Rejseguide: Tag på roadtrip i Californien

Søløven og jeg bliver lige forskrækkede, da vi får øje på hinanden. Jeg har begivet mig ud på badebroen i kystbyen Monterey og har fuldstændigt overset den 300 kilo tunge krop, der gemmer sig nede på badetrappen. Jeg hiver mit kamera frem og prøver fumlende at fokusere, mens søløven vender front mod mig, rejser sig op på forpoterne og hvæser frådende. Jeg tumler baglæns op af trappen, mens jeg siger "rolig, rolig" til det store dyr, der tilsyneladende ikke bryder sig om at blive forstyrret af turister. Jeg kommer i tanke om teksten på skiltet ved indgangen til Montereys lille fiskerihavn: "You can be injured when you do not keep a respectful distance from wild animals. Wildlife can misinterpret your actions".

Resten af besøget afholder jeg mig helt fra handlinger, der på nogen måde kan misforstås af de søløver, pelikaner og fuldfede havmåger, der har indtaget havnen i den lille by.

Pilgrimmenes rute

Besøget i kystbyen Monterey er en af mange afstikkere på turen på Route 101. Vejen er en af de legendariske ruter i USA, som rejsende har taget roadtrips på, lige siden bilen blev opfundet. Den del af ruten, vi følger, går fra San Francisco ned til Los Angeles og er i virkeligheden identisk med El Camino Real – de spanske missionærers hovedvej op gennem Californien. Golden Gate-broens rustrøde hvælvninger markerer startstregen, da vi begiver os af sted. Lige så snart vi er kommet et stykke sydpå, begynder omgivelserne at ændre sig. De miljørigtige, udenlandske biler, som de moderne og energibevidste beboere i San Francisco-området sværger til, bliver erstattet af pickups og lastbiler, hvis krompyntede forpartier er pudset, så de stråler vildt i solen.

USAs salatskål

Omkring os dukker grønne bakker og marker op, og skilte ved vejen lokker med, at vi kan købe artistokker, hvidløg, græskar og kirsebær, hvis vi kører ind til de nærliggende gårde. Vi er kørt ind i det område, der bliver kaldt "The Salad Bowl", fordi der bliver dyrket så mange grøntsager, ikke mindst salat. Vi standser i den gamle missionsby San Juan Baptista for at spise frokost. Her er husene små og hyggelige, omkranset af citrontræer og figenbuske, der kan kaste skygge over verandaen. Hovedgaden er pastelfarvet og har mange af de såkaldte antikvitetsbutikker, der i den amerikanske version intet har at gøre med antikke ting, men mere sælger nips og pynt i shabby chic-stilen. Som i alle andre amerikanske byer, små som store, er brandstationen synlig i gadebilledet. Garagehusene med de store glaspartier, der omkranser de røde ildslukkere, bliver fremhævet og omgærdet med en respekt, der er steget eksplosivt siden 9/11. Amerikanerne har altid holdt af en god helt, og brandmændene er the-all-american hero, uanset hvor du tager hen.

Pacifique Coast Highway

Ud for byen Salinas, der er hovedstaden i landmandsområdet, drejer vi af og kører ud til kystvejen Highway 1. Her besøger vi Montereys lille fiskerihavn, der ud over de halvagressive søløver også byder på et væld af fiskerestaurenter. Det er her, man kan mæske sig i krabber og muslingesupper eller tage med turistbådene ud på åbent hav for at se på hvaler og spækhuggere. Vi besøger også nabobyen Carmel, som har haft Clint Eastwood som borgmester, og hvor de rige ferierer på samme måde, som de gør i Saint Tropez. Byen myldrer med kunstgallerier og butikker, hvor man kan købe tøj i maritimt look, skibsure i messing og dyre miniature-træbåde, man kan stille som pynt i vindueskarmen. Vejene er brede inde i byen, så der er plads til rigmandsbilerne, SUV'erne og limoerne. Det er kendetegnende for USA, at modsætninger trives side om side, for kun kort nede ad kysten finder vi Big Sur, som er antitesen til Carmels whiskeybælte-livsstil.

