"Det har taget mig 38 år at finde ud af - og det kan godt ærgre mig"

Med yogamåtten under armen og badetøjet i tasken går Sarah Grünewald, så ofte hun kan, de få meter fra sin hoveddør i Indre København ned til kanalerne. Fra en ponton springer hun i det friske havvand – uanset om temperaturen siger sandaler eller støvler. Og hvis hun også kan sætte flueben ved lidt yoga, har det været en helt optimal morgen.

"Jeg nåede ikke i vandet i morges, så derfor kan jeg godt mærke, at jeg er lidt i en morgentåge. Jeg skal helt sikkert i bagefter."

Hun smiler og klapper et par gange på det net, der ligger ved siden hende for at indikere, at badetøjet er pakket.

"Fremover bader jeg hver fredag sammen med Martin Johannes Larsen, min nye medvært i 'Vild med dans'. Selvom han hader vand."

Hun ryster let på hovedet og indskyder med dril i stemmen:

"Jeg har ham mistænkt for, at det er, fordi han ikke rigtig kan svømme."

Kærligheden til havet lyser ud af Sarah. Hun hoppede i det kolde vintervand længe før, at det blev til en bølge og har i de seneste syv år trofast sprunget i de københavnske kanaler.

"Jeg kan slet ikke leve uden det. Når jeg har nogle lange dage, hjælper det mig altid, at jeg har havet," fortæller Sarah, der for tiden både er vært på 'Vild med dans' samtidig med, at hun driver sit brand RE DO, der laver bæredygtigt sportstøj.

Lange dage kender de fleste af os nok, men for Sarah har det seneste år været lidt specielt. For samtidig med, at der blev danset pasodoble, jive og vals i 'Vild med dans' sidste efterår, traf hun en stor beslutning for sig selv. Hun ville ikke længere drikke alkohol. Ingen julebryg til den højbelagte frokost, kold rosé i sommersolen eller halvlunkne drinks på festivalerne. Hun valgte nemlig sig selv og sin sundhed til for første gang.

"Det har været en ret vild beslutning," siger hun eftertænksomt.

"Vi snakker alle sammen meget om alt det, som vi gør for os selv og vores sundhed. Det har jeg også altid selv gjort, men det er faktisk først nu, at jeg virkelig gør det, som jeg taler om. Førhen kunne jeg spise sundt og træne, men samtidig feste fire gange om ugen. Så er det lidt som om, at det bare er et plaster på såret, at man forsøger at passe på sig selv de andre dage. For jeg vidste jo egentlig godt, at jeg ikke var helt sund."

For et par år siden var Sarah i alkoholafvænning, hvor hun skulle skære alt med promiller fra.

"Dengang var det hele meget sort-hvidt. Man måtte ikke bare drikke et enkelt glas vin, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at sådan behøvede det ikke at være for mig. Jeg kunne godt tåle at drikke lidt en gang i mellem. Og det kunne jeg også godt i nogle år, men jeg kunne også mærke, at jeg testede mig selv helt sindssygt hver eneste gang, at jeg gjorde det. Det prikkede til lysten om at tage videre i byen, og selvom jeg ikke tog med videre, nød jeg aldrig det ene glas alligevel, fordi det startede en lavine af tanker. Og netop den evige kamp inden i mig selv var jeg træt af. Det er jo et misbrug og en sygdom, som jeg kæmper imod, og det har jeg måtte erkende."

Et nyt kapitel

Det var et afsnit af sangprogrammet 'Toppen af poppen', der for alvor satte skub i Sarahs beslutning om at stoppe med at drikke alkohol én gang for alle. Deri fortalte sanger Mathilde Falch nemlig, hvordan hun havde fået det meget bedre efter, at hun havde fravalgt alkohol fuldstændig, og det blev en øjenåbner.

"Jeg tror, at jeg ubevidst har været et sted, hvor jeg virkelig var træt af de her kampe i mig selv, og derfor ramte det program mig SÅ hårdt. Jeg tror, at jeg græd i seks timer og var helt opløst til sidst."

Det var både tanken om alt det, som hun nu skulle give slip på, samtidig med nervøsiteten for, hvad der ventede forude, der fyldte. For hun vidste godt, at det ikke ville blive nemt at sige farvel til alkoholen, selvom hun allerede havde skåret meget ned på den.

"Jeg vidste, at jeg kunne gøre det, men jeg vidste også, at det ville kræve noget af mig. Samtidig var det også en sorgproces, der startede. Jeg skulle til at vælge en ny livsstil til og sige farvel til noget, som har fyldt meget igennem mit liv. Alkoholen har jo været en slags ven. Vi har hygget og haft det megadejligt. Den har været med til tusindvis af spontane og uforudsigelige aftener i København med random mennesker de mærkeligste steder. Den har været der, når der ikke har været andre, og den har været der, når jeg har været omringet af mennesker.

