Bedre selvværd: Giv dit barn medbestemmelse

Hvem har lyst til at komme ind i midten?, spørger pædagogen. Straks ryger 15 hænder i vejret fra børn, der alle er klar til at stille sig op i rundkredsen for at synge en sang. Gustav på fire år er den første, der bliver valgt ud, og med sammenfoldede hænder og spæd stemme rejser han sig op og går i gang. Flere følger efter – både dem, der skråler højt og længe og andre, der kun tør sige en enkelt sætning eller at hviske sin sang – og efter hver optræden klapper og hepper kammeraterne. Det er en del af samlingen for de mindste børnehavebørn i Ønskeøen i Odense – og formålet er klart: 

– Det lærer børnene at mærke efter i sig selv, for eksempel i forhold til, hvad de gerne vil optræde med, og at bidrage med noget til fællesskabet, som alle andre kigger på og anerkender. Den slags oplevelser sætter sig direkte på selvværdet og derfor er det noget, vi prioriterer hver dag, fortæller pædagog Anne Lindholm. 

LÆS OGSÅ: Hvordan giver jeg mit barn selvværd?

Selv kalder hun det ikke for demokrati – hun synes, ordet klinger af politiske partier og folketingsvalg. Men det er netop, hvad der er tale om, når man har fokus på fællesskabet og giver vuggestue- og børnehavebørn plads til at ytre sig og sætte en dagsorden. Det forklarer Persille Schwartz, der er chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut, og som også tidligere har undervist på pædagoguddannelsen: 

– Det handler ikke om, at børnene skal bestemme, hvad der skal ske og styre hele programmet for dagen, men de skal opleve, at de kan få indflydelse. For eksempel når de selv træder ind på scenen eller fortæller om en oplevelse, de har haft i weekenden, og pædagogen griber barnets initiativ til at nytænke måden, samlingen er på, siger hun og fortsætter: 

– Så oplever børnene, at de har haft indflydelse på dagen, og at de alle har en betydelig rolle i fællesskabet. Fordi de føler sig lyttet til og oplever, at de kan påvirke, hvad der for eksempel sker til deres samling.  

Denne onsdag var det netop sang, der var i fokus i Børnehuset Ønskeøen, men andre dage hiver de voksne en kuffert frem, hvor der kan gemme sig alt fra bondegårdsdyr til hånddukker med forskellige ansigtsudtryk.  Så bliver der i stedet spurgt ind til, om de synes dukken ser trist eller glad ud, hvorfor den mon er det, og hvad man kan gøre for at hjælpe på dens humør.

– Vi sørger for, at det ikke altid er dem med hånden oppe, der svarer. Nogle gange skal der ikke mere end et lille blik til, for at vi ved, at den mere generte type i den blå bluse faktisk gerne vil høres. For ud fra et demokratisk synspunkt er det vigtigt, at alle i gruppen får en oplevelse af, at deres stemme er vigtig, og at de lærer at turde sige deres mening, siger Anne Lindholm.  

Lyt til alle signaler

Demokrati i børnehøjde er noget, der skal arbejdes med alle steder. Siden Danmark indtrådte i FN’s børnekonvention i 1991, har vi forpligtet os til at arbejde aktivt for blandt andet at sikre børns ret til at blive lyttet til og deres ret til medbestemmelse. Men skal det gøres med succes, er det vigtigt at huske, at der er mange forskellige måder at lytte til børnene på. Det handler nemlig langt fra kun om, hvad de siger og svarer, når de bliver spurgt. Det er mindst lige så vigtigt at observere barnet og opdage de små signaler, det ubevidst sender til de voksne. 

– Vi kan sagtens se på et barn, om de er glade, kede af det eller sure uden de behøver at sige noget. Når vi voksne tilpasser vores planer og tager hensyn, uden børnene selv har spurgt, vil de føle sig taget alvorligt og lyttet til – og det øger selvværdet, siger børnefaglig konsulent i Børnerådet Stine Lindberg. 

Det budskab har man taget til sig i Ønskeøen. Efter samlingen ifører børnene sig deres farverige overtøj, trækker huerne godt ned om ørerne og går, med tunge åndedrag, der står som hvide skyer ud af munden, mod legepladsen. Pædagogerne har planlagt, at de skal bruge cyklerne for at arbejde med motorikken, men så opdager nogle af børnene pludselig en kæmpe bunke blade, der lokker langt mere end det, de voksne har bestemt. En iagttagelse pædagogerne straks griber. Det er netop det, pædagogerne forsøger at gøre ved mange aktiviteter.

– Det er ofte børnene, der giver os gode idéer. I en lang periode observerede vi, at mange af dem gik efter klæd-ud-tøjet, når de kom om morgenen. Nogle havde endda noget med hjemmefra. Det kan vi så inddrage i aktiviteterne ved at lave teatergrupper, forklarer Anne Lindholm.

