Natalie Madueño: ”Det er ofte i usikkerheden, at man skaber noget godt”

Hvad inspirerer dig?

"Mennesker, der går meget op i det, de laver, eller som ved ekstremt meget om et bestemt emne. Det er helt ligegyldigt, om det er noget, der interesserer mig eller ej, men jeg bliver meget inspireret, når jeg kan høre andre fortælle om noget, de er begejstrede for. Det er jo også en fantastisk måde at udvide sin horisont på – at få et indblik i andres passion.

Når jeg skal spille en rolle, som har anderledes synspunkter eller egenskaber end mig, så researcher jeg også, så jeg får en grundlæggende forståelse for det, som karakteren interesserer sig for. Da jeg skulle spille jurist i serien 'Bedrag', sad jeg med til forelæsninger på universitetet, og nu i min rolle i 'Den som dræber – fanget af mørket' har jeg bl.a. snakket med flere psykologer."

Læs også

”Vi var begge et sted i livet, hvor vi gerne ville stifte familie”

Har du også noget tilfælles med dine roller?

"Der er da lidt hist og her, som jeg kan genkende. I rollen som Louise er det en målrettethed og en stærk retfærdighedssans. Jeg kan få virkelig ondt i maven, hvis jeg er vidne til noget uretfærdigt.

På det store plan synes jeg jo, at der er en del uretfærdighed i verden lige nu, som jeg har svært ved at rumme. På et lidt mindre plan oplevede jeg forleden, da jeg stod i kø i supermarkedet, en presset mor, der havde to børn, som ville i forskellige retninger.

Pludselig er der en, som springer hende over i køen, og derfor prikker jeg personen på skulderen og fortæller med en kærlig intention, at det var morens tur først. Det var en lille dagligdags-uretfærdighed, men alt endte godt, og der var en stor taknemmelighed over hjælpen.

Det er aldrig okay at pege fingre ad andre og styre, hvordan andre skal leve deres liv. Men man kan sige til og fra, hvis man kan hjælpe nogen, der ikke selv tør eller kan råbe op."

Mange af dine roller er alvorlige. Er du også sådan i virkeligheden?

"Nej, det kan man ikke rigtigt sige, for de er jo meget alvorlige nogle gange. Jeg sad engang på en café og drak kaffe med en veninde, hvor snakken gik, og vi grinede en masse. På et tidspunkt kom en fremmed mand hen til vores bord og sagde til mig, at det var dejligt at se mig smile. Jeg blev ekstremt forvirret, for jeg havde aldrig set ham før.

Læs også

Nicolas Bro om ét særligt valg: "Selvom jeg har en masse indre kampe, lader jeg det ikke fylde"

Da jeg spurgte, om vi kendte hinanden, gentog han bare, hvad han lige havde sagt. Det var først bagefter, jeg kom i tanke om, at han nok kendte mig fra DR-serien 'Bedrag'. Mange af mine roller har været alvorlige, og derfor er det også naturligt, at det er sådan, folk kender mig. Men til hverdag er jeg altså meget glad og smilende."

Lader du dig påvirke af, hvad andre tænker om dig?

"Nej, det prøver jeg at lade være med at tænke på eller give energi. Jeg lader mig heller ikke påvirke af andres forventninger til mig, for generelt synes jeg, at forventninger er en sjov ting. Man ender oftest med at skuffe eller at blive skuffet, når der er forventninger indblandet.

Så vil jeg meget hellere arbejde med håb. Jeg har nogle håb for mig selv, og jeg har nogle håb for, hvad andre mennesker bringer ind i mit liv – både privat og arbejdsmæssigt. Jeg har det på samme måde med mål, som jeg har det med forventninger. Ting bliver så hurtigt fastlagt, hvis man hele tiden har et mål, og så er der sjældent tid eller plads til afstikkere, eller at tingene ændrer sig. Og så er det også nogle gange spændende ikke at vide, hvor man ender."

Hvorfor tror du, at du har det sådan?

"Jeg tror, det er en naturlig del af at være skuespiller. Der er aldrig noget facit i arbejdet. Jeg elsker at undersøge forskellige facetter af en rolle og måske ende et helt andet sted, end jeg først havde troet. Det er jo det, der er så spændende ved vores fag.

Læs også

Hanne-Vibeke Holst blev kaldt ”gamle kælling” på gaden. Det fik hende til at tænke…

Nogle mål kan også føles som en lidt privat ting. Jeg kan nogle gange bedst lide, at mål er noget, man gemmer på indeni, og som andre ikke nødvendigvis skal vide. Hvis man først siger sine mål højt, så bliver det meget virkeligt, og så kan man sættes til ansvar for det. Hvis man gemmer på målene indeni, og de så går i opfyldelse, så kan det i stedet ses som en personlig sejr. Og det er fedt!"

Har du nogensinde følt dig usikker i dit fag?

"Jeg tror altid, at jeg føler mig lidt usikker. Men ikke på en dårlig måde. Jeg bruger det som en drivkraft til at blive ved med at undersøge og arbejde. Den samme rolle kan fremstå på mange forskellige måder, og der er aldrig noget rigtigt eller forkert. Så selvom jeg ofte kan blive usikker, er det heldigvis ikke noget, der hæmmer mig.

Jeg synes faktisk, det er spændende, at man ikke helt ved, hvor man lander. Så kan man mærke sig frem, om det, man gør, føles rigtigt, eller om man skal sadle om. Det er ofte i usikkerheden, at man skaber noget rigtig godt. På en måde kan mit arbejde føles lidt som at køre på cykel. Jo mere jeg cykler, jo mere sikkert kører jeg, selvom det altid kan ske, at jeg vælter. Så må jeg bare op igen."