Hvad sker der i kroppen, når du sover?

Det sker der ...

… helt generelt

I løbet af en god nats søvn styrkes dit immunforsvar, kroppens organer og dit nervesystem repareres. Kroppen udskiller hormoner, som blandt andet regulerer dit blodsukker og din appetit. Sideløbende bearbejder din hjerne dagens indtryk og gemmer dem på rette hylder i hukommelsen.

… i de første minutter

Da glider du gradvist ind i søvnen − det, der på fagsprog hedder stadium 1-søvn. Din bevidsthed aftager ret hurtigt, men du vil stadig vågne af den mindste støj og let berøring. Hjernens aktivitet ændrer sig fra at være uregelmæssig til at få en mere regelmæssig rytme. Dine øjenbevægelser bag øjenlågene er langsomme. Stadium 1-søvnen varer i fem til ti minutter.

… efter 10 minutter

I stadium 2 sover du. Du vågner ikke nær så let længere, og det kræver en hævet stemme at vække dig. Du har lukket af for omverdenen og er ikke længere ved almindelig bevidsthed. Din vejrtrækning og hjerterytme er regelmæssig, og din kropstemperatur falder svagt. Stadium 2-søvnen varer typisk 15 til 30 minutter.

… efter en halv time

Stadium 3-søvnen er den dybeste søvn. Her bliver din vejrtrækning langsommere, og dit blodtryk falder. Din krop udskiller forskellige hormoner, der udvikler og genopbygger dig. Derfor er den dybe søvn meget vigtig for dit velbefindende og dit helbred. I stadium 3 er du svær at vække og vil være både omtumlet og forvirret, hvis man gør det. Stadiet varer i cirka 45 minutter i nattens første søvncyklus (for dem er der nemlig flere af). Næste gang, du støder på stadium 3-søvnen i løbet af natten, er den kortere.

… efter halvanden time

Søvnen bliver nu igen mindre dyb og minder mere om en døsen. Dine muskler slapper af, men du har en uregelmæssig puls og vejrtrækning, og bag dine lukkede øjenlåg bevæger øjnene sig livligt, det, der kaldes ”rapid eye movements” (REM). Din hjerne er aktiv i denne fase − det er her, du drømmer. Denne type søvn giver dig derfor energi, både mentalt og fysisk. REM-søvnen varer kun i fem til ti minutter, og så begynder en ny søvncyklus. Det gør der fire-seks gange, alt efter hvor længe du sover.

Læs også

7 urter, der får dig til at sove godt

… hen på natten

I løbet af natten bliver REM-søvnen, hvor du drømmer, længere, og den dybe søvn kortere end i de første søvncyklusser. Du vågner måske også få minutter, inden den næste cyklus starter. Nogle opdager dette − andre overhovedet ikke.

… når du taler eller går i søvne

Vores muskler bliver helt afslappede, når vi sover, så vores bevægeapparat og motorik er hæmmet. Men indimellem glipper det, så vi alligevel kan foretage os ting, vi ellers ikke burde kunne i søvne. Når du snakker i søvne, foregår det ikke i REM-søvnen, men i andre søvnstadier. Der er derfor ingen sammenhæng mellem det, du drømmer, og hvad du siger.

… når du snorker

Snorken er lyde fra svælget, hvor det bløde væv vibrerer under vejrtrækningen, og det er tegn på, at der i de øvre luftveje er mindre plads end normalt. Snorken kan blive værre, når man har drukket alkohol, tager medicin, er overvægtig eller er meget fysisk træt. Den kan forstyrre søvnen, så man sover mere uroligt eller måske vågner helt.

Voldsom snorken kan være tegn på såkaldt obstruktiv søvnapnø − gentagne kvælningsanfald under søvn. Søvnen bliver afbrudt kortvarigt i forbindelse med, at luftvejen åbnes igen. Den urolige søvn og trætheden, der følger, kan øge risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde.

