Psykisk vold mod børn skader lige så meget som fysiske overgreb

Det er mandag morgen i skolen, og lille Emma på syv år sidder i hjørnet med armene fyldt med gule og blå plamager. I den anden ende af lokalet sidder Jonathan. Hans mor stod for en time siden derhjemme og råbte, at hun ikke vil have ham mere. Alligevel er man bedre rustet til at give børn som Emma, den hjælp de behøver, fordi det i 1997 blev ulovligt for forældre at slå deres børn, da revselsesretten blev afskaffet.  

Det billede bør vi ifølge eksperterne rykke ved. Børnepsykolog Birgit Bruun vurderer nemlig, at nedværdigende kommentarer og manglende omsorg fra mor og far er mindst lige så skadelige for barnet som fysiske overgreb.

– Det gør noget ved selvværdet og selvoplevelsen hos barnet at blive udsat for psykisk vold. Det kan have indflydelse på, om barnet kommer til at tro på sig selv, eller tror på at han eller hun er god nok og har ret til at sige til og fra her i livet, siger hun.

LÆS OGSÅ: Vold: Derfor må du IKKE slå dit barn

Ifølge Birgit Bruun kan den psykiske vold komme til udtryk ved alt lige fra at kalde barnet nedladende ord til at fryse det ude og have mangel på tiltro til det. Og selvom skaden er lige så stor, mener Birgit Bruun, at der i dag er større fokus på fysiske og seksuelle overgreb frem for de psykiske. Det har hun en god forklaring på.

– Det er lettere at se blå mærker, end det er at se, hvad man har udsat børn for psykisk. Og det vi kan se, kan vi lettere gøre noget ved, end det vi ikke kan se. Det skal vi ind under huden på barnet for at opdage, fortæller børnepsykologen.

Psykisk vold skaber utryghed

Det handler om barnets robusthed

Men det er ifølge Karin Helweg-Larsen svært at sætte retningslinjer for, hvornår barnet oplever noget som et psykisk overgreb. Nogle børn vil opleve deres forældres ord som meget hårde og langt mere sårende, mens andre slet ikke lader sig påvirke.

 – Når det drejer sig om psykisk vold, er det individuelt fra barn til barn, hvordan det opfatter det at få skældud. Det handler ikke blot om, hvor meget der er blevet skældt ud, eller hvor hård tonen er. Det afhænger i lige så høj grad af, hvor robust eller følsomt barnet er, siger Karin Helweg-Larsen.

Birgit Bruun forklarer, at det ikke altid er sikkert, at barnet opdager, hvis det udsættes for psykisk vold. Og det er her, det bliver farligt. Børn kan nemlig hurtigt ende med at bebrejde sig selv for ikke at være gode nok. I værste fald risikerer barnet ifølge børnepsykologen selv at blive voldelig som voksen og skabe en ond spiral for de kommende generationer. Derfor er det utroligt vigtigt for barnets udvikling, at det vokser op i et hjem med trygge rammer.

LÆS OGSÅ: Autisme og inklusion: ”Jeg ville bare gå i skole, ligesom alle andre”

Forældre opdager ikke, at det er psykisk vold

Men ifølge Birgit Bruun kan det være svært for forældre at navigere rundt i, hvornår de træder over grænsen. Forældre er ikke altid klar over, hvis de udsætter deres barn for psykisk vold – da barnets og forældrenes grænser kan være vidt forskellige.

– Det afhænger meget af den, der sender den psykiske vold afsted. Er det meningen, at man vil gøre skade? Bliver det oplevet som at gøre skade? Man kunne forestille sig, at man sender noget af sted, som ikke er tænkt som vold, som bliver til psykisk vold, fordi modparten oplever det som psykisk vold, siger børnepsykologen.

Karin Helweg-Larsen mener også, at der er forskel på, hvad den enkelte voksne ser som et psykisk overgreb. Også derfor vurderer hun, at det kan være svært at lave faste retningslinjer, for hvordan man bedst griber ind overfor psykisk vold.

– Hvis vi skal sætte ind overfor psykisk vold, skal man næsten fortælle forældrene, hvordan man opdrager bedst muligt, og det kan være svært. Der er man meget lidt tilbøjelige til at blande sig i opdragelsen. For nogle forældre er meget strikse i deres opdragelse. Hver eneste gang barnet gør noget, de ikke synes er i orden, sætter de dem på plads, og det er ikke nødvendigvis psykisk vold, siger hun og fortsætter:

– Der er stor forskel på, hvad forældre tillader deres børn at gøre, og det er her, det bliver svært at vurdere, hvornår det så er for meget.

Svært at lovgive

Når man derfor ikke kan afgrænse præcist, hvornår der er tale om et psykisk overgreb, kan det være en svær sag at lave en direkte lov omkring det. Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen vurderer, at det nærmest vil være en umulig opgave at lovgive om psykisk vold. Hvis man kunne, havde man ifølge ham allerede gjort det for 20 år siden, da det blev forbudt for forældre at slå deres børn.

LÆS OGSÅ: Mor med angst: ”Jeg troede, jeg var blevet gak”

– Afskaffelsen af revselsesretten handler kun om fysisk afstraffelse, fordi det er meget svært at lovgive om psykisk terror. Det er næsten umuligt, siger han. 

Dog mener han, at man i dag er bedre rustet til at sætte ind overfor problemet, da vi som samfund er blevet langt mere bevidste om, at børnene skal have noget med sig personlighedsmæssigt.

Men hvad skal man så gøre, hvis man som forælder er i tvivl, om barnet oplever psykisk vold, eller måske har mistanke om, at et andet barn bliver udsat for det? 

Per Shcultz Jørgensen forklarer, at en af løsningerne på at få stoppet tilfælde af psykisk vold mod børn kan være at sørge for, at børn er medinvolverede i de krav og normer, der stilles både i daginstitutionen, skolen og  hjemmet. Det kan man som forælder eller anden voksen gøre ved at tale mere åbent med barnet omkring værdier, og hvad der gør barnet tryg. Italesættelse er ifølge ham vejen frem til at sikre en bedre kommunikation med barnet, så det føler sig fortrolig nok til at åbne op.

– Det skal italesættes langt mere end nu, hvor man alene taler om, at børn skal blive dygtigere og skal undervises i vuggestuen, afslutter Per Schultz Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Bedre selvværd: Giv dit barn medbestemmelse

LÆS OGSÅ: Giv dit barn selvværd uden ros

LÆS OGSÅ: Danske forældre er unikke i deres opdragelse