Høflige børn: Er det realistisk?

De fleste forældre drømmer om små, høflige poder, der siger ‘godmorgen’ til de andre, når de kommer ind i børnehaven, sidder pænt ved bordet og er gode til at sige undskyld, hvis de kommer til at skubbe, slå eller nive et af de andre børn. Men er det overhovedet realistisk, og hvordan tackler vi bedst de situationer, hvor vi synes, det er vigtigt, at vores børn har pli og gode manerer? Det er der delte meninger om.

Sabine Lemire har i mange år beskæftiget sig med kreativitet og børn og er selv mor til fire af slagsen, og efter hendes mening er høflighed vigtigt at lære helt fra begyndelsen. Derfor har hun skrevet bogen Opfør dig ordentligt – og vær en god ven om takt og tone for børn og deres forældre.

– Takt og tone er en del af vores sprog, som er helt essentielt at lære som barn, ligesom at lære at tale. Det er ikke bare regler for reglernes skyld, men bygger på, hvordan man er behagelig sammen med andre mennesker, forklarer hun.

I hendes øjne er der i øjeblikket en tendens til, at vi som forældre fralægger os ansvaret for at lære vores børn at opføre sig ordenligt.

– I øjeblikket er der for eksempel stor debat om, at når børn starter i skole, er de godt rustet i forhold til at regne og læse, men de mangler sociale færdigheder som at kunne sidde stille på stolen, vente på tur og løse konflikter på egen hånd, fordi det er noget, vi har dyrket ikke at gå så meget op i. Men takt og tone er ikke umuligt for børn at lære, mener Sabine Lemire.

Men familieterapeut Fie Hørby er ikke helt enig. Hun mener, at vi generelt har for store forventninger til, hvad børn kan og formår.

– Det er vigtigt at huske, at det tager tid for et barn at lære alt det, vi kan. Og det, vi synes, er vigtigt, er ikke nødvendigvis vigtigt i børnenes verden. Derfor må vi have respekt for, at de for eksempel ikke kan se meningen med, at de skal sige tak for mad, men de gør det for vores skyld, og det bliver nemmere for dem, hvis vi taler pænt og ordentligt til dem, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at være høfligt

Følelser eller automatik

Fie Hørby er selv vokset op med forældre, der har sagt ‘og hvad hedder det så?’, når de var færdige med at spise, hvor Fie Hørby hurtigt lærte at sige ‘tak for mad’, så hun kunne komme ned og lege videre.

– Den måde, vi lærer vores børn om høflighed på, er i virkeligheden enormt uhøflig. Alle de der små niv, børn får igennem hele dagen, når vi som forældre siger ‘sid nu stille. Spis med gaflen. Sig tak for mad. Hold op med at pibe – det gjorde da ikke ondt’. Dét, børnene hører, er, at de er forkerte, og det påvirker deres selvværd. Og så virker det ikke. Jo mere kritisk et lærerum er, desto mindre er barnet i stand til at lære. Hjernen lukker simpelthen ned, forklarer hun.

Derudover mener Fie Hørby ikke, at børn får følelserne med, når de lærer at sige de forskellige høflighedsfraser.

– Det bliver rent automatik, når vi siger ‘nu skal du sige undskyld til Thomas’, og barnet hurtigt siger ‘undskyld’ og løber videre. Hvad er det, vi har opnået her? En undskyldning er jo et udtryk for empati, og børn kan kun lære empati, hvis de selv bliver mødt med det. Og det er ofte det, der mangler, når vores børn kommer til at skubbe eller selv bliver kede af det, forklarer Fie Hørby.

Men det er i Sabine Lemires øjne ikke helt korrekt.

– Der er ikke noget galt i, at man lærer at sige tak og undskyld, men selvfølgelig skal børnene også lære, hvad der ligger bag. Det er ikke bare noget, man skal kunne huske – det skal være en naturlig del af en. Følelserne skal med, og det kan man sagtens tale med sine børn om. Et undskyld skal selvfølgelig være et følt undskyld, siger Sabine og understreger, at du gør dit barn en bjørnetjeneste, hvis du ikke lærer dit barn at navigere i det, der er vores kultur.

– Selvfølgelig kan du godt sige, at jeg ikke synes, det er vigtigt, at mit barn siger tak eller undskyld. Men hvilken verden sender du så dit barn ud i? Takt og tone giver barnet en tryghed, når hun skal ud i samfundet, fordi hun ved, hvordan hun skal opføre sig – og hun vil også blive mødt med meget mere positive tilbagemeldinger. Det er synd for barnet, hvis der er nogle grundting, hun ikke har styr på, når hun er sammen med andre, forklarer Sabine Lemire.

LÆS OGSÅ: Når far siger ja, og mor mener nej

Vær selv det gode eksempel

Men én ting er Sabine Lemire og Fie Hørby dog enige om.

I forhold til høflighed handler det i høj grad om, hvordan vi selv opfører os som forældre. Hvis du selv er opmærksom på at sige godmorgen, sige tak når andre hjælper dig, hilse pænt goddag til fester, tilbyde din hjælp og tale pænt om andre – ja, så skal dit barn nok begynde at efterligne de gode takter.

– Helt overordnet er det vigtigt at huske, at børn gør, som vi gør – ikke som vi siger. Og ofte kræver vi en adfærd af dem, som vi ikke selv udøver. Som når vi for eksempel siger ‘du skal simpelthen tale pænt til din søster. Hvor mange gange skal jeg sige det?’, mens vi råber og skriger. I stedet skal vi gå forrest med den opførsel, vi ønsker at se i vores børn, så vi selv husker at sige tak for mad og ikke mindst undskyld, når vi begår en fejl. På den måde bliver mange ord overflødige, forklarer Fie Hørby.

Når Sabine Lemire lærer sine egne børn om høflighed, har hun udover at være det gode eksempel selv, også gode erfaringer med at rose, når tingene lykkes.

– Jeg gør det nogle gange nærmest helt karikeret, hvor jeg fortæller, hvor skønt jeg synes, det er. ‘Nej, hvor sidder du pænt ved bordet i dag – det er så dejligt at se’ eller ‘tusind tak, fordi du hjælper med at tage din tallerken af bordet. Det er jeg virkelig glad for’, forklarer hun.

Og så er det også vigtigt at huske at holde fri fra det hele indimellem og give dit barn lov til bare at være.

– Dit barn skal følgelig ikke sidde med rank ryg og kniv og gaffel ved bordet hver eneste dag. Børn kan sagtens finde ud af, at når det er søndag morgen, og man bare tuller rundt og er sig selv, er det helt okay at spise inde i sofaen. Så længe dit barn ved, at til mormors fødselsdag gælder der andre regler, siger Sabine Lemire.

LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelse

I Fie Hørbys verden er pauserne også enormt vigtige.

– Vil du gerne lære dit barn at sige tak for mad, så lad vær med at påpege det hver aften. Sig det én aften, og vent så otte-ti aftener, før du siger det igen, så du ikke står som en høg over dit barn. Det skaber en spændthed i jeres relation, der er ubehagelig for både dig og dit barn. Slip barnet fri, og hav tillid til, at med tiden falder æblet ikke langt fra stammen, så dit barn skal nok ende det rigtige sted, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Slip dit barn fri

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Lær dit barn at være optimist