Faresignaler: Det skal du holde øje med hos din baby

Som nybagt forælder er der masser at bekymre sig om. Fungerer amningen, så mit barn får nok at spise? Sover hun nok og godt? Er hans fysik og motorik i orden? Og gør jeg det nu godt nok som mor eller far?

Med tiden aftager bekymringerne heldigvis, og de fleste forælder får et mere afslappet forhold, når det viser sig, at alt er helt i orden og helt normalt. Alligevel er der en del faresignaler og mangel på evner, man skal holde øje med som forælder, hvis barnet ikke følger den normale udvikling med et vist spænd Eller sagt på en anden måde: Der kommer et tidspunkt, hvor det ikke er naturligt, at ens baby for eksempel stadig ikke kan gribe efter ting. 

– Noget jeg kigger på i alle aldre, er motorikken og kontakt til omverden. Så er der nogle forskellige ting, man kigger på i de forskellige aldre. Hvis der er rigtig mange røde lamper, sender jeg enten børnene videre til egen læge eller lægger et hurtigt besøg ind og snakker med familien om, hvad den kan gøre, siger Dorte Fischer. 

– Barnet kan også blive holdt fast i ikke at kunne rigtig meget af forældrene. Hvis det for eksempel ikke har plads til at bevæge sig eller ikke er blevet talt til, siger sundhedsplejerske og forfatter til babykalenderen.dk Dorte Fischer.

Tegn på fødselskade

Ifølge hende er der ingen grund til at bekymre sig unødigt, for nogle børn er meget stærke grovmotorisk men halter på det finmotoriske, mens andre børn har det omvendt.

Hvis dit barn derfor mangler et enkelt punkt på listen men ellers lever op til alle andre, er der ingen grund til panik.

Omvendt er der nogle tegn, der kan tyde på, at dit barn har en sygdom eller på anden måde har noget at kæmpe med og derfor har brug for hjælp eller støtte.

– Det kan være på grund af fødselsskader, hvor nervesystemet har taget skade, og hvor der for eksempel sidder noget i klemme i ryggen fra en svær fødsel. Derfor passer barnet på sig selv motorisk. Så kan man få en fysioterapeut ud og lave yderligere undersøgelser. Andre børn kan have nogle diagnoser, som senere bliver konstateret som Asperger og ADHD, forklarer Dorte Fischer.

Sundhedsplejerskens 6 gode råd

Sundhedsplejerskens råd til forældre er, at man skal tumle, vende og dreje sit barn. Derudover er hendes seks bedste råd:

1. Hold øje med, om kravlegården eller legetæppet er for lille, hvis dit barn triller ind i stangen eller siderne. Så skal du lægge dit barn ud på gulvet, hvor de er mere plads omkring det.
2. Snak med dit barn. Hav en god kontakt, tag dig noget tid, hvor du snakker, pludrer og laver lyde.
3. Hold øjenkontakten. Børn elsker ansigter, så vis dit ansigt og få ro og tid til det. Giv selvfølgelig også barnet ro.
4.  Lav pusletiden hyggelig med berøring og massage. Når du rører ved armen, mærker barnet at ’hov, det er min arm’.
5. Læg elektroniske ting væk.
6. Husk, at dit barn er anderledes end andre børn, så du skal passe på med at sammenligne.

Hvornår bør jeg kontakte lægen?

Dorte Fischer og det amerikanske magasin Parents har hjulpet os med at gennemgå de internationale retningslinjer og udpege en række tegn på, at du bør tale med en læge og få undersøgt, om der måske er noget i vejen.

Advarselssignaler fra 0 til 12 måneder

• Baby har problemer med at holde øjenkontakt. I starten er den kort, men lige fra fødslen skal de kunne holde fokus.
• Baby reagerer ikke på høje lyde. Nogle gange kan babyer sove fra høje lyde, men indimellem skal de reagere, hvis der kommer en høj lyd. Danske børn bliver hørescreenet, så det finder man hurtigt ud af.
• Baby lægger ikke mærke til egne hænder (ved 2-3 måneder). Det skal de gerne.
• Baby følger ikke ting i bevægelse med øjnene (ved 3 måneder). De skal kunne følge med øjnene, hvis man bevæger en ting frem for dem. Det er en ting, der er interessant. Man skal huske at gøre det lidt langsomt. Babyerne begynder bevidst at kigge efter folk, der går i rummet, ved fire måneder.
• Baby tager ikke fat i ting (ved 3 måneder). Det er ret vigtigt, og man kan nemt stimulere sit barn ved at hænge ting, de kan ramme og bevidst og tage fat, så det er vigtigt, at de ting, man hænger op, kan nås.
• Baby smiler ikke til folk (ved 3 måneder). Nogle smiler allerede ved en uge, men de skal kunne smile ved halvanden måned.
• Baby kan ikke holde hovedet selv (ved 4-5 måneder).
• Baby pludrer ikke eller efterligner ikke lyde (ved 4 måneder).
• Baby tager ikke ting op til munden (ved 4 måneder). Der er nogle børn, der bare ikke kan lide det, og det er de sansesarte børn, der heller ikke kan lide at have noget I hånden, der er ulækkert, men det er vigtigt at stimulere dem til at gøre det, for de har så mange sanser inde i munden, så det er rigtig vigtig.
• Baby skubber ikke fra med benene, når fødderne sættes på fast underlag (ved 4 måneder).
• Baby løfter ikke hoved og skuldre, når de ligger på maven (ved 2 måneder).
• Babys hoved falder tilbage, når man hiver kroppen op til siddende position. Det kan godt være, barnet har en yndlingshånd, men det skal kunne bruge begge hænder. Indtil etårsalderen skal man bare lade sit barn bruge begge hænder , men der begynder at komme kraft i den ene.
• Baby nægter at putte. Nogle børn I syv-ottemåneders alderen er så nysgerrige, at det gider de som regel ikke, men hvis de slet ikke vil putte, så skal man være opmærksom.
• Baby viser ingen kærlige følelser over for sine forældre. Det skal barnet vise. Der skal de være ’wow, der er mine forældre’.
• Baby ruller ikke rundt til begge sider (ved 5 måneder). I Danmark siger vi, at de skal kunne rulle fra mave til ryg ved femmåneders-alderen og fra ryg til mave ved seks-syv måneder.
• Kan ikke sidde med hjælp (ved 6 måneder). Barnet kan først side selv ved otte-ni-måneders-alderen, men det skal sidde op ad mor og far eller med støtte.
• Baby griner ikke eller laver ikke hvinende lyde (ved 6 måneder).

