Børn og søvn: Før i tiden sov man bare

Du sniger dig ud af det mørke soveværelse efter at have brugt, hvad der føles som timer på at få dit barn til at sove. Lukker døren forsigtigt bag dig. Lyset i gangen føles alt for skarpt, og du kigger søvnigt på din kæreste (der trak det længste strå i forhold til putning denne gang) og tænker ‘jeg går bare i seng igen. Nu gik den aften…’

Lyder det som et velkendt scenarie? 

Lytter man til snakken i enhver mødregruppe eller andre sammenhænge, hvor børn er i centrum, så kan man være helt sikker på, at søvn og puttevaner er på dagsordenen. Og det er heller ikke så mærkeligt, når vi bruger mindst en tredjedel af vores liv på den vigtige søvn. Men selv om søvn er vigtigt for blandt andet vores helbred, og at vi kan vokse og udvikle vores hjerner, så har søvn hos børn langt fra altid fyldt så meget i vores snakke og tanker, som den gør i dag.

Nye sovemønstre

Ser vi nogle hundrede år tilbage, sagde man, at ‘spædbørn skal ligge så varmt, at smør kan smelte’. Sådan lyder det i bogen I søvnens favn: om søvn og sovevaner på landet 1600-1850. Og selv om vi ellers ikke ved meget om, hvordan forældre dengang så på deres børns søvn, så frøs de små da heller ikke, når man dengang praktiserede samsovning i bogstaveligste forstand. Man sov mange i samme rum, flere i samme seng, og man sov nøgne – halvvejs siddende, fordi sengene var små og fyldt med puder. 

LÆS OGSÅ: Træt, træt, træt – få de bedste råd til mere søvn

Vores sovemønstre ændrede sig med industrialiseringen, hvor bønderne søgte ind mod lejligheder i byerne. Her blev søvnen noget, som foregik i særlige rum – og tidsrum. Først fik forældrene deres eget soveværelse, hvor de sov sammen – måske med familiens yngste. Og dernæst fik børnene kamre på loftet eller bag storstuerne.  

For søvn og puttevaner har det haft betydning, at vi er gået fra mindre huse og lejligheder til større boliger, hvor der ofte er et værelse til hvert medlem af familien. 

– Lige så snart der kommer nogle nye rammer, skal vi også skabe nogle ritualer omkring det. Så når barnet får sit eget rum, skal man også finde nye puttepraksisser, siger Tamira Snell, der er seniorkonsulent og fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning i København. Hun er sammen med kollegaen Kathrine Pedersen i gang med at skrive en bog om drømme, og har blandt andet kigget på søvn som et kulturelt og socialt fænomen.

Med velfærd, større huse, mere plads og deraf større børneværelser, er barnets søvn blevet noget, som fylder meget hos forældrene. Det fortæller sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

– For 70 år siden var søskende vant til at sove sammen. Forældrene sov i soveværelset med de mindste børn, og så sov de større søskende sammen i et fælles værelse. Det har der været noget trygt ved. Nu laver man de her fantastiske, flotte børneværelser, og hvis barnet ikke lige vil sove der, så bliver vi frustrerede, for nu har vi lige lavet det fine værelse. Men måske har barnet brug for nærhed i stedet for. 

Antallet af værelser er ikke det eneste, der har ændret sig. Det har antallet af timerne, vi tilbringer under dynen også, fortæller Jesper Bo Jensen, der er direktør for Fremforsk – Center for fremtidsforskning.

– Op igennem 1950’erne og 1970’erne havde børnene faste sovetider, og de skulle tidligt i seng. Forældrene var godt klar over, at børn, det var noget, der skulle være orden i – ellers gik det galt. Men her i de senere år er sovetiderne begyndt at følge forældrenes, fremfor børnenes behov, og det betyder, at mange børn stort set aldrig er udsovede, siger han.

Græd dig i søvn

Jesper Bo Jensen forklarer, at vi i dag er i det, han kalder en ‘forhandlende tilstand’ i familien. 

– Vi er meget afhængige af eksperter. Vi kan altid finde en, der siger det, vi gerne vil høre. Og så fortolker vi tingene, som vi har lyst til.

Et af de første eksempler på at vi forældre higede efter eksperternes vejledning, viste sig i starten af 00’erne, hvor ‘Godnat og sov godt-metoden’ gjorde sit indtog i Danmark. 

LÆS OGSÅ: Søvn: Isabella sov kun korte lure

Metoden stammer fra bogen af samme navn. Den udkom i 2000 og er skrevet af den spanske søvnlæge Eduard Estivills. Kort fortalt går metoden ud på, at barnet bliver lagt i seng og får at vide, at nu skal det sove. Derefter bliver det efterladt alene i nogle minutter, før man går ind og trøster barnet. På den måde oplever barnet, at far og mor hele tiden er i nærheden, og at man kommer ind med jævne mellemrum, men også at det ikke får ‘belønning’ for at græde – det bliver ikke taget op.