Hele børnehuset er indrettet til netop at kunne lave planerne om og tilpasse sig de ting, som børnene pludselig viser lyst til at fordybe sig i. 

– Vores møbler kan flyttes rundt, så vi kan skabe små øer alt efter, hvad børnene gerne vil lave. Det sker flere gange dagligt og er meget fleksibelt, når nye idéer opstår. Det er klart, at det ikke altid kan lade sig gøre, men det ligger der også en demokratisk læring i; at man ikke altid kan få sin vilje, men nogle gange bliver nødt til at tilpasse sig til flertallet, siger Anne Lindholm. 

Børnemøder for de store 

I takt med at børnene vokser, er der også flere og flere muligheder for at arbejde demokratisk med dem, forklarer Stine Lindberg fra Børnerådet. 

– Jo større børnene bliver, jo mere kan vi sætte ord på de her ting og netop spørge ind til, hvordan de oplever en konkret situation, og hvad deres forslag er til at løse den. For vi kommer ikke udenom, at det i sådan et samfund som vores er vigtigt også at lære at turde sige sin mening og kunne argumentere for sin sag, siger hun.  

I Børnehuset Ønskeøen kommer det til udtryk, når de største af børnehavebørnene, der er i en udflyttergruppe, hver mandag holder børnemøder, hvor de selv har ansvaret. Her skiftes de nemlig til at være ordstyrer og referent, når de skal tale om emner, de tilmed selv har sat på dagsordenen. Ordstyreren holder øje med, hvis tur det er til at tale, og referenten skriver for eksempel et forbogstav eller laver en tegning til det, der er er på dagsordenen. Ind til videre er der derfor blevet talt om alt fra, hvordan man bedre holder øje i garderoben til hvilke regler, der skal gælde, når der er legetøjsdag.  

– Faktisk laver de tit andre aftaler end dem, vi ville have stillet op. De har for eksempel besluttet, at man til legetøjsdag godt må sige nej til, at andre må låne det, man har med – det ville vi aldrig have bestemt. Men her har børnene i høj grad noget, at skulle have sagt, og de varetager den opgave meget demokratisk, fortæller de store børnehavebørns primære pædagog, Susanne Buch Mikkelsen.

Det betyder også, at de ved uenigheder stemmer om tingene. 

– Så lærer de, at selv om de selv har meget lyst til én ting, er det altså nogen gange flertallet, der bestemmer. Sådan er det i et demokrati, og derfor er det en vigtig erfaring at få med sig videre i livet.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn et godt selvværd

Desuden mener Susanne Buch Mikkelsen, at netop den demokratiske tilgang til arbejdet med børn også gør, at de lærer mere om de ting, de beskæftiger sig med i børnehuset. 

– Ved at lade dem mærke efter i sig selv og vise, at vi lytter til dem, så lærer de at træffe beslutninger om, hvad de for eksempel gerne vil lege på baggrund af interesser. Jo mere motivation, der ligger bag en aktivitet, desto mere fordyber de sig i den, og jo mere læring sker der, vurderer hun. 

Klare rammer – trygge børn  

Men kan den frie vilje ikke blive for, ja, fri? Hvis et børnehavebarn altid følger sin lyst og spiser, når han vil, går på legepladsen efter behov og melder sig ud af de fælles aktiviteter, fordi han ikke lige gider mere rundkreds. Hvornår er det så nok?  

– De generelle rammer er selvfølgelig ikke til diskussion, og der er nogle ting, man bare skal. For eksempel have flyverdragt på, når det er vinter og lære at vente på tur. At lytte til børns input er ikke det samme som at lade dem bestemme, siger Stine Lindberg. 

Derfor er det også vigtigt, at de voksne holder fast i den skarpe opdeling mellem, hvor man som tre- eller femårig kan få indflydelse, og hvor tingene ikke er til debat. Persille Schwartz forklarer hvorfor:  

– De voksne vil til tider skære igennem og holde fast i et nej. Det handler om at få forklaret ordentligt, hvordan vi har lyttet til barnet, at vi vil tage det til efterretning, og hvorfor vi alligevel siger nej. Husk på, at der også ligger en læring i det, for man kan ikke altid få sin vilje.

Når man sætter grænser på den måde, hvor respekten for børnene bevares, vil man opleve, at samspillet blomstrer. For selv om demokrati kan være et diffust begreb, der er svært at måle, så har det en konkret effekt og kan lynhurtigt ses i den måde, børn er på over for andre.

– Når man selv bliver taget alvorligt, lærer man også at gøre det med andre. Derfor vil børn, der bliver mødt med medbestemmelse og dialog også selv forsøge at snakke sammen om tingene og have større succes med selv at kunne blive gode venner igen, vurderer Stine Lindberg.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn selvværd uden ros

LÆS OGSÅ: Sådan giver du dit barn mere selvværd

LÆS OGSÅ: Selvværd: Er jeg grim, mor?