Stor guide: Her er alt hvad du bør vide om muskelknuder

Kvinder er forskellige og bløder forskelligt. Nogle bløder endda så meget under deres menstruation, at det ikke er unormalt at tage en eller flere sygedage fra arbejde, rykke planlagte aftaler og gå med smerte og ubehag. Når blodet siver ud af en, trænger igennem bind og bukser og i drivende dråber lander på gulvet, er det ikke mærkeligt, at man stiller sig selv spørgsmålet: Er det virkelig normalt, jeg bløder så meget? Alligevel er der mange kvinder, som holder dagene ud og accepterer perioden med den voldsomme menstruation, fordi de er overbeviste om, at det er naturligt med de kraftige blødninger.

De overstrømmende blødninger kan hænge sammen med fibromer i underlivet. I daglig tale kalder man dem muskelknuder, og de kan vokse forskellige steder i livmoderen. Hos nogle er de få millimeter, og hos andre kan de vokse sig flere centimeter store, fortæller Charlotte Møller, overlæge og gynækolog ved Aarhus Universitetshospital, Skejby, og uddyber:

– Muskelknuder vokser så længe, vi udskiller kvindelige kønshormoner. Derfor vil knuderne holde op med at vokse, når vi kommer i overgangsalderen.

Udbredt fænomen

Langt de fleste tilfælde af muskelknuder er ikke farlige, men de kan være generende for de kvinder, der oplever symptomer. Endda i sådan en grad at det går ud over deres dagligdag. De mest almindelige symptomer er kraftige blødninger, tyngdefornemmelse, blodmangel, mavesmerter og en hyppig trang til at tisse.

– Hvis muskelknuden er placeret uheldigt, kan det også være årsag til, at det er sværere for en kvinde at blive gravid, og er den rigtig stor, kan den komplicere en naturlig fødsel, forklarer Charlotte Møller.

Læger har længe forsket i, hvad den konkrete årsag til muskelknuder er, men den er endnu ikke fundet. Man ved dog, at genetik spiller ind.

– Man er arveligt belastet med muskelknuder, så nogle familier har det mere end andre, men det er noget, alle kvinder risikerer at få.

Muskelknuder er altså et udbredt fænomen, selvom de færreste har hørt om dem. Statistik viser, at omkring 4 ud af 10 kvinder i alderen mellem 40-50 år har dem, men yngre kvinder kan også blive ramt. Ikke alle vil opleve symptomer, men for dem, der gør, er det ikke ligefrem en dans på røde roser at have kraftige blødninger eller opleve tyngde i livmoderen, fordi en muskelknude har vokset sig rigtig stor.

– Normalt vejer en livmoder 70-80 gram. En muskelknude kan øge vægten, så livmoderen vejer 1 kg eller mere. Det trykker og fylder, og ligger muskelknuden op mod blæren, vil du skulle tisse hele tiden, forklarer Charlotte Møller.

For at mindske symptomerne kan man behandle på flere forskellige måder, uddyber hun:

– Vi behandler slet ikke alle kvinder for muskelknuder, for det er først, hvis den er blevet rigtig stor, eller man har et stort antal, at de begynder at være begrænsende for kvinders liv. Mange, der har muskelknuder, vil leve fint uden at vide det.

Selvom muskelknuderne ikke som sådan er en farlig diagnose, mener Charlotte Møller, at det ville være godt med et bredere kendskab til fænomenet:

– Som gynækologer oplever vi, at der er rigtig mange kvinder, der tror, at symptomerne hænger sammen med de skavanker, der følger med det at blive ældre. Derfor kan der gå lang tid, inden de opdager, at der er noget i deres livmoder, der ikke er, som det plejer. Læs mere om muskelknuder på Fibromguiden.dk.

LÆS OGSÅ: Mange danske kvinder har problemer med forstoppelse - sådan får du det bedre

Symptomer på muskelknuder

 - Uregelmæssige blødninger.

 - Kraftige menstruationer.

 - Smerter i nedre del af maven.

 - Fornemmelse af tyngde og tryk på urinblæren.

 - Smertefulde menstruationer.

 - Smerter eller ubehag i forbindelse med samleje.

 - Hyppig vandladningstrang og forstoppelse.

 - Problemer med at blive gravid eller ufrugtbarhed.

Kilde: Fibromguiden.dk

Gode tips før du skal tjekkes for muskelknuder

1. Før dagbog

Fortæl din læge så meget som muligt om dine menstruationer. Skriv ned, hvilke forandringer du oplever i din krop i løbet af en måned, og hvordan disse forandringer påvirker dig. Notér symptomerne i en dagbog, eller download en af de apps, der findes til notering af symptomer. Det er en god ide at notere, om blødningen er kraftig, hvor længe den varer, datoen for seneste menstruation, samt andre symptomer såsom oppustethed, mavesmerter, ændringer i toiletvaner, dit energiniveau og dit humør. Jo mere du kan fortælle lægen om, hvordan du har det, og hvordan du er generet i det daglige, jo lettere kan din læge stille en diagnose.

2. Lær de svære ord

Det kan være en fordel at kende til de medicinske begreber, som lægen bruger ved undersøgelsen. Det kan f.eks. være ord som menorragi (kraftige blødninger), koagel (klump i blodet), vandladningsfrekvens (hvor ofte du tisser), bækkensmerter (underlivssmerter) og oppustethed (når bukserne strammer, ligesom når man er gravid).

3. Undersøg selv tingene

Læger er vant til, at patienter kommer med fakta, de selv har fundet på nettet. Du behøver ikke at komme med favnen fuld af forskningsdata, men nogle sider fra et pålideligt website eller en brochure om muskelknuder (fibromer) kan være et godt udgangspunkt for samtalen med din læge.

4. Få et overblik over de forskellige muligheder

Muskelknuder kan behandles med medicin eller med forskellige operationsmetoder. Læs mere om de forskellige behandlingsmuligheder på Fibromguiden.dk.

5. Second opinion

Hvis din læge ignorerer dine problemer, er det vist tid til at finde en ny læge. Muskelknuder er ikke en livstruende tilstand, men sygdommen har meget stor indvirkning på kvindens liv, både fysisk og psykisk. Så forsøg at lave en aftale med en anden læge for at få en second opinion, og giv ikke op, før du har fundet den rette behandling.

Kilde: Fibromguiden.dk

LÆS OGSÅ: Dette skal du vide om zikavirus

LÆS OGSÅ: Drikker du nok vand? Her er 15 tegn på væskemangel

LÆS OGSÅ: Førstehjælp til et liv i ubalance