5:2-kuren: Eksperterne guider dig gennem fordele og ulemper

Lotte Holm: “Vi kan godt lide historien om, at kroppen kan fortælle, hvad den har brug for”

Mange af os føler, at vi har mistet fornemmelsen for, hvad kroppen har brug for. Derfor er vi tiltrukket af idéen om, at vi får en bedre kropsbevidsthed af at faste i perioder, mener professor i fødevaresociologi Lotte Holm.

5:2-kuren har været populær i flere år. Hvorfor tror du, den tiltaler folk?

“Det er blandingen af, at du på den ene side kan spise, som du plejer, og på den anden side gøre noget andet to dage om ugen, hvor du får en oplevelse af, hvordan du har det med mad og i kroppen. Du får ikke den der truende fornemmelse af, at nu kan du aldrig mere gøre det, du kan lide. I stedet får du et løfte om, at du kan blive slankere, selv om du gør, hvad du altid har gjort.”

Hvad betyder det for mennesker i den vestlige del af verden at praktisere let faste, som du gør i 5:2-kuren?

“Det at afskærme sig fra verden ved ikke at tage den ind, er jo et ideal om renhed, og det har en appel. I vores del af verden kan vi opleve faste som en beskyttelse mod en aggressiv madverden, hvor vi tænker ‘nu afskærmer jeg mig og tager kun bittesmå dele ind’. Nogle mennesker føler, at de passer på sig selv ogbeskytter sig fra en masse skadeligt, når de faster.”

LÆS OGSÅ: Louise Bruun om 5:2-kuren: “Du får et bedre helbred af at faste”

Fortalere for kuren mener, at den øger kropsbevidstheden. Hvad tænker du om det?

“Det er meget oppe i tiden, at du føler, du har mistet fornemmelsen for, hvad kroppen kan fortælle dig. Den historie, at kroppen kan fortælle os, hvad den har brug for, er en del af vores kultur lige nu, og det er klart, at hvis der ikke er meget ‘larm’ omkring kroppen – altså hvis vi ikke spiser hele tiden – så er det nemmere at blive opmærksom på, hvordan det føles i kroppen.”

Er der noget om snakken om, at kroppen ved, hvad den har brug for?

“I forskningen taler nogle om, at små børn er i stand til at vælge sund kost frem for usund, hvis de selv kan vælge, og at den evne går tabt, når vi bliver ældre, men det er omdiskuteret. Det er dog helt sikkert fint at blive opmærksom på, hvad du spiser. Hele idéen om at holde sig slank handler jo i høj grad om ikke at spise sig overmæt, men bare tilpas mæt, og det er virkelig en kunst at lære at mærke, hvordan tilpas mæt føles.

Vi har lavet undersøgelser af, hvad folk synes tilpas mæthed er, og der er stor forskel fra person til person. Nogle synes, at det bedste i verden er at spise sig så propmæt, at du næsten ikke kan blinke med øjnene, mens andre har det sådan, at de føler sig sløve og ude af stand til for eksempel at træffe vigtige beslutninger, hvis de har spist for meget.”

Hvilke fordele ser du ved 5:2-kuren?

“Kuren har den styrke, at du kan fortsætte dit liv og være i de sociale sammenhænge, du plejer. Du kan gøre din faste og dit slankeprojekt til noget privat, når det kun er to dage om ugen, og det kan være praktisk for mange mennesker – for eksempel dem, der ofte skal til forretningsmiddage eller på andre måder spise sammen med andre i forbindelse med deres arbejde. Det er også praktisk, hvis du ikke har lyst til at udstille, at du prøver at slanke dig.”

Hvilke ulemper ser du ved kuren?

“Idealet for at leve sundt og holde sig slank er at kunne holde sin kropsvægt ved at leve sundt i hverdagen, og det ideal lever kuren ikke nødvendigvis op til, fordi du kan veksle mellem at spise sundt og ikke at gøre det. Så en ulempe kan være, at du ikke får gjort kål på de usunde vaner, der gør dig tyk. Det kan også være en ulempe, hvis du får det dårligt eller bliver meget kort for hovedet, når dit blodsukker falder, for så vil det jo være slemt at faste. Hvis du elsker at spise, vil det nok også være fristende at spise vildt meget de dage, hvor du ikke faster. Jeg tror, det er en kur, du sagtens kan være på uden at tabe dig.”

LÆS OGSÅ: Sabina tester 5:2-kuren: "Er jeg reelt sulten, eller er det bare, fordi jeg er vant til at gå og snacke?”

Thomas Meinert Larsen: “Det er i mine øjne en sund kur eller livsstilsfilosofi”

Periodisk faste som i 5:2-kuren kan være effektiv, når det handler om vægttab, men faste har ikke nogen sundhedsfremmende effekt i sig selv, understreger ph.d. i ernæring Thomas Meinert Larsen.