Så det var en afsked, som jeg skulle tage, og jeg vidste ikke helt for hvad. Jeg vidste kun, at der ventede en masse, som jeg skulle arbejde med på den anden side. Der var meget, som jeg nu skulle til at deale med. Ting, som jeg før kunne flygte fra igennem alkoholen. Det var vildt grænseoverskridende at skulle møde det nu. Så de der seks timer var en klokkeklar opvågning; hvis jeg skal gøre det her, så er det nu, at det bliver tough – men jeg skal klare det."

Selvom det var en hård erkendelse for Sarah, var hun aldrig i tvivl om, at beslutningen ville gøre hende godt.

Hvem er Sarah Grünewald?

• Tv-vært, model, skuespiller og stifter af brandet RE DO, der laver sportstøj af genbrugsplast.
• Hun har tidligere bl.a. været vært på tv-programmet 'Værtens bedste brætspil' og medvirket i tv-serien 'Tomgang'.
• Dette efterår er hun vært på 'Vild med dans' for tiende sæson i træk – denne gang sammen med Martin Johannes Larsen.
• Hun er 38, i et forhold med Ben Kaniewski og mor til Luis på seks år, som hun har fra et tidligere forhold.

"Det er en beslutning, der handler om, at jeg skal passe bedre på mig selv. Det har taget mig 38 år at finde ud af, og det kan da godt ærgre mig. Men jeg kan ikke ændre på det, og det er bare godt, at jeg gør det nu," siger hun og tilføjer:

"Selvfølgelig kan jeg nogle gange stadigvæk godt mærke, at jeg har lyst til at komme ud og danse og høre musik. Så det gør jeg, og det kan jeg også sagtens. Men jeg kan helt klart mærke, at jeg skal have det mentalt godt for at kunne gøre det. For jeg bliver fristet. Men når jeg så klarer mig igennem det, bliver jeg endnu en gang enormt stolt af mig selv."

Igennem det seneste år har Sarah testet sig selv et par gange med en enkelt drink eller et lille glas vin. Bare for at se, om det stadig ville vække nogle festfornemmelser i hende.

"Lige inden jeg holdt op med at drikke, drak jeg ikke særligt meget, men jeg havde bare konstant lyst til det, og det var det, som jeg var irriteret over. Lysten kan stadigvæk dukke op, men de tre-fire gange, hvor jeg så har testet mig selv med et glas vin eller en drink, er jeg bare blevet bekræftet i, at jeg har det meget bedre uden. For ja, det kan være ensomt, når man skærer alkoholen fra. Der er meget socialt forbundet med det. Og ja, jeg kan nogle gange blive topfrustreret og kede mig derhjemme, men når jeg vågner om morgenen, er jeg en langt bedre udgave af mig selv, end jeg var for at år siden. Jeg har det 10.000 gange bedre. Bottom line."

Selvom Sarah i dag er afklaret og glad, pointerer hun også, at det hele fortsat er en proces. Det er nemlig ikke kun fysisk, at hun føler, at der er sket en ændring det seneste år. Beslutningen åbnede også op for et kig på alt det, som hun ikke tidligere har beskæftiget sig så meget med.

"Når man fester og drikker rigtig meget, sker der det, at man på en eller anden måde kobler fra. Man fjerner sig fra sig selv, og det tror jeg har været en meget essentiel del af mit wakeupcall. At jeg tit har fjernet mig fra mig selv. Jeg elskede at feste, men jeg elskede også at flygte fra, hvordan jeg egentlig havde det.

Jeg har nogle ting fra min barn- og ungdom og de miljøer, jeg har været en del af, som har gjort ondt i sjælen. Ting, som jeg ikke rigtig har fået ryddet op i. Ting, som jeg kunne holde frikvarter fra, når jeg gik ud og drak. Det, tror jeg, at mange kan nikke genkendende til. Hvis man f.eks. har haft en lang lortedag på arbejdet, har problemer med kæresten eller noget helt tredje, kan det bedste i hele verden være et glas vin. For så forlader vi alt det, der egentlig fylder i os, og som gør ondt."

Dybe samtaler

Det var ikke kun indeni Sarah, at alkoholen skabte en distance til, hvordan hun selv havde det. De relationer og samtaler, som hun indgik i, var til tider også påvirket af det. Hun fløj nemlig rundt imellem aftaler, fester og venskaber. Rundt imellem samtaler, drinks og dansegulve.

