Silas Holst om sin skilsmisse: "Det er hele ens verden, der falder på hovedet"

Hvornår er du helt dig selv?

– Når jeg er sammen med børnene derhjemme. Så skal jeg ikke rigtig præstere. Så skal jeg ikke være et eller andet. Når jeg ikke skal være noget for nogen, andet end at være far for mine to børn, så kan jeg virkelig mærke, at jeg er fuldstændig mig selv.

Hvornår har du været mest bange?

– Da jeg gik igennem en skilsmisse i 2017. Tanken om at jeg skulle starte forfra på en eller anden måde og opbygge et helt nyt liv. Det er hele ens verden, der falder på hovedet. Arbejdsmæssigt har jeg ikke noget imod, at det er uforudsigeligt, men hvis det er mit privatliv, der bliver vendt på hovedet, så synes jeg, at det er skræmmende.

Hvilken beslutning har du fortrudt?

– Jeg har fortrudt meget. Men jeg har det sådan, at jeg hellere vil fortryde noget, jeg har gjort end at fortryde noget, jeg ikke har gjort. Så der er flere episoder i mit liv, hvor jeg bagefter tænker, at det skulle jeg måske have genovervejet, før jeg sprang ud i det. At åbne en restaurant for eksempel, det var en god ide, men det steg mig lidt til hovedet, og jeg valgte at åbne to restauranter mere, og det var lige voldsomt nok. Nu har vi skåret det ned til kun at have en, og det fungerer godt sådan. Men det tænker jeg tit tilbage på, og ærgrer mig over, at jeg fik skrevet under på kontrakterne.

Hvornår vidste du, hvad du ville bruge dit liv på?

– Det vidste jeg forholdsvist tidligt. Da jeg var barn, var jeg dog helt sikker på, at jeg skulle være statsminister, når jeg blev stor. Det var min eneste drøm. Så blev jeg teenager, og jeg fandt ud af, at det ville jeg nok ikke blive med mit karaktergennemsnit. Jeg kommer fra en familie, hvor der er mange dansere, og så hørte jeg rigtig mange historier om aftener på teateret og forestillingerne. Jeg tror egentlig, at jeg fra starten af gymnasiet vidste, at jeg ville ind på teaterskolen, så jeg var måske 15 år gammel, da jeg opdagede, hvad jeg ville arbejde med. Jeg har aldrig nogensinde været i tvivl efterfølgende om, hvorvidt det var det rigtige for mig, for jeg glæder mig stadig til at skulle på arbejde, og det har jeg gjort de sidste 20 år. Når man stadig glæder sig hver dag, så tror jeg, at man har valgt rigtigt.

Hvornår bliver man voksen?

– Det blev jeg selv den 20. september 2014, da jeg fik mit første barn. Når man får børn, bliver man enormt sekundær i sit eget liv. Det er virkelig klædeligt for alle over 30 at blive. Man ser lidt ud af boksen i forhold til sig selv. Det hele handler ikke kun om en selv og ens egne planer og mål. Der kommer noget, der flytter fokus i en lidt sundere retning. I hvert fald for sådan en som mig. Og det var en ret vild oplevelse, at sidde med hende i armene for første gang og få en følelse af, at alt andet er ligegyldigt. Og når man tager et banklån eller betaler regninger, det føles også virkelig voksent.

Hvad overrasker folk mest ved dig?

– Det tror jeg, mit selvbillede gør. Mange ser mig som udadvendt, men jeg er uhyggeligt genert. Jeg har en fornemmelse af, at folk tror, at jeg er arrogant, når de lige møder mig. Men som det ofte er, så er det forbundet med usikkerhed, og det at være genert og akavet blandt nye mennesker. Jeg kan tænke destruktive tanker som: "Gad vide, om de overhovedet kan lide mig?" når jeg er sammen med mennesker, jeg ikke kender så godt. Det er jo virkelig irriterende at have det på den her måde, men jeg tror måske også, at det er med til at holde mine fødder solidt plantet på jorden.

Har du en guilty pleasure?

– Åh, jeg har rigtig mange guilty pleasures. Jeg er ikke stolt af at indrømme det, men mit yndlingsfjernsynsprogram er Real Housewives of Beverly Hills. Det program kan jeg se hele dagen, og jeg lever mig virkelig ind i det på sådan en måde, at jeg får lyst til at skrive til de medvirkende bagefter og sige: "Hey, you did a good job". Jeg er virkelig pjattet med det program. Jeg lever mig nok for meget ind i det.

Hvad er den største ros, du nogensinde har fået?

– Det kan lyde mærkeligt, men jeg synes, at det er et stort kompliment, når folk synes, at jeg gør noget mærkeligt. Det bliver jeg enormt stolt over, fordi så bliver jeg mindet om, at jeg har modet i min krop til at turde gøre noget anderledes. Det hænger nok sammen med at prøve at passe ind. Så bliver jeg stolt på egne vegne over, at jeg tør at gå en anden vej. For eksempel som da jeg dansede med Jakob (Fauerby, red.) i Vild med dans.

Hvad kan få dig til at grine?

– Det er der heldigvis meget, der kan. Jeg har gudskelov nogle gode venner og en arbejdsplads med en masse sjove mennesker, hvor jeg er så heldig, at jeg ofte griner ufatteligt meget.