Top 3 over ting der smadrer din sundhed

Indrømmet. Jeg er fuld af gode undskyldninger for ikke at spise sundt. Faktisk er de så gode, at jeg selv er begyndt at tro på dem: jeg er stresset, har ikke tid, det er også for dyrt, det skader vel ikke med en pose lakridser og i øvrigt er livet for kort til slankekure og afholdenhed. Carpe diem, siger jeg til mig selv, mens jeg graver skeen helt i bund i børnenes Nutella-krukke. Og når jeg vågner om morgenen, synes jeg faktisk, det er underligt, at min mave ikke er så flad, som den var engang, for jeg spiste jo ingenting i går. Eller i forgårs. Hverken morgenmad eller frokost...

Men jeg ved det jo godt. At jeg lyver lidt for mig selv. Hvis jeg nu sådan skal mærke efter, altså. For det er jo ikke bare maven, der er lidt oppustet, jeg har også hovedpine, er træt, særligt om eftermiddagen, falder i søvn med ungerne om aftenen, og så er min hud og mit hår mere end almindeligt trist at se på, og det er ikke kun, fordi det er vinter. Så jeg beslutter mig for at gøre noget ved det. Ikke sådan for alvor med livslange kostomlægninger. Jeg stikker bare lige tåen i vandet og prøver det sunde alternativ i fjorten dage. Det må da være muligt.

Mille Collin Flaherty gik nærmest sukkerkold

undervejs i sit forsøg på at få sundere vaner.

Undskyldning 1

Livet er for kort til begrænsninger

Påstand:

Jeg spiser, hvad jeg har lyst til, for jeg er en rigtig livsnyder, og ingen skal komme og fortælle mig, hvad jeg må og ikke må – spise. Sådan har jeg altid haft det, og i øvrigt er jeg begavet med en høj forbrænding, så decideret tyk bliver jeg ikke, næsten uanset hvad jeg spiser. Så for mig handler sund kost og livsstil faktisk ikke primært om tyk vs. tynd, men om energi, sundhed og velvære. Men for nylig faldt jeg over det lidet flatterende begreb "tyndfed", som jeg måske tror, passer meget godt på mig.

Fakta:

Forskning viser, at mange normalvægtige har så høj en kropsfedtprocent, at de har lige så stor risiko for at udvikle livsstilssygdomme som synligt overvægtige. Et slankt udseende er altså ikke ensbetydende med, at man er sund. Betegnelsen tyndfed dækker over, at man har en BMI, der ligger inden for normalområdet, men dog en for høj fedtprocent. Det vil sige, at man ser slank ud, men reelt stadig kan betegnes som fed, fordi mængden af fedtvæv i kroppen er alt for højt i forhold til mængden af muskelvæv. Ad, tænker jeg og læser på nettet, at det handler om at skære ned på fedt og sukker i kosten og så at komme i gang med at træne.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en fast krop på kort tid

Mine vaner:

Fedt er ikke det største problem i min kost, det er sukker, der er synderen. Jeg spiser alt for meget sukker. Så er det hermed sagt. Højt og til alle. Jeg kan ikke holde mig fra sukker blot en enkelt dag. Jeg. Skal. Have. Sukker. Ikke som i sukkerknalder, men som i honning (både i teen og på yoghurten), som i chokolade og som ilakrids (der jo begge faktisk er sundt sødt = undskyldning nummer..., nå ja, who's counting). Jeg kan sagtens erstatte et helt måltid med en pose slik, og nu jeg skriver det, kan jeg godt selv høre, hvor usundt det faktisk lyder.

14-dagestesten:

Det var svært. For sukker er ikke for ingenting blevet sammenlignet med narkotika, og folk som mig ikke for ingenting sammenlignet med narkomaner. Jeg er en sukkerjunkie, og afvænningen er hård. Jeg har hovedpine, er træt, sur og sukkertrængende, men holder mig fra slik og, gys, honning i alle fjorten dage. Jeg erstatter med mandler og nødder, som jeg til gengæld får kørt enorme mængder ned af (det bliver næste afvænning), og efter ti dage som "clean" begynder jeg pludselig at kunne trække vejret. Den egentlige succes kommer en dag, da jeg har forvildet mig ind i 7-eleven, står foran de endeløse rækker med fristelser – og faktisk ikke har lyst til andet end et dameblad.Sukkerfrit naturligvis.