"Jeg var altid på vej videre. Jeg havde hele tiden travlt med at finde de næste mennesker, som jeg skulle ses med. Jeg havde travlt med festen fremfor menneskerne, der var til den. Jeg kravlede på væggene. Det var det, som jeg var kendt for. Jeg var Party-Sarah. Sindssygt god til at starte en fest. Aldrig hende der sad og snakkede, men hende der altid hev alle på dansegulvet. Men jeg havde ingen gode samtaler på sådan en aften, og når det blev søndag morgen, sad jeg alene."

I dag bruger Sarah sit høje energiniveau til at kaste sig ud i nye sportsgrene og hobbyer og drøner f.eks. ned ad mountainbikepister i skoven eller står på wakeboard i bølgerne.

"Det har været et vildt år. Det er sindssygt at lave de der livsstilsændringer. Det kan man også se på folk, der pludselig lægger deres kost om eller begynder at træne en masse. Det er SÅ svært at gøre, men når folk gør det, har jeg dyb respekt for, at man vælger sig selv til i så heftig en grad."

"Men det er klart, at der også er nogle bagsider af medaljen. Det er der ved alt, og jeg har selv været nødt til at ofre nogle ting i den her proces. For ja, det har været ensomt at stoppe med at drikke. Det har været frustrerende, og det har været kedeligt til tider. Men hvad vil jeg så helst – kede mig én aften om ugen eller ikke have det særligt fedt hele tiden?

Det er jo rimelig åbenlyst. Jeg vil bare så fucking gerne have det godt, og ja, så bliver man nødt til at ofre nogle ting. Man kan ikke bare vælge en livsstil fra, uden at det kommer til at kunne mærkes på en eller anden måde. Det er også bare for at sige, at hvis man sidder og tænker, at man også gerne vil stoppe med at drikke og få det helt vildt nice, så skal man gøre det. Men det tager tid, og man skal ikke tro, at man efter nogle måneder uden at drikke står og blæser balloner op over, hvor fedt livet er. Det er en proces, men fuck hvor er det virkelig det hele værd."

Sarah har fundet sin egen vej i processen og har løbende opdaget nye måder at komme igennem det, der kan være svært. Et dyp i de københavnske kanaler er en af dem.

"Om aftenen har jeg godt kunne tænke, at det var irriterende, at jeg ikke var med ude og feste, men når jeg så er kommet til at tænke på, at jeg har en badetur at se frem til næste morgen, har det hjulpet," fortæller Sarah, der også har fået en spirende kærlighed til yoga og meditation.

"Tænk, at det skulle ske for mig," siger hun og griner højlydt.

"Det havde jeg aldrig troet. Jeg har altid været vildt provokeret af de der yogamamas. Den måde, som de først planter højre og så venstre fod i jorden, og så står de bare der. Urokkelige og med en helt særlig grounding."

Efterhånden er Sarah selv en af de grounded yogaentusiaster. Hun ruller ofte sin yogamåtte ud ved vandet omgivet af byens pulserende liv, mens hun laver down dog, tree pose og warrior-øvelser. Og så trækker hun vejret. Stille, roligt og dybt.

"I dag går jeg meget stolt, når jeg kommer med min yogamåtte og min vandflaske. Det er røvsejt, fordi jeg er begyndt at passe på mig selv," siger Sarah.

Hun har gennem tiden prøvet en hel del forskellige sportsgrene af. Lige fra boksning til ridning. Et fællestræk har dog ofte været, at træningen skulle få hende op i gear.

"Der skulle altid være gang i den, men nu har jeg fundet ud af, at det jo også bare var en form for flugt. Det er meget sværere at skulle praktisere noget, hvor man lander. Det andet var bare med til at booste en meget, meget høj energi, som jeg allerede havde. Så det var slet ikke det, som jeg havde brug for. Jeg havde brug for at trække vejret, for det tror jeg faktisk ikke, at jeg har været særligt god til," siger hun og uddyber:

"Jeg tænkte for eksempel at jeg ikke kunne finde ud af at meditere. Sådan tror jeg, at mange af os har det. Men det er jo egentlig ret grineren, fordi det er bare at sætte sig ned og trække vejret."

Pustepauserne har gjort hende bedre til ikke at flygte fra, hvordan hun egentlig har det, men i stedet stille spørgsmålstegn ved det.

"Nu spørger jeg mig selv hver dag. Hele tiden. Hvordan har du det? Det lyder så fucking logisk, at det er det, man skal, men vi glemmer det. Jeg gjorde i hvert fald. Jeg fik ikke sagt fra og lod bare stå til. Det blev helt tydeligt for mig, da jeg startede til kropsterapi," fortæller hun.

