Tærte med marcipan og appelsin
4
Total:30 minutter
Ingredienser
- 4 plader færdig butterdej (ca. 8x14 cm)
- 3 appelsiner
- 200 g marcipan
- 3 spsk rørsukker
- 1 æggehvide
- 1 bæger mascarpone
- 100 g usaltede pistacienødder uden skal
- ½ dl flydende honning.
Sådan laver du tærten
- 1. Skær ridser rundt om kanten på hver dejplade og prik midten af dejen flere gange med en gaffel.
- 2. Skær skallen og den hvide hinde af appelsinerne og skær dem så i skiver.
- 3. Smuldr marcipanen og fordel den på butterdejspladerne. Læg appelsinskiver over og drys med sukker. Pensl kanten med æggehvide, og bag stykkerne i ovnen ved 200 grader i 15 min, til dejen er gylden og sprød.
- 4. Mens kagerne er varme kommes en klat mascarpone på. Servér med pistacienødder blandet med honning.