Advarselssignaler når dit barn er 1 år 

• 1-årig kravler ikke eller hiver ikke kroppen frem. Nogle maver sig frem, og det gør de fint, men de skal bare bevæge sig.
• 1-årig kan ikke stå med støtte. Det skal barnet også kunne. Nogle kan gå ved et år, og det behøver det ikke kunne, men det skal I hvert fald kunne stå.
• 1-årig leder ikke efter ting, som det ser bliver gemt. Børn elsker borte-tit og når man putter noget væk, som bliver gemt.
• 1-årig kan ikke sige et eneste ord (ved 15 måneder). Det kan være ’hej’, ’ho’ eller bare et enkelt ord, barnet har hørt, at forældrene siger tit. Det kan også være ’nej’, det er et vigtigt ord.
• 1-årig bruger ikke fagter såsom at ryste på hovedet som et nej.
• 1-årig evner ikke pincetgrebet. I gamle dage fik børn rosiner eller små hapsere. De skal kunne tage dem med tommel- og pegefingeren.
• 1-årig peger ikke på ting eller billeder (ved 15 måneder). De tidlige børn kan pege ved ét år.
• 1-årig kan ikke gå (ved 18 måneder).
• Kan ikke gå “hæl-tå” efter at kunne gå I nogle måneder. Vi ved dog I dag, at mange børn længe er tågængere på grund af deres griberefleks. Det er især de børn, der går tidligt. 

Advarselssignaler når dit barn er 2 år 

• 2-årig kan ikke sige mindst 15 ord.
• 2-årig laver ikke sætninger på mindst to ord.
• 2-årig efterligner ikke handlinger eller ord.
• 2-årig følger ikke simple instruktioner.
• 2-årig kan ikke kontrollere en gåvogn eller andet legetøj med hjul. Tidligere skubbede barnet vognen pling ind i en væg. Nu skal det kunne styre den og dreje den.

Advarselssignaler når dit barn er 3 år

• 3-årig falder ofte eller har svært ved trapper. Trapper skal det ikke kunne gå fuldstædigt op ad, men hvis barnet holder en i hånden, skal det kunne gå op ad trappen.
• 3-årig savler konstant eller taler uklart. Nogle af de børn, der går med sut, savler konstant og får et dårligt sprog, så ud med sutten.
• 3-årig kan ikke bygge et tårn på mindst fire klodser. Det skal være rimeligt store klodser, eller barnet skal kunne sætte duplo sammen.
• 3-årig har svært ved at håndtere små ting. Der er noget finmotorisk, barnet skal kunne – både noget med puslespil og at lege med perler.
• 3-årig kan ikke tegne en cirkel (ved 3,5 år). Vi tester børn ved vores treenhalv-måneders-besøg, for det er vigtigt, at  de kan lave den bevægelse, og vi ser også på, hvordan de holder på blyanten.
• 3-årig kan ikke tale i korte sætninger.
• 3-årig kan ikke løbe og hoppe (ved 2,5 år).
• 3-årig deltager ikke i rollelege. Nogle står ved siden af, og nogle har svært ved at gå ind i legen men vil gerne lege med.
• 3-årig forstår ikke simple instruktioner. Det kan godt være, barnet alligevel kommer til at løbe væk, men det skal forstå, at det ikke må gøre det. Det skal forstå, hvad mor og far mente med det.
• 3-årig viser ingen interesse I andre børn. Det kan godt være, barnet ikke vil lege med dem, eller det er for svært, men det skal være interesseret – i hvert fald hvis børnene er store.
• 3-årig er dårlig til at have øjenkontakt.
• 3-årig viser lille interesse for legetøj.