”Jeg har brugt meget af mit liv på at holde mig selv nede. Men nu er jeg så gammel, at jeg er fucking ligeglad”

At være i selskab med Ellen Hillingsø er en intens oplevelse. Hun har store armbevægelser, taler klart, tydeligt og insisterende, og hun holder ens blik fast. Hele tiden. Måske er det derfor, at hun gennem livet har mødt nogle helt bestemte sætninger fra andre kvinder. Sætninger, som ikke har været ment som komplimenter.

”Kan du lige være her?”, ”Du fylder!”, ”Du er for meget!”

Ellen siger sætningerne højt og direkte. Spytter dem næsten ud.

”Den slags har jeg i årevis fået at vide. Og det er jo det samme som indirekte at få at vide, at jeg lige skulle lægge en dæmper på mig selv. At jeg ikke skulle komme ind i et rum og fylde på den måde."

Hvordan har du gennem tiden reageret på det?

”I dag vil jeg reagere ved at spørge: ’Når du siger, at jeg fylder, hvad mener du så? Er du klar over, hvad det er, du siger til mig? Hvorfor må jeg ikke fylde? Afbryder jeg dig, når vi taler? Eller fylder jeg bare ved at sidde her? Hvad mener du egentlig?’. Jeg vil konfrontere vedkommende med det.”

Men sådan har det ikke altid været?

”Jeg har brugt meget af mit liv på at holde mig selv nede. Gøre mig mindre, end jeg var. Prøvet på at være mere likeable. Hvis jeg nu bare var vildt sød hele tiden, så ville jeg måske passe bedre ind. Men det hjalp jo ikke. Altid var noget galt. Hvis det ikke var det ene, så var det noget andet. Min måde at være på. Min familiemæssige baggrund. Alt muligt var forkert. Men nu er jeg så gammel – jeg stormer mod de 60 – at jeg er fucking ligeglad. Grunden til det er især, at det er gået op for mig, at det hele handler om køn. Og med den bevidsthed er det jo min pligt at blive ved med at fylde. Ikke på den negative måde, hvor man tromler andre, men ved bare at være mig selv."

Bevidsthed er kodeordet for Ellen, når hun taler om, hvad vi kvinder gør ved hinanden, og hvordan vi ser os selv.

”Alt handler om bevidsthed. Alt handler om at være vågen. Hele tiden. Når man får smidt sådan nogle sætninger i hovedet, så nytter det ikke noget, at man er på hælene. Man er nødt til at være oppe på tæerne og svare igen. Jeg tror nemlig, at der er rigtig mange, der ikke har gennemtænkt det, de siger. De slynger bare noget ud. Og der kan man hjælpe folk til at være mere bevidste ved at spørge: ’Hvad vil du gerne have, at jeg skal føle med den bemærkning?’. Som regel, når man konfronterer mennesker på den måde, bliver de faktisk virkelig flove og kede af det, for det var egentlig ikke deres mening af såre dig. I mange år var jeg selv alt for rystet over at blive mødt med nedgørende bemærkninger til at svare igen," fortæller hun. 

"Men sidste efterår var jeg med i en teaterforestilling, som var bygget over Simone de Beauvoirs ”Det andet køn”, og her gik det simpelthen op for mig, at der aldrig har være noget personligt i de bemærkninger, jeg har fået. Jeg har udelukkende fået dem, fordi jeg er kvinde. Havde jeg været en mand med den energi, jeg har, havde jeg været karismatisk. Magnetisk. En autoritet. Alle sådan nogle positive ord. Men fordi jeg er kvinde, er det negativt at fylde. Kvinder skal være passive og små. Det er det, de patriarkalske strukturer dikterer, og det er det, vi alle – mænd som kvinder – er fastholdt i. Så det er bevidsthed om det strukturelle, der skal til, hvis vi vil ændre på de her ting. Det har simpelthen være så utrolig frisættende for mig at finde ud af.”

Og nu ser du det måske alle steder?

”Så sent som i går havde vi en hyggelig Messengertråd med en masse venner. En pige og en dreng i omgangskredsen havde fødselsdag, og beskederne til pigen lød: Tillykke smukke. Til drengen skrev folk: Tillykke frække. Altså – piger er smukke, drenge er frække. Så skrev jeg for sjov det modsatte i tråden, bare for at gøre opmærksom på det, for der ligger så meget bevidstgørelse om ligestilling i sproget. Det samme gælder vores krop og påklædning. Tænk f.eks. på hvordan kvinders festkjoler bliver kommenteret i sammenhæng med deres kroppe. Det er både mænd og kvinder, der gør det, og her skal vi kvinder passe på, at vi ikke bliver mandschauvinister uden at opdage det. Det er ikke kun mænd, der siger, at en kvinde kan være for gammel til at gå i lårkort. Eller som mener, at Helle Thorning-Schmidt ikke må have en bestemt kjole på til en fest. Men hvad er det dog for noget?" spørger hun.

"Vi er så biased alle sammen, at vi ikke engang selv er klar over det. Ville vi sige de her ting om en mand? At han var for gammel til det ene eller andet? Aldrig. Jeg mener virkelig, at det vil frisætte os alle sammen, hvis vi begynder at kaste lys på den usynlige bias, som begrænser os. Det er en solidarisk kamp, der i min optik skal kæmpes med hjertet først. Ikke med sværdet. Men det bliver en lang og hård kamp, og igen må jeg nævne Simone de Beauvoir, som har en virkelig fantastisk forklaring på, hvorfor der er forskel på vores syn på mænds og kvinders alder. Hun siger, at manden er det evige subjekt, og han bekræfter sig selv som et levende væsen ved at stå overfor et objekt. Kvinden. Og så nytter det jo selvfølgelig ikke noget, at det objekt, han står over for, minder ham om døden. Derfor skal kvinder være unge.”

Som skuespiller har Ellen haft god brug for alt, hvad hun indeholder, så hun ville ikke have været sine store armbevægelser foruden.

”Jeg har et fag, hvor jeg har kunnet bruge det hele. Jeg tror ikke, at der nogensinde har stået i en anmeldelse, at jeg var for meget eller fyldte for meget. Aldrig. Ikke engang i de dårlige anmeldelser. Så på den måde har jeg haft et frirum i mit arbejde, og al den energi, jeg har, har været medvirkende til, at jeg har haft arbejde i en meget, meget svær branche i rigtig mange år. Jeg har aldrig oplevet, at hverken kvinder eller mænd har prøvet at holde mig nede rent arbejdsmæssigt, og jeg har mødt masser af mennesker – både mænd og kvinder – som har støttet mig i mit arbejdsliv. ”

Taler du med din datter og din søn om ligestilling og alle de her ting?

Læs også

Pernille Højmark fik sig et chok, da hun blev single som 52-årig – én tankegang hjalp hende

”OM jeg gør. Og jeg tror big time på, at tingene nok skal blive bedre, for den generation er så cool. Men vi skal også hjælpe dem på vej og være med til at bevidstgøre dem om de strukturelle problemer, der stadig er. F.eks. har jeg sagt til min datter: Når I går på natklub, og der er nogen, der ”giver bord”, hvorfor er det så altid de unge mænd, der gør det? Hvad betaler I piger med? Hvad er jeres valuta? Står I med bar mave og høje sko? Det kan være fint nok, I skal bare være bevidste om det. For, som man siger: There is no such thing as a free lunch!”