Kroppen taler

Body SDS, tankefeltterapi og hypnose blandet i ét har formentlig været en af de vigtigste tilføjelser til Sarahs hverdag det seneste års tid. Selvom det krævede lidt overvindelse at troppe op til den første aftale, er hun ikke i tvivl om, at det har hjulpet hende med at rydde op i nogle af de frustrationer og tanker, som hun før skubbede til side.

"En af mine veninder anbefalede en kropsterapeut, og jeg besluttede mig for at prøve det af," siger Sarah, der blev mødt af en forholdsvis ung, introvert og duknakket fyr første gang, hun mødte op.

"Det eneste, som jeg kunne tænke, var: ”Hvad fanden kan du?”," siger Sarah smågrinede.

Men der gik kun halvandet minut før, at hun fik svaret på det spørgsmål.

"Han fik ryddet op i alt muligt gammelt lort, og jeg skreg-græd, som jeg ikke har gjort i flere år. Det gik op for mig, at de største traumer er der, hvor vi som mennesker ikke får sagt fra. Vi lader nogle andre gøre noget ved os, der ikke er rart, eller de får os til at gøre noget, der ikke føles godt, fordi vi svigter os selv. Det er jeg færdig med," siger hun bestemt og fortsætter:  

"Vi lever kun nu. Hver dag, når vi vågner, har vi ret til at vælge at gøre vores eget liv så behageligt at være i som overhovedet muligt. Det kan godt være, at der er nogle ting, som vi skal gøre for, at vores arbejde og økonomi spiller, men vi er nødt til at gøre så meget som muligt for, at vi også selv spiller – både mentalt og fysisk."

Sarah har tidligere været til psykolog og prøvet andre terapiformer, men det helt særlige ved denne her var samspillet mellem krop og sind.

"Det er ikke mig, der sidder og taler. Det er min krop, som terapeuten taler med. Han spørger den om nogle ting, og så svarer den f.eks. i gråd eller ved at spænde op i angst. Det kan næsten være lidt uhyggeligt, men det kan også være virkelig forløsende."

Især én oplevelse hos kropsterapeuten har sat sig i Sarah og har været med til at rydde op i hjørnerne i huset, som hun kalder sin krop og sit sind.

"I en session fortalte min terapeut, at der var en mandlig energi, og jeg kunne med det samme mærke, at det var min far. Jeg følte, at jeg tog ham i hånden, og så kunne jeg mærke, at han lagde sig på mit bryst og græd. Det var så tungt," fortæller Sarah, hvis forældre stadigvæk bor på Falster, hvor hun er vokset op.

"Jeg har haft et rigtigt komplekst liv med min far, hvor der har været meget alkohol involveret. Der har været noget uforløst, fordi jeg aldrig har fået en undskyldning, selvom jeg altid har søgt den. Men det har ikke været noget, som vi kunne tale om."

Terapeuten forklarede Sarah, at det var den reneste udgave af hendes far, der var til stede – og at hendes bedsteforældre også var der.  

"Jeg kunne mærke deres hænder i min anden hånd, og først tænkte jeg: ”hvad fanden er det her for noget?”, men det gav pludselig virkelig god mening. Jeg skulle tilgive dem for at have været sådan over for min far, for det har været med til, at han har været sådan overfor mig. Han har ikke gjort noget af det med vilje, for han har også selv oplevet meget modgang i livet. Det var på en eller anden måde virkelig fint at ligge med dem i den ene hånd og ham i den anden. Til sidst sagde terapeuten: ”Slip det”, og det gjorde jeg. Det har været SÅ rart. Det er som om, at der er noget, der er faldet på plads i mig."

Selvom det har været hårdt at skulle bearbejde meget af det, som har ophobet sig i hende gennem årene, har det samtidig efterladt Sarah med meget mere overskud og glæde og i mental balance.

"I dag føler jeg mig stærkere end nogensinde før. Jeg har haft nogle vilde oplevelser, som har lært mig, at hvis jeg kan klare det her, kan jeg klare virkelig meget. Det kan bare komme an."

"Jeg føler mig sindssygt ren, fordi jeg ikke dulmer nogen følelser. Jeg dulmer ikke min glæde eller min nedtur. Jeg er simpelthen så fucking vågen hele tiden. Og det er virkelig rart. Jeg synes, at det har været ret sejt at vælge sig selv til på den måde, som jeg har gjort. Vi bliver nødt til som mennesker at springe ud i det nogle gange og være modige – selvom det kan være svært. For ellers rykker vi os ikke."

"Og det fedeste er, at jeg nu kan mærke, at jeg kan stå op for mig selv, som en god mor, en god kæreste og en god ven. Det er fandme en vild gave, at man oprigtigt kan se, at man er det."