"På fremtidens arbejdsmarked vil overgangsalder være nødt til at blive tænkt ind"

Vi er trætte af at være stressede. Trætte af at være udkørte. Trætte af at være trætte.

Derfor ser vi lige nu små skvulp, der stille og roligt samler sig til en større bølge af opmærksomhed på vores velbefindende, så vi kan trække os selv i land igen eller undgå i første omgang overhovedet at komme derud, hvor vi ikke kan bunde.

Læs også

Jessica stoppede med at spise sukker og tabte 20 kilo

Det handler om at lytte. Ikke til de mange tanker i hovedet, der i vores fortravlede hverdag nærmest nonstop prøver at planlægge, organisere og aftale os frem, så der bliver plads til alle de ting, der i dag er en selvfølgelig del af de flestes liv: træning, kaffedates, vennemiddage, besøg hos forældre, oprydning og rengøring, og har du børn, så smid trivselsgrupper, legeaftaler, aula og fritidsarrangementer oveni. Nå ja, og et arbejde ej at forglemme, hvis dit liv ligner de fleste andres. Nej, vi skal i stedet lytte til kroppen.

Den fortæller dig nemlig, hvis du overpræsterer, ved at opføre sig anderledes, end den normalt gør. Føler du dig for eksempel stresset, stiger dit kortisol og adrenalin, og det kan føre til hjertebanken, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Din krops lydløse råb om hjælp.

Nanna Kirkebjerg er en af dem, der arbejder aktivt for at dæmpe råbene. Hun er speciallæge i almen medicin og uddannet inden for naturmedicin, og ved siden af sit job som praktiserende læge i Odense står hun bag privatklinikken Lucia Care Clinic, også i Odense, der som det eneste sted i Norden forener konventionel medicin med integrative tilgange.

Her tilbyder hun behandling til krise- og stressramte, folk, der har brug for rekreation efter stress og sygdom, og til dem, der blot gerne vil gøre lidt ekstra for krop og sind.

"Vi er nærmest blevet sådan nogle robotter, der går rundt uden at mærke vores krop, og det er nu kommet så vidt, at mange af os brænder sammen. Vi lever i et præstationssamfund, hvor vores nervesystem ofte er totalt overbelastet, og derfor ser vi helt utrolig høje tal for stress og søvnproblemer. Har du ikke selv prøvet det, så kender du i hvert fald en, der har, og det vil folk ikke længere finde sig i.

Der skal ske noget, så vi er nødt til at begynde at gå den anden vej og forstå, at kroppen er lige så vigtig som vores bevidsthed, og det er det, der er ved at ske nu," siger Nanna Kirkebjerg.

Hun beskriver os som små Hello Kitty-figurer med enormt store hoveder og bittesmå kroppe, fordi samfundet i flere århundreder har kredset omkring vigtigheden af viden og uddannelse, og hvor intellekt har været den værdifulde valuta.

Går vi langt tilbage i tid, var det givet, at krop, sjæl og ånd var en enhed, men under oplysningstiden, der startede i midten af 1700-tallet begyndte det at blive mere og mere opdelt, og det man ikke kunne se, fandtes nærmest ikke.

"Med tiden er vi blevet slave af vores intellekt, men vi er ved at finde tilbage til en viden om, at tanker og adfærd sætter sig i kroppen, og at nøglen til forløsning derfor er at arbejde med den. Min mission er at integrere den konventionelle medicin, som kan rigtig, rigtig meget med integrativ medicin, som er en blanding af naturmedicin og terapeutiske og kropslige behandlinger, så vi ved hjælp af forskellige forløb kan berolige nervesansesystemet så meget som muligt og få genoprettet en balance."

Giv nervesystemet ro

Nanna Kirkebjerg åbnede Lucia Care Clinic ved årsskiftet, efter at hun tidligere har drevet en stressklinik på Dallund Slot. Og når man træder ind igennem den vissengrønne dør med de sirlige udskæringer, er det helt tydeligt, at der er lagt mange kræfter i, at stedet skal indbyde til ro og rekreation.

