Blog: Jeg er helt ude af takt, men det er vel ok?

Jeg har valgt at få et tredje barn – lidt en efternøgler. Jeg har fået verdens dejligste lille pige. Og der er bestemt nok at se til med tre børn.

Det var ellers så yndigt at følges ad

Vi har fulgtes så fint med flere hold venner og nærmest fået de to første obligatoriske børn i takt. Genialt! Så vi har ligesom været samme sted. Vi har planlagt nytårsaftener og hytteture og festlige sammenkomster med dét, at vi havde små børn som omdrejningspunkt. Hyggelige middage blev jævnligt afbrudt af ballade eller langsommelige putteritualer.

Lyden af larmende plastiklegetøj overdøvede ofte samtalerne og der var konstant mindst én voksen fraværende fra selskabet. Og trods ekstreme lydniveauer og lettere kaos var det super hyggeligt. Man er på små-børns-mode og præmissen er accepteret af alle.

Løbende, som børnene bliver større, skuer vi forældre mere og mere frihed og voksentid i horisonten. Tid til os selv, plads til at gøre flere ting. Da vi valgte at få et tredje barn (som er 5 år yngre end den mellemste), var vi godt klar over, at vi ville sakke en del bagud i forhold til vores venner, som nu var relativt tæt på denne frihed.

LÆS OGSÅ: 11 tips: Sådan overlever du den første tid som…

Vi valgte i stedet at gå baglæns – tilbage til vågne nattetimer, putteritualer, børnesygdomme og kæmpe babyoppakninger i bilen for at besøge folk i få timer.

Mange af vennerne begynder for alvor at dyrke sig selv, når deres yngste barn runder cirka fire år. Den såkaldte nyfundne frihed – eller anden ungdom. De dyrker yoga og løber Marathon som aldrig før, de skifter job, går på kur, rejser jorden rundt, gør karriere, fester natten lang og så videre.

Nu skal den bare have hele armen! Og det er fedt at se! Folk får et helt nyt overskud og de kan, tør og vil pludselig en hel masse. Jeg kommer bestemt også dertil. Men jeg er der bare ikke lige endnu. Jeg gik jo den anden vej….

Jeg er helt ude af takt

Pludselig går jeg ikke længere helt i takt med vennerne, hvilket er ret naturligt – tænker jeg. Men tilsyneladende kommer det som et chok for flere af mine venner, som er trådt ind i deres anden ungdom.

Jeg prioriterer lidt nogle andre ting, end de gør lige nu. Når festinvitationerne vælter ind og der lægges op til farverige drinks til langt ud på natten, bliver folk relativt overrasket, når jeg – med min baby på armen – siger tak for i aften kl 22.30. ”Hvad? Går du hjem? Det kan du ikke mene?”

De synes, at det er så synd for mig, at jeg ikke kan drikke mig fuld i gin og gå hjem kl 04.00.

LÆS OGSÅ: Blog: Længe leve de vilde drenge!

Men jeg er et helt andet sted og tænker: “Nå men herregud – det overlever jeg nu nok.” Jeg har ikke så travlt, og jeg er jo ret ligeglad med de der gin-drinks lige nu. Pludselig er jeg den eneste med babymos på trøjen, som fører usammenhængende samtaler og ind imellem er fraværende i selskabet; den eneste som synes, at den høje musik er mere larmende en det spillende plastiklegetøj; den eneste som går rundt med barnevognen udenfor, mens de andre bliver mere og mere højrystet indenfor; den eneste som går tidligt fra festen med baby på armen…

Men surprise: Jeg har det fint med det! Jeg har jo selv valgt det og min anden ungdom skal jo nok komme.

Jeg skal nok få mine fester og jordomrejser i fremtiden. Not to worry! Lige nu er jeg i babyland – og jeg nyder det. Det er en periode, der ikke kommer igen og det er absolut det hele værd. Også selvom jeg er helt ude af takt.

LÆS OGSÅ: Mor med angst: ”Jeg troede, jeg var blevet gak”

LÆS OGSÅ: Video: 9 måneder (afs. 7, sæson 2) – "Jeg tror gerne Victor vil se…

LÆS OGSÅ: Blog: Verdens vigtigste råd til førstegangsforældre!