Fokus på overvægt: Hvor (u)sundt er et par ekstra kilo?

Næsten en tredjedel af verdens befolkning vejer for meget. Herhjemme er over halvdelen af den voksne befolkning overvægtige − 13-14 procent svært overvægtige med en BMI (Body Mass Index) over 30. “Fedmeepidemi!” er der blevet råbt i flere år. Verdenssundhedsorganisationen WHO forudsiger, at hvis denne tendens fortsætter, vil 60-70 % af alle europæere være svært overvægtige i 2030. Men skal man bekymre sig om det, hvis man nu bare vejer 5-10 kilo for meget?

“Ny forskning har vist, at folk med et BMI på 27 har mindre risiko for at dø end dem med et BMI inden for normalområdet (20-25). Men det er ikke det samme som at sige, at det er sundt at være overvægtig,” siger Jens Meldgaard Bruun, overlæge og formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning.

OVERVÆGT ER USUNDT

Selvom nye undersøgelser viser, at et BMI over gennemsnittet giver mindre dødelighed, vil Jens Meldgaard Bruun gerne opfordre til, at vi overvejer, hvad forklaringen kan være.

“Vi er blevet bedre til at behandle fedmerelaterede sygdomme som for højt blodtryk, for højt kolesterol og hjerteanfald, så det kunne være en af årsagerne til en lavere dødelighed hos de overvægtige. En anden kunne være det øgede fokus på at leve sundt i samfundet,” siger Jens Meldgaard Bruun, der understreger, at BMI er en upræcis størrelse:

“Alle mændene på det danske håndboldlandshold har fx for højt BMI, men de er jo ikke fede, de er muskuløse. BMI tager ikke hensyn til din kropssammensætning og skal bruges som rettesnor.”

Men overvægt er usundt, siger overlægen. Jo højere BMI, jo større risiko for følgesygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk og kolesterol. Som noget nyt har forskere også set, at risikoen for nogle kræftformer hænger sammen med stigende vægt: 

“Vi ser fx, at svært overvægtige, der får en fedmeoperation, har mindre dødelighed, men også en lavere kræftrisiko. Der er altså sammenhæng mellem overvægt og kræft, men vi ved ikke så meget om, hvornår den risiko slår igennem.”

LÆS OGSÅ: 5 tips til at undgå overspisning

FIT & FED

Du kan godt have et BMI over 30 og samtidig være fit, mener Jens Meldgaard Bruun. Hvis du altså spiser sundt og er aktiv. Personlig træner og kostvejleder Birgitte Nymann er ikke helt enig. 

“Hvis man vejer for meget, er der jo en eller anden ubalance i ens liv. Der skal en del mad til at opretholde en overvægt på bare 20 kilo, og så er det meget muligt, at man er aktiv og fysisk set sund, men det er ikke sundt psykisk,” siger Birgitte Nymann og understreger, at mange glemmer det der glas juice, de der småkager på jobbet, bidderne af børnenes boller eller snacksene i bilen, så de tror, at de spiser sundere, end de egentlig gør.

Det har også betydning, hvor fedtet sætter sig, siger Birgitte Nymann. Mavefedt er det farlige, for her sidder det omkring organerne, mens det er knap så slemt at have lår i skoene. “Nogle lagrer mere fedt fortil, andre bagtil og andre igen over det hele. Det bestemmes af både gener og hormoner, som vi ikke kan styre, men også stress, mangel på søvn og for meget sukker skaber mere fedt i maveregionen, og det kan vi være med til at påvirke,” forklarer Birgitte Nymann.

LÆS OGSÅ: 10 grunde til, at du skal elske dit fedt

Jens Meldgaard Bruun er enig, og netop derfor er det meget svært at pege på, hvad der er en optimal vægt. Du kan have et BMI på 30 og spise sundt og være aktiv, og du kan have et BMI på 25, være en sofakartoffel og leve af junkfood.

“Det er ikke svært at regne ud, hvem der er mest sund her, ikke? Samtidig må man sige, at har du et BMI over 30 og den klassiske æbleform med meget fedt mellem tarmene, så er det helt sikkert usundt,” siger overlægen.

50 KALORIER OM DAGEN

’Jeg har arvet fedmegenerne fra mine forældre.’ Har du også hørt den undskyldning før eller måske endda brugt den? Så er du faktisk ikke helt galt på den.

“Overvægt kan være arveligt på to måder. Den ene er miljøet, for det spiller en stor rolle, hvordan du har lært at omgås mad hjemmefra. Den anden er genetisk. Nogle tager desværre bare lettere på end andre. Men man kan ikke undskylde en vægt på 120 kilo med dårlige gener,” siger Birgitte Nymann.

