Bange for at blive dement? Få gode råd til at holde hjernen frisk
Ny forskning viser ganske opmuntrende, at vi selv kan gøre noget for at undgå at blive ramt af demens. Se her, hvordan du holder din hjerne i topform.
I Danmark anslår vi, at godt 87.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens. Arvelighed og alderdom er to af de største risikofaktorer for at udvikle kognitiv svækkelse, som er en forløber for demens og demenssygdomme.
Det kan vi ikke gøre noget ved. Men arvelighed og alder er langt fra alt. Ny hjerneforskning viser nemlig ganske opmuntrende, at du selv kan påvirke din hjernesundhed.
"Den gode nyhed er, at vi faktisk kan påvirke sygdomsforløbet, og at det aldrig er for sent at forebygge demens og hukommelsesproblemer," siger Miia Kivipelto, professor og en af verdens førende forskere i demens og livsstil.
Hun bakkes op af professor Mai-Lis Hellénius, som er professor ved Karolinska Institutet:
"Vi kan påvirke mindst 40 procent af alle hukommelsessygdomme gennem vores livsstil," siger hun.
Sammen har de skrevet en bog om, hvordan man kan styrke hjernen og få den til at holde sig ung længere. Bogen er udkommet på svensk med titlen ”Hjärnhälsa på dina fem fingrar – Förebygg och minska risken för alzheimer och minnesproblem”, og den er baseret på fingermetoden, som viser, at en sund livsstil kan forebygge hukommelsesproblemer og forbedre hjernens sundhed.
"Vi har identificeret fem faktorer, der gør en forskel, og det er ikke svære livsstilsændringer. Finger-metoden arbejder med fem ændringer på samme tid. Det drejer sig om sund kost, fysisk aktivitet, hjernetræning, sociale aktiviteter og nøje overvågning af blodtryk, kolesterol og blodsukker samt fedme i maven. Forskningen viser, at dette kan have en klar effekt på hjernen," siger Miia Kivipelto.
5 ting din hjerne elsker
Fysisk aktivitet
Forskerne mener, at en stillesiddende livsstil er en særskilt og uafhængig risikofaktor for demens. Derfor er al fysisk aktivitet vigtig, og hvert skridt tæller. Hverdagsbevægelse er mindst lige så vigtig som motion, og professor MaiLis Hellénius anbefaler en kombination af konditionstræning, balance- og styrketræning.
Sund mad
Den nordiske kost er baseret på samme princip som middelhavskosten med masser af frugt, grøntsager, bær, bælgfrugter, fed fisk og skaldyr, fuldkornsprodukter som havre, byg og rug, nødder og frø, olie fra raps og oliven (også i bagværk og saucer), kylling, æg og yoghurt, og kun små mængder fede mejeriprodukter, smørbaserede fedtstoffer, hvidt mel, svinekød, rødt kød, sukker, salt og alkohol.
Sociale aktiviteter
Sociale aktiviteter og afslapning beskytter også mod kognitiv svækkelse og demens.
"Vi ved, at ensomhed og depression er risikofaktorer for demens," siger Miia Kivipelto.
Derfor er det godt at tilbringe tid sammen med venner og gøre ting, man nyder, helst sammen med andre, gå en tur med en veninde, gå med i en bogklub, syng i et kor.
"Det behøver ikke at være fysisk kontakt. For nogle mennesker er kontakt via telefon eller sociale medier nok."
Langvarig stress, søvnmangel og depression øger også risikoen for sygdom og hjerneskader. De anbefaler derfor, at man finder måder at slappe af på. Det kan være havearbejde, bagning, strik eller et andet håndværk, at gå en tur i naturen eller gå i sauna. Kæledyr kan desuden også være en stor kilde til lykke og fremme en god hjernesundhed.
Hjernegymnastik
Det er lige så vigtigt at holde din hjerne aktiv som din krop. Kognitiv træning er en sund faktor i forebyggelsen af hukommelsesforstyrrelser.
"Hjernen er som en muskel og kan og bør trænes hele livet igennem. Find det, du nyder i livet. Hold dig mentalt aktiv, udfordr din hjerne, løs gåder, sudoku og krydsord, men også computer- og videospil er gode måder at træne hjernen på, især i en alder, hvor man holder op med at arbejde," siger Miia Kivipelto.
Hold øje med dit blodtryk
Det, der er godt for hjertet, er også godt for hjernen. Så sørg for, at dit blodtryk, kolesteroltal og blodsukkerniveau er sundt. Hvis værdierne er høje, bør de behandles på en eller anden måde.