Low arousal: Sådan får du færre konflikter med dit barn

Da Bo Hejlskov Elvéns datter var 10 år, smadrede hun en rude i skolen. En pædagog ringede efterfølgende hjem til Bo og sagde:

– Er du god at tage en snak med din datter, så ikke det sker igen?

Til det svarede Bo:

– Nej, det vil jeg ikke. Men jeg kan sørge for, at hun ikke baldrer ruder herhjemme. Jeg ringer jo heller ikke til dig, hvis hun smadrer en rude i vores hus!

Det kan formegentlig få en del forældre op af stolen, at Bo Hejlskov, der er uddannet psykolog og en af de førende specialister i børneopdragelse herhjemme, kommer med sådan en udmelding, men ifølge Bo Hejlskov, så illustrerer det en god pointe, nemlig, at når et barn har såkaldt problemadfærd, eller der opstår konflikter, så er det fordi, vi voksne stiller urealistiske krav til barnet, eller fordi vi har en metode, der ikke virker.

LÆS OGSÅ: 5 konflikter i forældreskabet – og hvordan I løser dem

– Nogen gange hænger vi fast i mønstre og opdragelsesmetoder, som gør, at hverdagen bliver fuld af ballade. Så er vi nødt til at se på, hvordan vi behandler vores børn – hvilke metoder vi egentlig bruger. Måske virker de ikke. Måske gør de faktisk situationen værre, forklarer Bo Hejlskov. Han har for nylig udgivet bogen: Rabalder i børnefamilien – En bog til forældre om at håndtere børn med stærke følelser. Bogen bygger på en såkaldt low arousal-tilgang. Dvs. hvordan man håndterer børn, der skriger og er på tværs, uden at man selv bliver vred, og konflikten optrappes.

Hvem har et problem?

Børn skal ikke være lydige

Følelser smitter

De fleste af os kender nok også følelsen af magtesløshed, når vi for 20 gang beder børnene om at tage tøj på om morgenen – eller et par højlydte søskende om at holde op med at skændes og slås omme på bagsædet af bilen. Måske ender vi med selv at miste fatningen og hæve stemmen.

– Jo flere konflikter forældre har med deres børn, jo mere bestemte bliver de ofte i deres stemmeleje og kropssprog. Det betyder desværre, at børnene også blive mere bestemte, og at risikoen for konflikter vokser. Måske bruger forældrene også et markeret kropssprog så som at kræve øjenkontakt (”se på mig, når jeg taler”), eller gå tættere på i kravsituationen (”nu slapper i to af” – sagt med spændte kæber og i vredt toneleje).

Følelser smitter simpelthen, og det gør at konflikten eskalerer, og der kommer som regel ikke noget godt ud af at argumentere med barnet i den situation.

– Et barn i affekt er et barn, der ikke kan tænke, som det plejer, men i højere grad end ellers reagerer på impulser. At du hæver stemmen virker derfor heller ikke, forklarer Bo Hejlskov.

– Hver gang vi som forældre mister kontrollen, så brænder vi lidt forældrekapital af, og det gør, at tilliden mellem dig og barnet efterfølgende skal genopbygges.

I virkeligheden bør man gå helt i den modsatte grøft – tage et skridt tilbage eller sætte sig ned og undlade at markere sig fysisk. Tit er det nok bare at vente til gemytterne har lagt sig.

Belønning og straf virker ikke

Få et ja

Men hvad gør vi så, når gode metoder ikke længere virker, eller der opstår nye konflikter?

– Konflikter løses grundlæggende bedst ved, at man finder en løsning, der ikke er et problem for den anden part. Vi skal derfor blive bedre til at samarbejde med vores børn og være medstandere i stedet for modstandere, mener Bo Hejlskov.

– Jo mere mening vi kan få i en situation, jo lettere bliver det for børnene at gøre det, der forventes af dem, og børn lærer af at lykkes.

Vi skal blive bedre til at reflektere over, hvad vi gør, der virker, og hvad vi ønsker at ændre.

– Det er for eksempel effektivt at tale med børnene om, hvad de kan gøre næste gang, de havner i en lignende situation. Derved giver vi eksempler på bedre strategier, som børnene sikkert ikke havde tænkt på. Hvis vi derimod siger: ”Sådan må du ikke gøre. Du forstår vel nok, at det går galt,” giver det desværre ikke støtte nok til, at de faktisk lader være næste gang.

– At stille et krav, der ikke virker, er meningsløst. Hvis et krav skal give mening, er vi nødt til at få et ja fra børnene. Uden det, opnår vi ingenting, slutter Bo Hejlskov. 

LÆS OGSÅ: Konflikter mellem søskende kan faktisk være lærerigt

LÆS OGSÅ: Trodsalder – 9 typiske konflikter

LÆS OGSÅ: Danske forældre er unikke i deres opdragelse