Søvn: Bløde forældre har svært ved at putte

Det er ikke uden grund, at søvn, eller manglen på samme, bruges som effektivt torturinstrument i krigszoner. Mennesker kan blive drevet helt derud, hvor de mister forstanden, hvis de konstant får frarøvet eller afbrudt de livgivende stunder på hovedpuden.

For små børn er det heldigvis anderledes. Spædbarnet sover på en måde, så det sagtens kan tåle flere opvågninger i løbet af natten, hvilket selvfølgelig passer fint med, at det ofte skal have mad. Fra fire-femmånedersalderen begynder søvnmønstret at ligne de voksnes, og barnet kan sove fem-seks timer i træk.

LÆS OGSÅ: 7 fordele ved at være mor til en søvnterrorist

Det hilses som regel velkomment af forældrene. Mor er helt flad oven på de første måneders natteamning, og parforholdet trænger til opmærksomhed. Men hvis ikke baby kan puttes om aftenen og stadig vågner mange gange om natten, opstår panikken. Får vi nogensinde en hel nats søvn? Hvordan får vi indført de gode sovevaner?

Tiden, vi lever i, kontra den viden, vi har om børns udvikling, kolliderer mange gange og gør det svært at overskue, hvordan vi bedst håndterer børnenes søvn. Det siger specialist i børnepsykologi Grethe Kragh-Müller, der oplever, at emnet er mere aktuelt end nogensinde, netop på grund af førnævnte konflikt.

– På den ene side lægger moderne forældre vægt på at lytte til deres børn og forstå deres synspunkter, siger hun.

LÆS OGSÅ: Træt, træt, træt – få de bedste råd til mere søvn

– Den autoritære kæft, trit og retning-model viger til fordel for mere indfølende forældreskab. Men når man på den måde gerne vil støtte barnet i dets udvikling, bliver man også nemt i tvivl om, hvornår barnet skal have indflydelse eller ej.

Når det lille barn ikke vil i seng, fordi det er så hyggeligt at være oppe, bliver det sværere som voksen at tackle den uundgåelige konflikt. Vi kan jo godt forstå barnet. Men som voksne må vi tage beslutningen alligevel, for den lille ved jo ikke, at han får en elendig dag i morgen, hvis han ikke kommer ordentlig tid i seng.

Søvn er vigtig for alle

Lærker og ugler

Gæst i soveværelset

Marion Thorning anbefaler, at barnet sover tæt på forældrene, i hvert fald i den første, spæde tid. Hvornår barnet skal sove for sig selv, synes hun må være op til den enkelte familie.

– Mange synes, det er passende, når barnet er et halvt år, men det er meget forskelligt. Hvis barnet fortsat har brug for trygheden i den nære kontakt, og forældrene har det fint med det, synes jeg, det er i orden, at det bliver i soveværelset. Men hvis forældrene bliver irriterede over det, skal man lade være. Den irritation vil bare smitte af på barnet. 

LÆS OGSÅ: Må børn sove i dobbeltsengen?

– Nogle familier finder en mellemvej, hvor barnet falder i søvn i voksensengen og så bliver båret ind i deres egen seng. Eller de får en madras på gulvet i forældresoveværelset. Her er det bare vigtigt at huske, at barnet så er gæst. Jeg mener, det er forkert, hvis den ene forælder træder ud af ægtesengen til fordel for barnet. I sygdomsperioder kan det være o.k., men hvis normen er, at far er på sofaen, er der sket et usundt skred. Det er afgørende, at både børn og voksne har det fint med den løsning, man vælger, fortsætter Marion Thorning.

– Er der nogen, der ikke trives med den, må man lave den om. Forældrene må i fællesskab beslutte, hvad de vil være med til, og derefter snakke med barnet om – og for de mindre børn vise – hvordan de har tænkt sig, at det skal være.

Kilde: Bogen ”Søvn” af psykiater Jes Gerlach, PsykiatriFondens Forlag, og netdoktor.dk.

LÆS OGSÅ: Må børn græde sig i søvn?

LÆS OGSÅ: Sådan bliver det en succes at sove sammen med din baby

LÆS OGSÅ: “Det tager halvanden time at putte Anna”