Er 5:2 en sund kur?

“Hvis den kan medvirke til, at du bedre kan fastholde en normal vægt eller tabe dig, hvis du har brug for det, er det i mine øjne en sund kur eller livsstilsfilosofi. Det, du skal gøre dig klart, hvis du går på en kur, er, at den kun virker, så længe du følger den. Når du stopper med kuren og vender tilbage til dit almindelige spisemønster, vil du tage på igen.

Der er ikke noget farligt ved at faste i korte perioder, som du gør på kuren. Nogle fortolker den sådan, at du slet intet skal spise på de to fastedage, men det er ikke hensigtsmæssigt, for dit velbefindende kan blive påvirket af slet ikke at spise – du kan blive doven og dvask og sur og træt. Samtidig vil det være endnu sværere at følge kuren, end hvis du spiser lidt.”

Hvilken effekt har faste på kroppen?

“Når du faster, tilføjer du i en periode færre kalorier, end kroppen skal bruge, og så vil kroppen tære på fedtdepoterne. Det kan være fint, hvis du vil tabe dig, men hvis du er normalvægtig, skal du kun faste i kortere perioder, for ellers vil det begynde at gå ud over vitale funktioner i kroppen.”

LÆS OGSÅ: Test af 10 dages souping: Er suppe vejen til sundhed?

Er det korrekt, at periodisk faste giver mere energi, bedre fordøjelse og søvn samt genopretter den hormonelle balance og nedsætter inflammation i kroppen?

“Der findes ikke noget videnskabeligt belæg for det, så det må bero på mennesker, der siger, at de har oplevet det selv. Periodisk faste i sig selv medfører ikke nogen af de påståede effekter, men hvis du er overvægtig og taber dig, kan det være med til at give nogle af effekterne. Når du taber dig, bliver det for eksempel lettere at komme op ad trapperne, ned og binde dine snørebånd og så videre, og du kan også opleve en positiv effekt i forhold til for eksempel diabetes, hormonel ubalance og risikoen for kræft.”

Hvad gør to dages ugentlig faste ved vores måde at spise på i de øvrige dage?

“Der findes næsten ingen forskning i hvordan periodisk faste påvirker folks spisemønstre på længere sigt. Intuitivt vil jeg tænke, at der nok er tendens til at spise lidt ekstra de dage, du ikke faster, men der findes studier, som viser, at 5:2-kuren har virket og hjulpet folk til at tabe sig. Selv om de måske har spist ekstra på dagene uden faste, har folk stadig opnået en negativ energibalance – altså indtaget færre kalorier, end de har forbrændt – og tabt sig.

I de undersøgelser af kuren, jeg kender til, har deltagerne fulgt den i op til fire måneder, og det er ikke ret lang tid, når du taler varige livsstilsændringer. Der mangler altså stadig tilstrækkelig dokumentation for, at 5:2-kuren har en positiv virkning på langt sigt, men jeg vil gå så langt som til at sige, at kuren er lige så effektiv som at bede folk om at skære ned på kalorieindtaget hver dag – og i nogle tilfælde mere effektiv.”

Kan du forbedre din fordøjelse ved at give maven ro gennem faste?

“Nej, det findes der ikke videnskabeligt belæg for. I videnskabelige kredse diskuteres fortsat, hvorvidt der findes et optimalt måltidsmønster, og det er stadig meget uklart, om det mest optimale er at spise tre, fem, syv eller et helt fjerde antal måltider. Men det er klart, at hvis du vil have en optimal kaloriebalance, så kan mange måltider hurtigt komme til at give mange kalorier.”

LÆS OGSÅ: Healthy Skinny Bitch: 10 sunde opskrifter + tips, der slanker

Hvilke fordele ser du ved 5:2-kuren?

“Der er noget appellerende i, at du kan nøjes med at være fokuseret på dit kalorieindtag to dage om ugen, hvis du synes, det er svært at være det hver dag. Men du skal gøre det som en livsstilsændring og ikke en kur, for ellers forsvinder effekten igen.”

Hvilke ulemper ser du ved kuren?

“Du indgår i en social kontekst med mad hele tiden og alle vegne, uanset om du vil eller ej, og det kan godt være svært at sige, at ‘mandag og fredag er jeg superfokuseret på mine kalorier’, hvis du skal spise sammen med andre de dage. Så vil familien eller vennerne måske tænke, ’hvad har hun gang i, hvorfor vil hun ikke spise den burger sammen med mig?’ Det kræver noget planlægning og måske særlige hensyn fra din omkreds.”

Om eksperterne

LOTTE HOLM er professor i fødevaresociologi ved Københavns Universitet og forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad, herunder menneskers relation til mad, sundhed og krop i et hverdagslivsperspektiv.

THOMAS MEINERT LARSEN er ph.d. og lektor i sektion for fedmeforskning på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.