Du ved det egentlig godt: Det er ikke rart for dit barn at få skældud, og det er heller ikke rart for dig. Hvad værre er, det hjælper overhovedet ikke!
“Du behøver ikke råbe af mig – du kan da bare sige det helt almindeligt!”
Sådan har min datter mere end én gang sagt til mig, når jeg hæver stemmen over for hende. Jeg har ellers lovet mig selv ikke at skælde ud, men indimellem er det svært at holde hovedet koldt. Derfor husker jeg jævnligt mig selv på en fireårig piges forklaring til børneforsker Erik Sigsgaard: “Skældud er, når de voksne slår med stemmen.” Det gør indtryk.
Erik Sigsgaard er en af de eneste i Danmark, der har forsket i, hvordan børn bliver påvirket af at blive skældt ud. Resultaterne taler deres eget tydelige sprog, for ligesom børn bliver påvirket af fysisk straf, bliver de også påvirket af skældud.
Børneforskeren synes med andre ord, at hjemmet bør være en frizone, hvor der er lidt friere rammer end i institutionen, og du ikke hele tiden blander dig i dit barns gøren og laden. Samtidig kan du overveje, hvordan du kan få dit barn til at samarbejde i situationer, der typisk giver konflikter.
For eksempel tandbørstning. I stedet for at insistere på, at barnet skal have børstet tænder nu, så prøv at sige til dit barn: ‘Når du er klar, vil jeg gerne have, at du kommer ud og får børstet tænder’. Børn har brug for tid til at reagere, præcis som du selv har, hvis du er i gang med noget. Prøv også at holde igen, når dit barn prøver grænser af, og husk, at barnet undersøger verden, fordi det er børns natur og en del af deres udvikling.
“Dit barn er i udgangspunktet nysgerrigt og muntert. Det er det, der driver barnet fremad i livet og giver lyst til at lære nyt. Hvis du hele tiden skælder ud, fordi dit barn udforsker og undersøger, tager du lysten væk, og det kan vise sig at være ret fatalt, når barnet for eksempel skal i gang med at læse og regne.”
Dit barns hensigter er altså sjældent så dårlige, som du måske umiddelbart kan fristes til at tro. Erik Sigsgaard fortæller om en fireårig dreng, der havde fået en ny pakke farver. Han åbnede pakken og gik straks i gang med at knække alle farverne midt over. En typisk situation, hvor du måske ville skælde ud, fordi drengen er i gang med at ødelægge sine nye farver. Men da drengen bagefter blev spurgt, hvorfor han havde gjort det, svarede han, at han ville give halvdelen af farverne til sin bedste ven, så de kunne tegne sammen. Historien viser, at det kan være klogt at vise dit barn respekt ved at tro på dets gode intentioner.
Erik Sigsgaard er desuden overbevist om, at forældre, der holder op med at skælde ud, vil se store forandringer derhjemme, fordi de bliver mere anerkendende end fordømmende, og det smitter af på børnene.
“Vi kan se, at de vildeste børn også er dem, der er blevet reguleret eller skældt mest ud. Derfor bliver du nødt til at se på dit barn som et menneske, der er i gang med at udvikle sig. Der er ingen grund til at frygte, at dit barn bliver uhåndterbart, fordi du ikke har skældt ud, tværtimod.” Og så er vi tilbage til min datters kvikke bemærkning. Hun har jo ret – jeg kan bare sige det helt almindeligt, for når jeg skal være ærlig, opnår jeg meget sjældent det, jeg gerne vil, når jeg skælder ud. Tværtimod bliver børnene tit mere trodsige, og alting tager dobbelt så lang tid. Så måske jeg skulle give min familie et servicetjek og se, hvor langt vi kan nå uden at ‘slå med stemmen’.
Hvad gør du, når dit børnehavebarn afbryder hele tiden?
Børn har så meget fantastisk inde i deres hoveder, som de vil dele med os. Deres oplevelse af verden er vidunderlig at høre om, og det er nu, du skal lytte, før dit barn bliver stort og begynder at sortere i sine tanker.
Men du skal ikke tage så meget hensyn, at det bliver rent børnevælde.
Dit barn skal høres og nydes og fylde med alle de dejlige beretninger, men barnet skal også socialiseres til, at det skiftevis er din og min tur og til at være stille og modtage en individuel og kollektiv besked. Ellers bliver det meget svært for barnet selv og andre at være til.
Prøv at lave en aftale med barnet om, hvordan I kan skiftes til at fortælle, og væn barnet til, at de voksne også har brug for at tale sammen uden at blive afbrudt.