Konklusion:

Ja, livet er for kort til begrænsninger, men derfor behøver man jo ikke gå amok og smide alle hæmninger over bord og sejle rundt på en færge fuld af sukker og fedt. Livet er en fest, men man skal helst have energi nok til at holde hele natten. Jeg kommer ikke til at gå en bue uden om slikhylderne resten af livet. Men jeg har mærket på min egen krop, at ordsproget "lidt, men godt" faktisk holder.

Vil du gerne tabe dig? Så tilmeld dig ALT for damernes slankeklub her

Fortsættes på næste side...

Undskyldning 2

Sund mad er så dyr!

Påstand:

Det er meget dyrere at købe ind, hvis det skal være økologisk, og i øvrigt kan ingen rigtigt sige, om økologi er et sundere alternativ.

Fakta:

Nu behøver man jo ikke handle ind hos Løgismose eller fylde badekarret med olie fra Udo's Choice. Men jo, en pose chips er billigere end en bakke jordbær, særligt hvis du køber bær om vinteren. Derfor er det en god regel at holde sig til sæsonens frugt og grøntsager, både fordi de er friske og smager bedre lige dér, og fordi f.eks. bakken med jordbær om sommeren koster en femtedel af, hvad den koster om vinteren. Og så er der jo hele diskussionen om økologi. Er det sundere at spise de dyre økologiske æbler? Helt nye forskningsresultater, der netop er blevet offentliggjort fra Stanford University i Californien, viser, at der ingen forskel er på næringsværdien af de økologiske og ikkeøkologiske fødevarer. Andre tidligere undersøgelser har dog fundet et større indhold af for eksempel antioxidanter i økologien, men de fleste undersøgelser peger på, at der hverken sundheds- eller ernæringsmæssigt er noget at hente ved at købe økologiske fødevarer. Og hvorfor så betale syv kroner for et æble, når du kan få det for fire? Fordi der er andre fordele ved økologien. Langt de fleste økologiske landbrug er mere bæredygtige end de konventionelle landbrug, ligesom brugen af antibiotika og anden medicin er langt mindre i økologiske dyrehold end i konventionelle dyrehold. Men der er stor forskel på økologi i Danmark og i resten af verden, så køb lokalt producerede råvarer i så stor udstrækning, det er muligt.

Mine vaner:

Helt ærligt, så synes jeg ofte, de økologiske agurker i Irma ser noget små og trætte ud, så det bliver tit dens struttende og saftige fætter, der kommer med hjem til os. Uden Ø-mærke på plastikfrakken. Generelt køber jeg økologisk mælk og kød, men ofte er der mindre fedt i f.eks. det ikkeøkologiske hakkede oksekød, og så kan jeg sagtens finde på at tage den i stedet.

LÆS OGSÅ: Sådan lykkes dit vægttab

14-dagestesten:

Jeg beslutter mig for at bestille nogle kasser hos Aarstiderne, der jo udelukkende leverer økologiske fødevarer og så endda til døren. Jeg bestiller tre kasser med hhv. kød, frugt og grønt. På den måde er vi stort set dækket ind, så det kun er brød, mælk og pålæg, vi skal købe derudover. Kasserne koster i alt 626 kr., og jeg køber kun ind en enkelt gang ved siden af, hvor jeg bruger knap 500 kr. Det bliver altså under 1.200 kr. for mad og drikke og toiletpapir og opvaskepulver for en familie på fire personer i en uge. Det er ikke galt, synes jeg. Desuden føles det godt, at alt, jeg serverer både for mig selv og for mine børn i de fjorten dage, er lavet af kvalitetskontrolleret økologiske råvarer. Det føles sundt. Jo, det er muligvis dyrere at købe økologisk, men ligesom i alle andre af livets sammenhænge, koster kvalitet. Og i det lange løb er den sunde livsstil en god investering.

