Far

Bjarne Corydon: Far til fire

Han er kendt som en benhård politiker. Ved du også, at han har fire børn og har taget lang barsel flere gange? Bjarne Corydon mener, at fædre er lige så gode til babyer som mødre – og han ved godt, at hans familie betaler en pris for hans karrierevalg.

Faktaboks

Politikeren

Finansminister Bjarne Corydon, 41 år, er uddannet cand.scient.pol. i 2000. Fra 2000-2011 ansat hos Socialdemokraterne, først som politisk-økonomisk rådgiver, siden som stabschef for Helle Thorning-Schmidt og leder af partiets analyseafdeling på Christiansborg. Valgt til Folketinget for Socialdemokraterne i 2011 og udnævnt til finansminister samme år.

Familiefaren

Gift med Nina Eg Hansen. Sammen har de børnene Laura, 4 år, Hannah, 8 år, Frida, 11 år og Bjørn, 14 år.

Faktaboks

  • Fædrebarsel.

    Mit bedste råd til andre fædre er: Barslen er en unik mulighed for at lære dit barn at kende og for at lære noget om dig selv som far. Mine barsler har lært mig det fantastiske, at fædre er lige så gode og vigtige som mødre.

  • Åbenhed.

    Giv altid jeres børn klar besked om de vilkår, I lever under, og giv dem lov til at sige, hvordan de føler omkring det.

  • Balance.

    Bliv ved med at være åben for, om det er den rette måde, I har indrettet jer på som familie, om både I og jeres børn grundlæggende trives med det, og hvis ikke, om der er noget, I kan lave om på.

Der er én mand i verden, der kan alt, ved alt, og som er hovedpersonen i fireårige Lauras liv. Det er ikke hendes far, finansministeren. Det er morfar.

“Min yngste datter kalder både mig og morfar for far. Sandheden er nok, at jeg ikke har været den eneste far for hende,” siger finansminister Bjarne Corydon (S).

Laura blev født i december 2009, mens hendes far Bjarne Corydon stadig var stabschef for Helle Thorning-Schmidt og leder af Socialdemokraternes analyseafdeling på Christiansborg. Allerede dengang var han en far, der var meget lidt til stede i familiens hus på Amager. Han havde travlt med forarbejdet til den valgkamp, som to år senere, i oktober 2011, kulminerede med en statsministerpost til Helle Thorning-Schmidt og titlen som finansminister til ham selv.

LÆS OGSÅ: Far, du er fantastisk!

Siden da har han spist flere aftenmåltider inde på Slotsholmen end med sin kone Nina Eg Hansen og deres fire børn, Laura på 4 år, Hannah på 8, Frida på 11 og Bjørn på 14 år. Langt de fleste aftener er det Nina, der hører om dagen i børnehaven og skolen, putter og smører madpakker til næste dag. Men også hun har en karriere og et job, der fylder meget.

Vigtigt med voksne som børnene kan stole på

Komiker-far Uffe Holm kører med klatten

På barsel et halvt år

Farshad Kholgi: “Jeg var panik angst for at blive far”

Drop den dårlige samvittighed

Læs videre på næste side …

11 pinlige fædre

Voksede op med psykisk syg mor

Far fortæller: “Har du et par timer, jeg kan låne?”

Børnene har ret til min tid

Foto-humor: Verdens bedste far

Læs videre på næste side …

Tre politiske til Bjarne Corydon

Du er så vild med barsel selv. Vil regeringen så alligevel indføre tvungen barsel for fædre?

Nej. Problemet med det var, at så skulle man jo tage det fra moren, og der er ikke en ekstra pose penge at lægge oveni (til mere end de 12 måneders barsel, som en mor og en far tilsammen har ret til i Danmark, red.). Hvis du tvinger fædrene til at tage barsel, tvinger du jo også mødrene til at lade være. Det er der nogle familier, der ikke kan, og det ville betyde, at de samlet set fik brugt mindre barsel. Det synes jeg bare er en dårlig ide, hvis jeg skal være helt ærlig.

I den aktuelle debat om balancen i familie- og arbejdslivet mener mange forældre, at samfundsstrukturen er gal. Skal de forvente noget fra regeringen?

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvordan folk indretter deres liv, og jeg ved godt, det er svært at få tingene til at hænge sammen. Men jeg mener også, man skal træffe sine valg, og så skal man stå ved dem – som forældre og som par. Jeg synes, vi har indrettet et samfund i Danmark, hvor det er muligt at leve mange forskellige slags liv. Det, at vi har børnepasning, gør jo, at man, fra ens barn er seks måneder gammel, kan leve et andet liv end i de fleste andre lande.

Mange føler, de ikke har andet valg end at sende deres børn i institution otte timer hver dag, fordi de begge er nødt til at arbejde fuldtid.

Hvis man træffer et andet valg, har det i hvert fald nogle konsekvenser for en både økonomisk og i forhold til det liv, man lever. Men det er et valg, man hver især må tage. I mange andre lande har man jo slet ikke den mulighed for at tage forskellige valg. Det mener jeg, vi har i Danmark.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: En god far har små løg

Skrevet af Anna Rossman Thejsen, Vores Børn, juli 2014.