Lær dit barn at være god mod andre

Gok. En legetøjsbil i hovedet på storebror. Aa-aaa. En kærlig hånd klapper bulen fra bilen. Det kan være noget af en rutsjetur at være sammen med små børn, der øver sig i den svære kunst at vise hensyn og forstå andres følelser. Vi er alle født med empati, som er evnen til at kunne sætte sig i andres sted, men det tager tid at blive god til at forvalte den.

– Helt små babyer reagerer på, hvordan andre mennesker har det. Undersøgelser viser, at spædbørn reagerer på gråd fra andre ved at blive bange eller urolige, og nogle begynder selv at græde,” siger Charlotte Clemmensen, der er psykolog og forfatter til bogen “Baby på vej – den allerførste tid som mor og far.

Derfra og til at blive et indfølende og kærligt barn er der selvsagt langt. På dén rejse er du en vigtig guide. De allerførste erfaringer med empati får dit barn, når I som forældre reagerer på hans forskellige udtryk. Din baby græder og får svar ved, at du giver ham mad, eller far putter ham i seng. På den måde kommunikerer I til barnet, at I er der og vil hjælpe. Det bliver hans erfaring, at mor og far forstår følelser.

Senere bruger dit barn sin erfaring til at efterligne far og mor. Når storebror har slået sig, klapper den etårige ham på hovedet, for det har han set jer gøre. Det betyder dog langtfra, at empatien er færdigudviklet.

– Barnet øver sig ved at kopiere den handling, det har set dig udføre, men man kan ikke sige, at det følelsesmæssigt forstår, at det gør ondt på storebror, siger Charlotte Clemmensen.

Det er der en god grund til. Hjernen følger nemlig en fast udvikling, hvor forskellige dele af hjernen bliver taget i brug, efterhånden som barnet lærer. Empatien sidder i hjernens limbiske system, der styrer hukommelse, følelser og det instinktive. Og det tager tid, før dette system får skabt forbindelse til alle dele af hjernen. Det fortæller hjerneforsker Ann E. Knudsen, der har forsket i hjernens udvikling fra 0-18 år.

Se på Victor, han græder

– Du kan sagtens se et lille barn, der rækker sin sut frem mod et andet barn, der græder. En etårig kan godt se, at der er noget galt og vil gerne trøste. Men ofte fortryder barnet jo og trækker sutten til sig. Det kan ikke rigtig magte at sætte sine egne behov til side for andres endnu, siger Ann E. Knudsen.

Faktisk skal du have holdt mindst fire børnefødselsdage, før du kan forvente, at din pode kan skubbe sine egne behov til side – og det er kun på en god dag! Den tanke er vigtig at holde fast i, også når du står i den modsatte situation, og dit barn uden varsel snupper en flot rød lastbil fra en anden etårig.

– Små børn er ikke egoistiske. De er egocentriske. De tænker ‘nej, hvor er den lastbil fin, den vil jeg gerne have’, og meget ofte bliver de overraskede over, at det andet barn bliver vredt, siger Ann. E. Knudsen.

LÆS OGSÅ: Trodsalder – 9 typiske konflikter

Her kan du hjælpe dit barn med at aflæse det andet barns signaler. Du kan for eksempel sige ‘prøv at se på Victor. Han ser rigtig trist ud. Prøv at høre Victor. Han græder.’ Samtidig er det vigtigt, at du anerkender, at den røde lastbil lige nu er verdens centrum, og at den følelse fylder dit barn. På den måde undgår du også en typisk konflikter, der opstår i selvstændighedsalderen.

– Vis, at du forstår, og sig ‘jeg kan godt se, at du meget gerne vil have lastbilen. Prøv at spørge Victor, om du må låne den’, siger Charlotte Clemmensen. På den måde lærer du dit barn, hvordan reglerne er, også selv om hun endnu ikke helt kan sætte sig ind i Victors følelser.

For at hjernen og dermed empatien kan modnes, kræver det både tid og stimulering. Legen er afgørende, for det er her, børn lærer at tage hensyn til andre.

– Du kan støtte udviklingen ved at opmuntre dit barn til at trøste dukken med en sut eller sige, at hun skal lade være med at trampe på bamsen, fordi det ‘gør ondt’ på den, siger Charlotte Clemmensen.

Hun understreger dog, at der også skal være plads til eksperimenter i det lille barns leg.

Når dit barn er omkring to år, begynder hun at lege rollelege, enten alene i fantasien eller sammen med andre. Det er guf for empatien.

– I rollelege prøver barnet at være en anden og leve sig ind i, hvordan en anden har det. Her kan hun mærke, hvordan det er at være stærk, svag, sød eller dum. Det er jo en øvelse i udvikling af empati, siger Charlotte Clemmensen.

En tredje måde at lære empati på er at se grimasser og beundre sig selv i spejlet. Ud over at børn ofte elsker den leg, træner den også evnen til at genkende og forstå andres følelser. Hvordan ser jeg ud, når jeg er vred? Når jeg er glad eller ked af det? Hvordan ser du selv ud? Når barnet bliver lidt større og har mere sprog, kan du langsomt sætte flere ord på følelserne.

Vi bruger også stemmen til at udtrykke følelser. Du kan lære dit barn at genkende følelser i stemmen ved at give forskellige stemmer til de forskellige personer i godnathistorien. Eller ved at synge Lille Peter Edderkop med dramatisk angst, når det lille dyr bliver skyllet ned ad muren.

Og så er der jo altid grund til at være et godt eksempel. Børn kopierer alt, derfor er det en god idé at se dine egne handlinger efter i sømmene.

– Jeg oplever tit i vuggestuen, at forældre kommer ind på stuen og iler hen til deres eget barn. Ikke ret mange stopper op for at se eller hilse på de andre børn. Det er en situation, hvor vi forældre godt kan vise vores børn, at vi interesserer os for andre mennesker, siger Charlotte Clemmensen.

LÆS OGSÅ: Luk op for dit generte barn

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at hvile i sig selv

LÆS OGSÅ: Lær dit barn glæden ved at give