Forstå dit barns valg af venner

Når Tobias og Anders leger – og det gør de tit – er det altid Anders, der bestemmer. På sidelinjen står Tobias’ forældre og vrider hænder, mens de lytter til, hvordan Anders koster rundt med deres lille søn. Hvorfor har Tobias dog valgt sådan en ven? Og hvad kan de bekymrede forældre gøre, når Tobias bliver trynet?

 – Det væsentlige er, hvem der oplever hvad? Selv om du synes, at dit barn bliver trynet, er det ikke sikkert, at han selv opfatter det sådan.

Det handler helt overordnet om din opmærksomhed som forælder: Hvad giver dit barn selv udtryk for?

Det siger professor Jan Kampmann fra Roskilde Universitet, som har børne- og barndomsforskning som sit speciale.

Er du selv i tvivl, om dit eget barns ven er god for ham, skal du ifølge Jan Kampmann først og fremmest se på dit barn, ikke dig selv. Læg mærke til, om dit barn er glad og selv opsøger den anden. Er det tilfældet, skal du i udgangspunktet ikke gøre noget.

– Hav tillid til, at han vælger at lege af eget ønske, fordi han får noget ud af det. Det er vigtigt, at du ikke bare tænker ‘hvad gør vi ved det ene af børnene?’. Det handler nemlig om, hvordan de har det i relation til hinanden, siger Jan Kampmann.

Okay at være underhund

Hold øje med faresignaler

Styr din modvilje, mor!

Leg med

Når dit barn har sin ven med hjemme, er det dit ansvar at træde til, hvis deres leg går helt i baglås, og du kan fornemme, at de appellerer om hjælp fra en voksen. Husk på, at børnene faktisk befinder sig i en sårbar situation. Det kan være hårdt at være henvist til hinanden i tre timer, hvis man ikke lige kan finde melodien sammen.

– Mærk efter, om de begge har det godt med det, der foregår. Hvis den ene hele tiden er bossen, og den anden får én over næsen, hver gang han forsøger at ændre rollefordelingen, er der tydeligvis ikke tale om en frivillig overenskomst. Overværer du sådan en fastlåsning, må du gå ind og håndtere det sammen med de to børn. Men husk, at det ikke er det ene barn, der skal gøres noget ved. Når de leger hjemme hos jer, må det jo være, fordi de begge gerne vil være sammen. Men lige her og nu er der altså gået ged i deres relation, siger Jan Kampmann. Hans råd til dig i denne situation er enkle.

– Det nytter ikke at irettesætte og sige ‘det vil jeg ikke høre på! Nu må I se at finde ud af det!’. Det kan de jo netop ikke, hvis de har låst hinanden fast i nogle roller.

Jan Kampmann anbefaler i stedet, at du går med ind i legen sammen med børnene og finder på konkrete alternativer til den leg, der er gået i hårdknude. Sig for eksempel ‘jeg forstod det sådan, at det var Anders, der hele tiden styrede toget. Hvad nu, hvis vi i den næste leg gør det på en helt anden måde? Så kan Tobias for eksempel prøve at styre!’.

Det er ikke sikkert, det lykkes i første forsøg, men så må du prøve at præsentere dem for nogle helt andre muligheder. På samme måde som pædagogen i institutionen er det din opgave at hjælpe dem med at få flyttet lidt rundt på de fastlåste roller, så de igen kan få glæde af hinandens selskab.

LÆS OGSÅ: Moderne mor – dømt til dårlig samvittighed?

LÆS OGSÅ: Nærvær – se nu på mig, mor

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?