Rikke Hertz blev mødt med mistro – Med særlig metode undgår hun nu at blive ramt
Kan man gå i stiletter og samtidig være spirituel? Ja, mener Rikke Hertz, som har mødt meget modstand, fordi hun netop insisterer på at være lige præcis, som hun er, og fordi hun ikke ser nogen modsætning mellem erhvervslivet og spiritualiteten. Tværtimod.
Da Rikke Hertz for 12 år siden besluttede at starte sin egen virksomhed for at bringe det spirituelle ind i erhvervslivet, blev hun mødt af lige dele mistro og undren. Hvad skulle det nu gøre godt for, og hvorfor blev hun ikke bare ved med at arbejde i den hardcore management- og konsulentbranche, hvor hun gjorde det så godt?
”’Pas nu på, at du ikke taber din agtelse. Pas nu på, at du ikke mister det gode businessomdømme, du har’. Eller: ’Vi kalder dig heksen’. Den slags fik jeg at vide. Mange opfatter det spirituelle som hokus-pokus-agtigt, naivt og langhåret, men for mig er det hverken okkult, mærkeligt eller hokus-pokus. ”
Hvordan var det at blive mødt med den slags kommentarer?
”Gennem livet er jeg blevet mødt med SÅ meget modstand, og på en eller anden måde har jeg nok været god til at lade det fare, for ellers havde jeg ikke kunnet bestille andet end at blive ked af det. Det er lidt ligesom at være skævøjet, det blev jeg også drillet med i skolen, men så sagde jeg ja, ja, kald mig da bare Ristramper eller sådan noget. Jeg er blevet kaldt alt muligt. Lynkineser. Mega-Hertz. Jeg har vendt det om til humor og har på den måde undgået at blive ramt alt for meget af det. Jeg er nok på mange måder lidt af en rebel, og jeg vil gerne være med til løfte og støtte andre mennesker. Særligt kvinder, som i mange sammenhænge skal kæmpe lidt mere. Vi kvinder skal simpelthen give hinanden en hestesko, spille hinanden gode og lade være med at være konkurrenter. Vi skal meget hellere være hinandens wing-women.”
I dag har Rikke Hertz en blomstrende forretning som spirituel erhvervsrådgiver, og hun arbejder for og med landets største virksomheder. Det betyder til gengæld, at hun aldrig er blevet accepteret i den spirituelle verden.
”’Hvordan kan du være spirituel og gå i stiletter?’. Eller: ’Hvordan kan du være spirituel og gå med neglelak?’. Den slags bliver jeg tit spurgt om. Der er mange af de meget ’frelste’ spirituelle, der synes, at jeg er vildt materialistisk, og at min indpakning er lige til at kaste op over. Men jeg elsker stiletter og neglelak, og spiritualitet handler ikke om, hvad man kan eller ikke kan, det handler om at være rummelig. Jeg får også jævnligt at vide, at jeg tager for mange penge for det, jeg laver. At jeg burde være meget billigere. Eller måske endda gratis. Som om jeg var sådan en slags Jesus. Det ville jo svare til, at du som journalist skulle skrive gratis for folk, fordi du er dygtig til det, eller at en murer skulle sætte fliserne på dit badeværelse op gratis, fordi han er god til det.
Så du har både haft svært ved at trænge igennem i erhvervslivet og i den spirituelle verden?
”Ja, man kan godt sige, at jeg ikke rigtig hører til nogen steder. Jeg bliver aldrig inviteret med til de store spirituelle messer og den slags, jeg er slet ikke inde i den verden. Og når folk spørger, om jeg kender den eller den spirituelle dame, må jeg bare sige, nej, det gør jeg faktisk ikke.”
Hvordan holder du fast i dig selv, når du møder modstand, bliver du aldrig ked af det?
”Jo, jeg kan da godt mærke en ked-af-det-hed somme tider. Eller måske er det i virkeligheden mere en ærgerlighed. For hvorfor er det, at man har brug for at nedgøre andre med ord? Det er nok bare sådan, at når man stikker næsen frem med noget kontroversielt, så må man også forvente, at der er nogen, der bliver provokeret af det eller får en eller anden form for modstand mod det. Men i min optik handler modstand egentlig ikke rigtigt om mig. Hvis folk aldrig har mødt mig og aldrig har talt med mig, så kan de jo ikke have modstand mod mig som menneske. Så har de en modstand mod en illusion om mig. Eller de har en modstand mod noget, de er bange for eller ikke er særlig oplyste om, og så bliver jeg et billede på det. Jeg tror, det er derfor, jeg kan undgå at tage det ind som personlige angreb,” fortæller hun.
”Jeg ved, at min integritet, det, jeg står for, og det, jeg går ud i verden med, er i orden. Jeg er ikke her på jorden for at blive populær, og det er ikke det, der driver mig. Det er ikke en popularitetskonkurrence. Jeg har bare virkelig lyst til at dele ud af alt det, jeg kan og ved, men jeg pådutter ikke nogen noget. Jeg stiller mig til rådighed, og jeg formidler det spirituelle, men hvis du ikke er enig eller interesseret, så sluk, luk, skyl ud. Gør whatever you want. Jeg er ikke her i verden for at bevise eller overbevise. Jeg er her for at vise noget, der er helt naturligt, og jeg vil så gerne dyppe folk i ’fremkaldervæsken’, så de kan finde det spirituelle frem og opdage, at de også har det i sig selv, og at det slet ikke er hokus-pokus.”