Omgivelserne føles som at få en varm og tryg omfavnelse. Væggene er malet i dæmpede grønne nuancer, tæpper og tapeter er tykke og bløde og træsorterne i de naturligt beroligende nuancer, som naturen kan frembringe. Her er et rum i gildesalsstørrelse til yogasessions, et badeværelse med sauna og to store kar til varme afslappende bade og en hvilesal med tilbagelænede stole tilsat vattæpper til drænede kroppe og bløde puffer til fødder, der trænger til at komme op.

Til stedet er der knyttet en række speciallæger og behandlere, som tilsammen kan sammensætte et program, der rammer de besøgendes individuelle behov, og på sigt er planen at etablere en række værelser til længerevarende behandlingsophold.

Læs også

Nu har vi længe talt om overgangsalderen – hvordan kan den stadig være tabu?

"Hvis man forestiller sig, at traume og stress først påvirker vores bevidsthed, dernæst vores følelsesliv og så vores fysik og fysiologiske processer, så sætter det sig i kroppen. Hvis det så skal væk igen, må du arbejde med kroppen og skrue det den modsatte vej," forklarer Nanna Kirkebjerg.

Her starter hun med forskellige behandlinger med det mål at aktivere det parasympatiske nervesystem, som er med til at give ro i kroppen og genopbygge.

Ved hjælp af forskellige tests ses der på, om kroppen er så påvirket af for eksempel stress, at der er opstået ubalancer som en stofskiftesygdom, vitaminmangel eller en skjult inflammation. Når det er kommet under kontrol, smitter det ifølge Nanna Kirkbjerg af på de fysiologiske processer, som igen smitter af på de følelsesmæssige processer og på tanke og bevidsthed, som der arbejdes med i individuelle terapiforløb.

"I de forskellige terapier arbejder vi med grunden til vores forskellige mønstre, og hvorfor nogle følelser er låst eller går igen, og i det øjeblik, man virkelig får fat i bevidstheden om det, så sker helbredelsen. Vi får kontakt til vores indre kerne, som er den, der styrer os, og når vi har kontakt til den, kan vi være kvinde i eget hus og sortere i vores tanker og emotionelle følelser, så vi kan bestemme, hvad der får lov til at fylde, og hvad der ikke får lov til at fylde.

Der vil altid være et flow af alt muligt i vores hoveder, men det skal bare ikke ned og sætte sig i kroppen, og når først vi fundet værktøjerne til at undgå det, som for nogle kan være for eksempel meditation et par gange om dagen, vejrtrækningsøvelser eller en gåtur i naturen, så har vi nøglen til at komme tilbage til en positiv sundhedsspiral, også hvis vi har dage eller uger, hvor vi mærker, at det igen går skidt," siger Nanna Kirkebjerg.

Livet i balance skal mærkes

Grundtanken om at sætte kroppen i fokus for et liv i balance er en del af megatrenden body centric living (en megatrend kendetegnes ved, at de nye toner kommer til at påvirke  udviklingen i hele samfundet, red.), som for alvor er ved at tage fart lige nu.

Spørger man Julia Lahme, der er trendforsker i og stifter af Lahme Kommunikation, er tilgangen kommet for at blive. Og den kommer til at ændre mange ting. Først og fremmest det, at vi har et ønske om at leve som mennesker, der har en kontakt til vores hele jeg og gerne hele tiden.

I mange år har det store buzzword været work-life-balance, som er lig med en balance mellem den tid, du bruger på dit arbejde, og den tid, du bruger på at holde fri med alt, hvad det indebærer. Men hvor ordet balance indtil nu har været med fokus på at adskille de to ting, så du enten arbejder eller gør det modsatte, så mener Julia Lahme, at den nye trend kommer til at betyde, at det hele sættes mere fri.