… når du vågner i løbet af en nat

Hvis du vågner flere gange, vil du ret hurtigt opbygge et søvnunderskud. Du vil være træt, uoplagt og have svært ved at koncentrere dig. Når du vågner og skal falde i søvn igen, starter du forfra i din søvncyklus, men du går hurtigere ned i den dybe søvn igen − så det med at du får mindre af den, hvis du vågner hyppigt, er en myte.

… når du tager en middagslur

En lur kan øge din koncentrationsevne og din produktivitet. Men den kan ikke kompensere for manglende nattesøvn, selv om den tager toppen af trætheden. Det kræver dog, at du lægger den på det rigtige tidspunkt og ikke sover for længe.

Hvis du når at komme ind i den dybe søvn, vil en lur nemlig have den modsatte effekt og gøre dig uoplagt og mere træt. Regn med cirka 20 minutter, og placer luren midt på dagen, så den ikke laver rod i din nattesøvn. Står du op kl. 7 og går i seng kl. 23, er kl. 15 et godt tidspunkt til luren.

… når du rejser langt

Når du rejser til en anden tidszone, har kroppen svært ved at finde ud af, hvad der er nat og dag. Det vender din søvnrytme på hovedet og kan sagtens tage nogle dage at få styr på. Typisk er det sværere at rejse mod øst end mod vest − og jo længere, desto værre. Du kan tage toppen af jetlagget ved at bruge et par døgn før rejsen på gradvist at tilpasse dig døgnrytmen på det sted, du skal hen.

… når du arbejder sent

Skæve arbejdstider og natte- og aftenvagter forstyrrer din døgnrytme på samme måde som jetlag. Og det kan ødelægge din nattesøvn. Undersøgelser har vist, at folk, der arbejder på skæve tidspunkter, sover dårligere og op mod fem til syv timer mindre om ugen. Det er ikke sundt for kroppen og resulterer i træthed, lavere produktivitet og nedsat livskvalitet. Det er især stadium 2-søvnen og REM-søvnen, man mister.

… når du har drukket kaffe

Koffein virker opkvikkende og kan gøre det meget svært at falde i søvn. Koffein er desuden ret længe om at forlade kroppen, halveringstiden er 4-6 timer, så drikker du kaffe, te eller cola efter klokken 17, kan det være vanskeligt at falde i søvn og få tilstrækkelig nattesøvn.

… når det er lyst, når du sover

Lys − også det elektriske fra en tændt lampe, en gadelygte eller bærbar computer − hæmmer hjernens produktion af melatonin. Det er det stof, der påvirker vores døgnrytme og giver os søvnbehov. Når produktionen nedsættes, får vi svært ved at falde til ro og sove. Derfor er det en god idé at dæmpe lyset en times tid eller to, før du går i seng, og at sørge for, at der er helt mørkt i dit soveværelse natten igennem. Så får du den bedste og mest uforstyrrede nattesøvn.

… når du har løbet en tur

Når du har dyrket motion, er kroppen fysisk træt og mere afslappet end ellers. Undersøgelser har vist, at det gør din søvn langt bedre, og at det faktisk er lige så effektivt et middel mod søvnproblemer som decideret sovemedicin. Bare med alle de andre gode helbredseffekter som ekstra bonus.

… når du har drukket vin

Alkohol gør det lettere at falde i søvn for mange, men til gengæld gør det selve søvnen dårligere. REM-søvnen undertrykkes af promillerne og giver dig større risiko for mareridt. Ofte vågner du oftere end ellers i løbet af natten. Derfor er de fleste trætte og uoplagte dagen efter, at de har drukket alkohol.

… når du er gravid

Mange gravide har svært ved at sove. Typisk skyldes det, at hormonerne ændrer sig, maven fylder, barnet sparker, at du har halsbrand og skal tisse hele tiden. Puder under knæ og mellem benene kan hjælpe dig ind i en mere behagelig stilling, hvor du kan få noget hvile og søvn.

Denne artikel er oprindeligt udgivet i 2015, og genudgivet d.13.02.2023 efter aftale med ekspert Jan Ovesen