Man kan heller ikke bare gå ud fra, at overvægt skyldes for meget junk. Du kan godt blive tyk af sund mad. Og der skal ikke ret meget for meget til, fordi vi bevæger os så lidt, siger eksperterne. Mange overvægtige er endt på deres vægt ved at spise blot 50-60 ekstra kalorier for meget om dagen over en lang periode. Det får man ikke meget burger for.

“Hvis du spiser for meget, kan din mad være nok så sund, og du kan stadig tage på. Almindelig varieret kost kan gøre dig tyk, hvis du hver dag spiser den der frikadelle eller kartoffel for meget,” siger Jens Meldgaard Bruun, der anerkender, at det ikke altid er så nemt at tabe sig igen.

“Hvis du vejer 100 kilo og taber 10 % af din vægt, vil biologien i din krop sænke stofskiftet med 15 %. Et levn fra meget, meget gamle dage, hvor et vægttab var livstruende, og kroppen gjorde alt for at holde på reserverne. Det gør ikke vægttab umuligt, men kan forklare, hvorfor så mange kæmper med det.“

LÆS OGSÅ: "Jeg tog 14 kilo på, og i et halvt år gemte jeg mig derhjemme"

KOST ELLER TRÆNING?

Men er det så sundere kost med mindre portioner eller benhård træning, man skal satse på, hvis man vil smide de ekstra kilo?

“I teorien bør vi have fokus på kosten, men min erfaring siger, at nogle kvinder er bedre til at spise sundt, hvis de også træner. Kroppen er i bedre balance, når man rører sig, og den største trussel mod vores sundhed er jo, at vi rører os så lidt, mens portionerne vokser,” siger Birgitte Nymann.

Jens Meldgaard Bruuns budskab er ret kontant: Vær fysisk aktiv, spis sundt, og gå efter at holde din vægt. Om du vejer et par kilo for meget, er ikke det afgørende, men vægten skal holdes stabil.

“Der eksisterer ikke akut overvægt. Du går ikke i seng og vejer 70 kilo og vågner med 100 kilo. Det sker lige så stille og roligt, ikke mindst i takt med alderen, hvor det bliver sværere at holde vægten. Hav fokus på at tage dig godt af din egen krop og bremse udviklingen, hvis tallet på vægten stiger, siger han og slutter: “Små ændringer kan gøre en stor forskel. Beslut dig for ikke at drikke alkohol eller spise søde sager i hverdagen, og gå mindst en halv time hver dag. Det kan alle mennesker klare, og du skal ikke lave hele dit liv om, men det betyder rigtig meget for din vægt og sundhed.” 

LÆS OGSÅ: Spis dig fra overvægt og hudproblemer med anti-inflammatorisk kost

3 MYTER OM FEDME

1. Du tager på af at spise efter klokken 18

FALSK! Tidspunktet betyder meget lidt for din forbrænding. Den daler mod sengetid, men det ikke er det, du bliver tyk af. Til gengæld er der meget af den mad, vi spiser efter aftensmaden, som er tomme kalorier.

2. Du tager på, hvis du stopper med at ryge

DELVIST SANDT! Nikotinforbrændingen øger dit stofskifte en smule, så når du stopper med at ryge, er det normalt at tage 1-2 kilo på. Når mange tager en del flere kilo på, skyldes det ofte, at cigaretter byttes ud med slik, fordi det udskiller samme stoffer i hjernen (bl.a. dopamin).

3. Vand før maden får dig til at spise mindre

FALSK! I teorien er det rigtigt, fordi der bliver mindre plads i mavesækken. Men du bliver hurtigt sulten igen, for vand mætter ikke.

Kilder: Jens Meldgaard Bruun og Birgitte Nymann

VÆRD AT VIDE OM OVERVÆGT

Er dit BMI over 25, er du moderat overvægtig. Er det over 30, er du svært overvægtig.

2,1 milliarder mennesker verden over er overvægtige eller svært overvægtige. Der er flere overvægtige kvinder end mænd.

Alderen har betydning for overvægt. Der er flest overvægtige blandt de 50-60-årige.

Overvægtige har større risiko for følgesygdomme som hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og kræft.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, sundhed.dk, Folkesundhedsrapporten 2007

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Kender du dine vitaminer?

LÆS OGSÅ: Sådan sætter du en stopper for din indre sukkerjunkie på bare 3 uger

LÆS OGSÅ: 5 lynkure, der kickstarter dit vægttab