"Vi har haft en enorm bølge hen imod mindfulness og ro, hvor vi nærmest har skullet tvinge os selv ned i gear. Det har næsten været en pligt at sørge for at tage det roligt, og hvis man ikke har kunnet finde ud af det, så har der på en måde været noget tilbage at ønske i ens personlige udvikling.

Læs også

Anne Louise Hassing følte sig svag, da hun gik i overgangsalderen, men så gik én ting op for hende

De senere år med Corona i ryggen har vist os, at ro ikke bare er ro. Vi har ikke nødvendigvis brug for ro hele tiden. Vi vil gerne leve det aktive liv, og det er ikke længere super attraktivt bare at slappe af for at slappe af. Vi vil gerne ville noget med det," siger hun og forsætter:

"AI kommer fremover til at overtage nogle af vores opgaver, men hvis den tid, vi får til rådighed, bliver brugt til kun at slappe af, så bliver vi ikke nødvendigvis lykkelige af det. Kontrasten mellem aktivitet og afslapning har måske været for stor, så de kommende år vil vi få et mere balanceret forhold til det.

Vi vil gerne derhen, hvor hele livet føles som om, det er i balance, men endnu mangler vi redskaberne til at nå i mål, fordi vi tidligere har kunnet tænke os til et liv i balance, men nu er vi på vej et sted hen, hvor vi også gerne vil mærke et liv i balance.

Det handler ikke længere kun om mindfulness, som kun er i hovedet, men også om at få kroppen med. Vi skal anerkende, at vi findes fra hagen og ned. Kroppen har været et værktøj, som i forskellige fitnessbølger har skullet tunes og tvinges på plads, men nu bliver den også et sanseapparat i vores bevidsthed, og hvis vi evner at forstå det, vil mange ting se anderledes ud, for eksempel tilfældene af stress."

Kroppen skal være din ven

Den anden ting, der ifølge Julia Lahme vil ændre sig markant, er, hvordan vi agerer i forhold til vores arbejde. Her i det hårdtarbejdende Norden har vi ikke tænkt kroppen først, når arbejdet kaldte, men det kommer vi til.

"På fremtidens arbejdsmarked vil det blive sådan, at hvis jeg har en off dag og er virkelig træt, så skal jeg have lov til at sige det højt, ligesom at faser som overgangsalderen er nødt til at blive tænkt ind i den måde, man kører sin HR på.

Vores generation bliver stadig bedømt af nogen, der er ældre end os, som er typerne, der arbejder hårdt, til de går på pension, og så falder de døde om. Det er sat  på spidsen, men det har altid givet point at tage sig sammen i forhold til ens arbejde, men med Body Centric Living er kroppen ikke længere noget, der skal besejres. Nu skal den være din ven," siger Julia Lahme og giver et eksempel fra Spanien, hvor kvinderne har mulighed for at holde fri omkring deres menstruation.

Men hvorfor sker alt det her lige nu? Ifølge Julia Lahme fordi vi lige nu er inde i en periode, hvor vores samlede sundhedstilstand bliver bedre, og hvor vi kan forlænge vores levetid ved hjælp af medicin.

"De børn, der nu er mellem 15 og 20 år, har potentiale til at være den første generation, der bliver 100 år. De kommer til at få et langt aktivt liv på arbejdsmarkedet, så det kan simpelthen ikke være dårligt.

Arbejdsmarkedet skal ikke være et hækkeløb, der bare skal overståes, eller en trædemølle, de slæber sig igennem. I stedet skal vi finde ud af, hvordan vi lever et liv, der gør os glade, med et arbejdsliv, der udfordrer os og gør os klogere. Vi skal leve med empati for os selv og andre for at være lykkelige i det her lange liv. Og her virker fritid vs. arbejdsliv ikke længere," siger hun.

Og Nanna Kirkebjerg er enig. "Det er gammeldags at tænke på den måde, at man går på arbejde og giver den fuld gas og kommer hjem igen som en karklud. Det er det, der har gjort mange syge i dag. I stedet gælder det om, at du får tænkt en balance ind i din arbejdsdag.

