”Mit lave selvværd ødelægger mine parforhold”
Hun er stærk og selvstændig og fungerer godt på jobbet og i sine venskaber, men når Ditte møder en mand, ender det altid på samme måde. Efter en god start bliver hun usikker, og når mændene går, siger de, at det handler om hendes selvværd. Her får Ditte hjælp af terapeut Katrine Axholm.
"Jeg har brug hjælp, fordi jeg endnu engang har ødelagt et kæresteforhold, og jeg tror, det handler om mit selvværd. Flere af mine kærester har fortalt mig, at jeg er mistroisk, at jeg altid tror det værste fremfor det bedste, og at det ødelægger forholdet, når jeg ikke tror på den kærlighed, jeg får. De har nok ret, men jeg har jo aldrig prøvet at have det anderledes, end jeg har det, så det er svært for mig at vurdere."
Ditte er 33 år, er socialt velfungerende og har godt gang i sin karriere. Som de fleste andre kvinder på hendes alder begynder hun at være orienteret omkring at skabe en familie. Men for at kunne være i en kærlighedsrelation, som varer ved, skal hun tro på, at hun bliver elsket. At hun er værd at holde af og knytte sig til, og her går det ofte galt.
"Det er rigtigt, at jeg er meget usikker, når jeg har en kæreste, og det kommer ofte bag på de mænd, jeg møder. Fordi jeg er meget selvsikker i mit job og har en god karriere, så tænker de, at jeg er stærk og selvstændig. Det er jeg også et langt stykke af vejen, men ikke, når en relation kommer tæt på."
"Når der er noget på spil, så bliver jeg bange for at miste og begynder at kontrollere og tænker, at de nok ikke vil mig lige så meget, som jeg vil dem. Og jeg vil så gerne kærligheden. Jeg drømmer om en familie og om at leve sammen for evigt, men de mænd, jeg møder, går fra mig, fordi jeg ikke tror nok på mig selv. Hvordan lærer man selvværd?"
Ditte og jeg taler om situationer, hvor hendes usikkerhed kommer til udtryk i et kæresteforhold.
"I starten af et forhold kan jeg godt være cool og afslappet og tage en dag ad gangen og se, hvad der sker. Det har jeg ret god succes med, og de mænd, jeg møder, vil mig som regel gerne. Det er først, når jeg bliver glad for dem, og vi bliver kærester, at det bliver svært for mig. Det føles som om, jeg har to sider af mig, hvor den ene har masser af selvtillid og ved, at jeg er attraktiv, og så den anden side, hvor jeg føler mig lille og afhængig og er bange for at blive forladt."
Vores billede af, hvem vi er, og om vi er værd at elske, bliver dannet i vores barndom. Vi spejler os i vores forældre og ser ubevidst efter, om de elsker sig selv, og har derigennem dem som forbilleder. Vi spejler os i deres øjne, og den måde, de ser os og behandler os på, bliver senere den måde, vi selv behandler os som voksne. Det betyder, at hvis vi er vokset op i tryghed og med vores forældres varme øjne og deres kærlighed og omsorg, så vil det også være det billede af os selv og af verden, vi tager med os ind i voksenlivet.
Hvis vi derimod er vokset op i utryghed eller afstand, hvis vores forældre har haft det svært med sig selv, hinanden eller ikke har kunnet rumme eller møde os, så vil vi gå ud i verden med usikkerhed og utryghed, og vi vil ikke have tillid til kærligheden. Det kan komme til udtryk på mange måder.
LÆS OGSÅ: "Jeg vil så gerne have det godt med mig selv og nyde mit liv, men det gør jeg bare ikke"
Nogle præsterer for at få anerkendelse og på den måde føle sig værdifulde, andre glider i ét med tapetet for ikke at blive bemærket og få kritik, andre igen pleaser for at gøre dem, de elsker, glade, for så at fortjene kærlighed. Der er individuelle udtryk, men det handler alt sammen om det samme: Er jeg værdig til kærlighed?
Ditte og jeg taler om hendes barndom, og vi afslutter sessionen med en øvelse, hvor Ditte i de situationer, hvor hun bliver usikker sammen med en mand, kan øve sig i at tage sig varmt af sig selv. Ikke skælde sig selv ud og bebrejde, at hun bliver usikker, men derimod være omsorgsfuld og forstående overfor de gamle følelser, som dukker op. Hun skal øve sig i at melde ud, når hun bliver usikker, i stedet for at begynde at kontrollere eller trække sig i relationen. Da vi afslutter sessionen, siger Ditte:
"Jeg vil virkelig ønske, at jeg kan gøre det, vi taler om, og samtidig kan jeg mærke en enorm usikkerhed over, om jeg kan det. Det kræver jo et enormt mod at stå ved mig selv og min usikkerhed på den måde, men jeg vil virkelig gerne prøve."
Annonse
LÆS OGSÅ: ”Er jeg for evigt ødelagt af min dårlige barndom?”