Konklusion:

Jeg er vild med følelsen af, at det, jeg spiser, er i orden. At der er nogen (Aarstiderne), der har taget stilling til, at det skal være de bedst mulige råvarer, jeg bruger – og den følelse vil jeg faktisk gerne betale for. Om jeg så reelt set bliver et sundere menneske, er faktisk ikke så vigtigt, men det er, som om dominoeffekten kommer i spil: Jo sundere jeg føler mig, des sundere mad har jeg lyst til at lave og spise.

Fortsættes på næste side...

Undskyldning 3

Jeg har ikke tid

Påstand:

Jeg har ikke tid til at spise morgenmad, til at lave en ordentlig frokost og sætte mig ned og spise den eller til at lave god, sund mad til middag. Jeg er heller ikke særlig sulten om morgenen (og helt hemmeligt, inde i det forskruede kalorieregnskab, der foregår bagerst i en afkrog af hjernen, tænker jeg, at jeg jo også får lidt point forærende ved at springe et måltid helt over).

Fakta:

Men undersøgelser viser, at teenagere, der ikke spiser morgenmad, i gennemsnit vejer to kilo mere end dem, der prioriterer mad om morgenen. Desuden peger alle undersøgelser på, at kroppen har brug for energi, når den vågner efter otte timer uden føde. Men det er jo ikke lige meget, hvad man spiser til morgenmad, og flere og flere kosteksperter vifter med en menu, der består af proteiner som i kød, æg og fisk. Og så skal man spise tre gange om dagen. Det mener både kostekspert og personlig træner Lotte Arndal og professor og overlæge Bente Klarlund, der er enige i, at mellemmåltider og snacks er noget vrøvl. Snacks er noget, man spiser i farten, når man ikke har tid til at sætte sig ned og rent faktisk nyde et måltid. Ingen dyr bevæger sig, når de spiser, og for 20 år siden brugte familien 33 minutter ved aftensbordet. I dag bruger vi kun 14 minutter.

Mine vaner:

Jeg står op i køkkenet om morgenen, hvor jeg tømmer opvaskemaskine, smører madpakke, laver kaffe. De tre andre – mand og to drengebørn – sidder ned i mindst et kvarter og spiser en morgenmad, der f.eks. består af yoghurt med mysli, havregrød eller æg. Jeg sidder der aldrig med dem. Ikke fordi der hjemme hos os er en udpræget kønsopdelt rollefordeling, hvor mor altid står i køkkenet – det er et prioriteringsspørgsmål. I løbet af formiddagen spiser jeg måske en banan eller en håndfuld mandler, frokosten består måske af en pose pistacienødder, ost og pølse. Om eftermiddagen er der altid snacks som riskiks eller knækbrød og nogle tomater, og middagen består af pasta med kødsovs, kylling og kartofler.

LÆS OGSÅ: Er sødestoffer sunde?

14-dagestesten:

Jeg begynder at spise morgenmad hver morgen. Sætte tid af til at sætte mig ned. Jeg spiser yoghurt med skivede bananer, hørfrø og hakkede mandler, og det føles fantastisk at starte dagen på fuld mave. Til frokost laver jeg salater. Forskellige slags med f.eks. bredbladet persille, avocado og ristede mandler i olivenolie. Jeg gør mig umage med middagen og laver salat hver dag, selvom det kun er mig, der spiser den. Jeg bliver helt grebet af at følge opskrifter i de kogebøger, jeg ellers aldrig har åbnet. Det er pludselig en sport at lave god mad, og jeg kan godt lide det. Både at lave den og at spise den, og jeg føler mig sund og mæt på den gode måde i alle fjorten dage.

Konklusion:

Det føles virkelig godt at prioritere måltiderne – både på det sundhedsmæssige og det sociale plan. Det er rart og hyggeligt at tage sig tid til at spise, og jeg nyder maden i stedet for at sluge den. Jeg opdager, at pauserne og maden også gør, at jeg kan koncentrere mig længere ad gangen i stedet for hele tiden at rejse mig fra stolen for at lave endnu en kop kaffe. Mængden af overspringshandlinger daler markant, og jeg har en stigende interesse for mad generelt. God mad, vel at mærke.

Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev, og hold dig opdateret på artikler, opskrifter og konkurrencer på hjemmesiden