I det små kan det være at tage nogle minutters pause hver time og for eksempel lave nogle åndedrætsøvelser eller gå en lille tur alene, så du ikke bruger alle pauser på at tale med kollegaerne. Det er okay at tænke på dig selv, for jo mere du tanker dig selv op, jo mere kan du også være for andre."

Bevidstheden holder dig fast

Når Nanna Kirkebjerg og hendes medarbejdere tager imod folk på klinikken, er det oftest med symptomer, der længe har siddet i kroppen. Hun håber, at det nye fokus på kroppen kan være med til, at vi alle sammen mærker efter, inden nakkesmerter, hovedpine, ondt i maven og hjertebanken bliver normalen.

Læs også

Du ser yngre ud og 5 andre gode grunde til at skære ned for sukker

"Jeg oplever tit, at når kroppen virkelig larmer, så har man haft det skidt i lang tid. Det er det sidste trin, inden man risikerer at blive decideret ramt af stress, hvor man kan få en forhøjelse af stofskiftehormonerne, hjertebanken eller opleve, at man bliver lyd- og lysfølsom, fordi nervesystemet er totalt på overarbejde.

Det kan også vise sig ved, at man simpelthen ikke kan stå ud af sengen. Hvis man skal fange det tidligere, skal man være opmærksom på små tegn som nakke- og skulderspændinger. Problemet er, at mange af dem, som er stressramte, de har slet ikke nogen kropsbevidsthed," siger Nanna Kirkebjerg.

Hun oplever ofte, at folk prøver at dæmpe stresssymptomer med Panodiler for spændingshovedpiner og kiropraktorbesøg for ondt i ryggen.

"Det hjælper måske kortvarigt, men ikke på den lange bane. Faktisk kan det ofte gøre det hele værre, fordi man blot lægger yderligere pres på kroppen. Det er så vigtigt at få vækket ens bevidsthed, så man kan agere på de signaler, som kroppen sender, inden det er for sent," siger hun og pointerer to elementer, som hun mener, alle skal skrive sig bag øret, fordi det kan være med til at styrke den vigtige bevidsthed: forankring og afgrænsning

"Forankring, som på engelsk kaldes grounding, handler om at komme væk fra hovedet, som ofte er overbelastet, og at finde ind i kroppen, så du mærker, at tankemylderet forsvinder, og følelserne falder til ro. Afgrænsning er din bevidsthed om, at du sætter grænser mellem dig selv og omverdenen, så du passer på ikke at blive overbelastet."

Udover at få nervesystemet i ro er der fire ben, som vi ifølge Nanna Kirkebjerg skal være opmærksomme på, hvis vi vil leve så meget i balance som muligt. Det handler om bevægelse, kost, søvn og destress i form af pauser  eller åndedrætsøvelser flere gange dagligt. Alle fire ting er med til at styrke kroppen, så den bliver så modstandsdygtig som muligt, og hvis vi formår at få plads til lidt af det hele, er vi godt på vej.

"Det er så vigtigt for vores velvære, at vi passer på alle dele af os selv, for hvis ikke vi har den her balance, så vælter vi til sidst, enten kropsligt eller mentalt. Jeg oplever, at folk har nogle enorme ressourcer, også selvom de har været ramt af stress. Når man først får en kropsbevidsthed, er det svært at gå den anden vej.

Det er lidt ligesom at knække et æg, det kan du heller ikke knække tilbage igen. Det kan godt være, at man i perioder skal tage enormt små skridt, men når man først er blevet bevidst om, hvad der hjælper en, og hvor dyrt betalt det kan være ikke at arbejde med det, så holder de fleste fast.

Selvfølgelig kan man falde tilbage i dårlige vaner, også mange gange, og det er der ikke noget galt i, men man kan samtidig også nemt komme på ret kurs igen, og jo flere gange, du falder i, og jo flere gange du retter op, jo mere får du en bevidsthed om, at det gider du ikke igen, og dermed bliver balancen lige så stille en naturlig del af dit liv."