig og øv dig 

Nu skal du til at øve dig. Uanset i hvilke situationer du er i, kan du altid vende blikket indad og mærke efter: Hvordan påvirker det her mig? Hvad sker der på min inderside lige nu? Du kan også efterfølgende reflektere over, hvorfor du mon reagerede, som du gjorde.

Hvad blev du ramt i? Hvad handlede det om? Kan du genkende følelserne fra tidligere i dit liv, så de ikke kun handler om lige nu, men også om noget gammelt stof? Vær nysgerrig og åben overfor dig selv. Hav tålmodighed og vid, at du ikke skal mestre det nye lige med det samme. Det er en proces.