Både danske og udenlandske søvneksperter er enige om, at metoden virker. Men her stopper benovelsen over den også.

– For mig at se er det umenneskeligt, fordi det går ud over den tillid, der er mellem barn og

voksen. Et barn, der kalder og ikke bliver hørt, stopper jo med at kalde på et tidspunkt. Men hvis du spørger, om den virker – så ja, siger læge, ph.d., forfatter og foredragsholder Vibeke Manniche, der blandt andet har skrevet bogen Børns søvn – din lille sovetryne.

Alligevel havde 42 procent af danske forældre i 2012, ifølge en undersøgelse fra YouGov for avisen 24timer, prøvet kræfter med metoden. 

En af dem er 36-årige Mette Louise Fogh Larsen og hendes mand Jesper, der fra starten var enige om, at datteren, Marie Ocilie, skulle lære at falde i søvn selv, og at de ikke ville bruge timevis på at putte hver aften. Mette kendte metoden fra sin søster, der med succes har brugt den til tre børn. 

– Det var aldrig sådan, at hun græd, når vi lagde hende. Men hun lå en gang imellem lige og pludrede lidt, og det var helt okay. Efter fire-fem minutter gik vi ind på værelset igen og gav hende sin bamseklud, som hun godt kan lide at få over hovedet, når hun skal sove, og sagde godnat igen, og så faldt hun i søvn, siger Mette Louise Fogh Larsen, der ikke er gået fra et grædende barn. 

– Jeg kan godt følge kritikken af metoden. Hvis barnet bare ligger og græder, så ville jeg heller ikke kunne rumme det. Jeg ville også finde en anden metode, hvis mit barn græd sig i søvn.

Mørket er basalt

Hvad den anden metode er – den metode, der endegyldigt får dit barn til at sove som en drøm – er der forskellige input til.  

Vibeke Manniche slår på tromme for, at barnet skal puttes, inden det bliver overtræt – og det er ikke senere end klokken 19.15, gerne før. Det er vigtigt med en god putterutine, at forældrene tror på projektet – og så er det altså altafgørende, at putningen foregår i mørke, fordi mørket påvirker hjernen og sætter gang i produktionen af søvnhormonet melatonin.

– Mange søvnmetoder bærer præg af, at de ikke er skrevet med lægelig baggrund, og så bliver det mere eller mindre hjemmestrikkede metoder, der dukker op. I flere af bøgerne er mørke end ikke nævnt, og det er det mest basale for en god søvn, siger Vibeke Manniche.

LÆS OGSÅ: Søvn: 7 trin til et godt putteritual

For Jeanette Wegge-Larsen, der står bag rådgivningssiden sovecoach.dk, er anerkendelse vigtigst.

– Børn skal være trygge for at kunne sove godt, og de skal have tillid til os. Og hvordan gør vi det? Vi udstikker rammerne. Vi anerkender dem og fortæller dem, hvad der skal ske.

Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen har svaret på flere end 6.500 spørgsmål om søvn på sin hjemmeside, netsundhedsplejerske.dk. For hende handler det især om, at alle er forskellige.

– Noget at det vigtigste, vi kan gøre, er, at lytte til vores børn og os selv. Uanset hvordan man gør det her, så afhænger det af alderen, og det søvnproblem, ens barn har. Der er stor forskel på, hvordan det kan løses – alt efter om barnet er fire eller otte måneder, to et halvt eller fem år, siger hun og pointerer, at det skal være trygt og dejligt at sove. 

Søvn kommer mere i fokus

Tryghed, anerkendelse eller totalt mørke. Sikkert er det, at søvn fylder meget i børnefamilierne. Og at den vil komme mere i fokus de nærmeste år. 

– Jeg tror, vi i fremtiden vil se en større normalisering af begrebet søvn. Vi vil få større opmærksomhed på, at børnene får sovet. Men det vil stadig være individualiseret, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.

Vibeke Manniche minder om søvnens livgivende evne. At den er afgørende for vores sundhed.

– Vi skal se søvnen som en ven, en helbreder. Som livgivende og tage den ind som en hjælp i hverdagen. Søvnen er blevet gjort til en fjende – noget, der bare skulle overstås. Men det er forkert, for søvnen er jo netop med til, at man kan indtage livet. At man kan blomstre.

LÆS OGSÅ: Bedre søvn – nu!

LÆS OGSÅ: Sådan sover vi hjemme hos os: "Vi sover meget bedre hver for sig

LÆS OGSÅ: Søvn: Hvor mange lure skal en 1-årig sove?