Simi Jan: ’Man er ikke en uansvarlig mor, når man tager væk fra sit barn’

Journalist Simi Jan har set sin andel af krigszoner, konfliktområder og flygtningelejre. Af naturkatastrofer, ødelæggelse og død. 

Alligevel var det en helt ny situation, da Simi Jan satte sig op i flyet mod Nepal i foråret 2015. Det var nemlig første gang, efter hun blev mor til lille Adam, at hun med få timers varsel havde sagt ja til at tage på arbejde i et katastrofeområde. Hun var lige kommet hjem fra det, hun kalder en reportage-sviptur til Libanon og en lidt længere tur til Kenya – begge var planlagte rejser uden overraskelser. 

– Jeg havde med vilje planlagt en rolig begyndelse, når jeg skulle i gang igen efter barslen, forklarer hun.

Og så, pludselig, skælvede jorden under Nepal. Hun var på vej hjem fra Kenya, og jordskælvet målte 7,8 på richterskalaen. Den rutinerede Simi Jan vidste med det samme, telegrammet tikkede ind på hendes mobiltelefon, at det ville have alvorlige følger. Som reporter i nogle af verdens fattigste lande ved hun alt om, hvor ødelæggende den slags jordskælv er. Det får huse til at styrte sammen, infrastruktur til at pulverisere og betyder, at uhyggeligt mange mennesker mister livet.

LÆS OGSÅ: Sådan klarer du en tur til Asien som gravid

Derfor vidste hun også med det samme, at hun skulle af sted, selvom hun stadig befandt sig i Afrika og glædede sig til at gense sin lille dreng. 

– Det var jo en vigtig historie, forklarer Simi Jan insisterende, da vi mødes, to uger efter hun er kommet hjem igen. 

For driften mod at fortælle er ikke blevet mindre af, at hun er blevet mor. Og hvorfor skulle den også blive det? 

– Det påvirker mig meget, når jeg for eksempel fortæller historien om en lille familie med fire børn, der har mistet deres mor i jordskælvet, siger hun. 

Hun fortæller indlevende – ligesom hun gør, når hun står foran kameraet. Om børnenes far, der arbejdede i Mellemøsten og ikke kunne komme hjem. At de var helt alene med deres mormor. Drengen på 11 år smilede ikke en eneste gang i den tid, hun var der. Han gik bare rundt og ledte efter sine skolebøger i murbrokkerne. Denne gang brugte hun ekstra mange kræfter på ikke at græde. 

– Der er kommet et ekstra lag på, for jeg kunne ikke lade være med at tænke ‘tænk, hvis det var Adam, der lige havde mistet sin mor’. 

Ud i verden

Da Simi Jan blev uddannet journalist i Skotland i 2003 fra Napier University, kunne hun ikke finde et job. Danmark flød over med arbejdsløse nyuddannede journalister. Hun fik et deltidsjob som producerassistent på P1 og slog sig til tåls med det i et par år, mens hun drømte om at komme ud i verden. Da et jordskælv ramte Pakistan i 2005, tog hun bare af sted. Hun skrev for Politiken og opdagede, at hun derude kunne bruge det, at hun talte urdu og havde pakistansk baggrund. 

LÆS OGSÅ: Vores Børns chefredaktør: “Det var et kæmpe chok at b

Men jordskælvet i Pakistan, hvor 75.000 mennesker døde, var ikke nemt for hende at ryste af sig igen. Det satte sig i hende og efterlod et spor, som hun over nogle måneder snakkede med en psykolog om for at blive fri for igen. 

Da hun kom ovenpå igen, fik hun job på TV 2. Men hun sagde op igen for at rejse ud i verden. Med base i Pakistan fik hun Politiken og TV 2 som faste kunder, og hendes danske mand, Allan, som hun blev gift med i 2004, rejste med. 

Efter tre år i Pakistan blev Simi Jan smidt ud af Pakistan – indirekte anklaget for spionage og blasfemi. Hun

afviste anklagerne og slog sig ned i Afghanistan, mens Allan flyttede til København. Efter halvandet år bad

TV 2 hende om at flytte hjem og blive udrejsende korrespondent til Mellemøsten og Afghanistan i stedet. 

Og pludselig boede de begge to dér, i Gentofte, sammen. Simi Jan var ikke sikker på, at hun ville have børn. Men så fik hun konstateret underlivssygdommen endometriose, og efter to operationer troede hun ikke, at hun kunne få børn overhovedet. Eller – det troede lægerne i hvert fald ikke. Da det alligevel lige pludselig skete, var det både en overraskelse og et mirakel. 

Blødning i krigszone

Hvad skal du så?

Løftede pegefingre

Fortælling til Adam

Når Simi Jan boarder et fly fra den store verden hjem mod København, har hun sat sig selv et vigtigt mål for flyturen. Lige meget hvor hun har været, og hvad hun har fortalt af historier, skal hun skrive en fortælling til Adam om et barn, som hun har mødt på turen. 

Hendes mål er at bringe den store verden hjem til sin lille dreng og få ham til at forstå, hvorfor hans mor var meget væk, da han voksede op. Det skal ende som en samlet fortælling om verden med kapitler fra hver tur. 

På vej hjem fra Libanon skrev hun om lille Omar, der skulle til lægen. Uden at fortælle, at Omar var flygtet fra krig og bomber i Syrien og boede i en flygtninge-lejr. På vej hjem fra Kenya skrev hun om en lille pige, hun mødte – uden at nævne, at pigens alkoholpåvirkede far spurgte, om Simi Jan ville købe hende. Der er en del dilemmaer forbundet med at ville beskrive verden for børn.

– På vej hjem fra Nepal vidste jeg ikke, hvad jeg skulle skrive. For hvordan kan jeg skrive, at en lille dreng går og leder efter sine skolebøger, fordi hans hus er smadret, og hans mor er død? Jeg var nødt til at skrive, at jorden rystede lidt, og bøgerne var væk. Hans eneste legetøjsbil var også væk. Verden er bare så uretfærdig. Det er svært ikke at blive pessimist i mit job, siger hun.

Heldigvis er Allan optimist.

– Han siger, at jeg ikke skal være pessimist. Det prøver jeg at lade være med. Men jeg er i den grad realist.

LÆS OGSÅ: Så meget skal du involvere dit barn i flygtningekrisen

LÆS OGSÅ: 4 kendte mødre: “Et råd gjorde mig til en bedre mor”

LÆS OGSÅ: 3 kendte kvinder om rollen som mor