Sådan kommer du styrket gennem sorgen
Sorg er en grundlæggende følelse, som vi støder på flere gange igennem livet. Luise Thye-Østergaard gør dig klogere på, hvordan du bruger smerten til at lære om dine værdier.
Det er en tirsdag i maj. Foråret har for alvor fået fat, og der er en lethed i luften. I stolen over for mig sidder Lene, og hendes sind er derimod alt andet end let. Da hun kigger mig ind i øjnene, ser jeg en sjæl, der nærmest er ved at flyde over af sorg.
"Hvordan har du det?" spørger jeg hende.
"Jeg har det godt", svarer hun.
"Og faktisk er jeg rigtig stærk … Mere når hun ikke at sige, før hun går i stå, og øjnene fyldes med tårer."
"Som jeg sidder her, kan jeg pludselig mærke, hvordan følelsen af uretfærdighed overmander mig. Det har skabt en voldsom smerte i min krop."
Jeg spørger Lene, om hun er god til at græde.
"Ja, jeg vil sige, at jeg endda er rigtigt god til at græde. Jeg græder meget, når jeg ser tv eller hører musik. Jeg fortæller Lene, at det i bearbejdelsen af sorg faktisk er en fordel at have let til tårer, så det skal hun sætte pris på."
Sorgen kommer og går
Normalt kommer sorgen for mange af os som noget meget uventet, og den kan fylde mere eller mindre i os, alt afhængigt af, om sorgen stammer fra en mistet kæreste, et mistet job, en skilsmisse eller et kuldsejlet venskab.
Men uanset hvad så vækker tabet af noget hos de fleste mennesker følelsen af sorg. Sorgen er en grundlæggende følelse, som er individuel, både i sit udtryk og i måden hvorpå hvordan vi kommer igennem den.
Og den er supervigtig at tage hånd om, fordi mange af os vil opleve at møde sorgen gentagne gange i løbet af vores liv. I arbejdet med mine kunder gør jeg altid alt, hvad jeg kan for at holde fast i, at sorgen kommer og for det meste, så går den heldigvis også igen. Men ikke altid. Og ikke i Lenes tilfælde.
Se værdien i dit liv
Sorgen fylder stadigvæk meget hos Lene, og derfor bliver vi enige om, at hun skal en tur på briksen efterfulgt af en snak. På briksen bliver hendes ryg smurt ind i olie, og mine hænder bliver varme mod hendes krop.
Det får hende til at slappe af, og hun oplever hun en umiddelbar forløsning af en smerte, der kommer dybt indefra, og som kommer direkte til udtryk i tårer. Bagefter, da vi sætter os for at snakke om hendes oplevelse, og om hvordan hun nu har det med sorgen, så ser hun på mig med et fast blik og siger:
"Nu er jeg ikke et sekund i tvivl om, hvad det her handler om. Nemlig, at jeg i mange år har kæmpet med ufrivillig barnløshed. Det er startet ud som en sorg, der over tid er blevet til en form for uretfærdighedsfølelse. Det er ikke en følelse, jeg har lyst til at gå rundt med, men jeg ved ikke, hvordan jeg slipper den."
Og så græder Lene igen. Jeg ser på hende og fortæller, hvordan sorgen er noget, vi skal igennem. Vi skal se sorgen som en transformationsproces, hvor vi har muligheden for at erfare, hvad der betyder noget for os og skaber værdi i vores liv.
For Lene handler det om, at hun skal lære at finde værdi i et liv med ufrivillig barnløshed. Så det første jeg beder hende om at gøre, er at græde, når hun kan græde. Dernæst skal hun finde fortrolige, som hun kan tale om sorgen med.
Og vigtigst af alt så skal hun sætte tid af til sig selv for at skabe ny mening i sit liv. Lene skriver efterfølgende til mig, at hun, paradoksalt nok faktisk ikke været ked af det efter vores møde. Hun har end ikke grædt til tv’et, som hun plejer. Og vigtigst af alt, så føler hun sig nu meget lettere.