Hippieland

Big Sur er en lillebitte by, som man kører igennem på et splitsekund, men begrebet Big Sur dækker over mere, det er en tidsånd, karakteriseret ved forfatterne Henry Miller og Jack Kerouac, der begge har boet i det lille samfund. Kyststrækningen har ændret sig fra Monterey og Carmels badevenlige udseende, her er kysten fyldt med rå, stejle klippevægge, som vandet bruser op omkring. Et stenkast fra kysten begynder skoven, og de brune træhytter, der er så karakteristiske for Big Sur, ligger alle i granernes kølige skygger. Her finder man svævende ørne og små hippiecafeer, hvor man kan købe Henry Millers bøger eller en dreamcatcher til at hænge over sengen. Fordi selve byen er så lille, er det både dyrt og svært at finde en ledig seng, så tricket er at bo i nærheden og så køre til Big Sur i dagtimerne. Det er på vejen dertil, man kører over broen Bixby Creek, et ingeniør-mesterværk fra 1932, som har været med i utallige film, tv-reklamer og turistfotos. Selvom Big Sur i dag er blevet en attraktion, har stedet stadig sin egen fyrrenålscharme, der gør det køreturen værd.

LÆS OGSÅ: USA - Tag til afslappede Santa Monica

Milliardærens palads

Vi kører tilbage på Route 101 og suser sydpå. Næste stop er slottet, der blev bygget af milliardæren William Randolph Hearst. Han var en superexcentrisk rigmand af den slags, der kun bliver lavet i Amerika. Han omgav sig med kendte filmstjerner og byggede et 8368 kvm. stort palads på en bakketop ud for kysten i nærheden af San Simeon. Herefter fyldte han det med europæiske kunstskatte og arkæologiske fund, samtidig med at han prøvede at overbevise de depressionsramte, amerikanske arbejdere om, at han som borgmester i New York ville kunne gøre en stor forskel for dem. Han blev ikke valgt. Da vi drejer af fra 101 og kører ad kystvejen mod slottet, støder vi på et særpræget, lokalt vejrfænomen – havgusen. Fra det ene sekund til det andet bølger en tyk tåge ind over vejen, hvor den lægger sig tungt over asfalten, så man ikke kan se mere end få meter frem for sig. Heldigvis er amerikanerne hensynsfulde bilister, der overholder både fartgrænser og sikkerhedsafstand. Havgusen kan ikke nå helt op på bakketoppen, hvor vi nyder rundturen på det overdådige, hvide mausolæum, som Hearst byggede til sig selv. Her er græske statuer, ægyptiske anusbisfigurer og middelalderlig gotik blandet sammen i den så amerikanske på en gang fuldstændigt smagløse og imponerende blanding.

Hollywood

På den sidste del af turen dukker solen igen frem af disen og følger os ind i drømmenes by, Los Angeles. Som alle andre førstegangsbesøgende kører vi direkte ind til Hollywood Boulevard. Det er her, de famøse stjerner med de kendtes navne er nedfældet i fortovet, og her Julia Roberts bliver samlet op af Richard Gere i "Pretty Woman". Vi besøger Graumann's Chinese Theater, en gammel biograf fra 1922, der har et dekandent, kinesisk udtryk – alt sammen lavet for at give publikum en anderledes biografoplevelse. I fliserne ude foran har stjerner igennem 90 år placeret deres hænder og fødder i våd cement, så vi almindelige dødelige sidenhen kan sammenligne og se, om man har samme størrelse hænder som Marilyn Monroe, eller om man passer sko med John Travolta. Da solen går ned over L.A., parkerer vi bilen i garagen og slår kalechen op. Roadtrippet er ovre, men aftenen er kun lige begyndt på restaurenterne i filmstjernernes by.

Det skal du se undervejs....

San Juan Baptista: For filmelskere

Hyggelig, lille, pastelfarvet by hvis hovedattraktion er den gamle missionsstation. Stedet blev brugt som en vigtig location i Hitchcocks film "Vertigo", hvor den kvindelige hovedperson kaster sig ud fra kirkens tårn. Tårnet er siden blevet fjernet, men resten er præcis som i filmen.

Monterey: Søløvernes domæne

Kystby hvis hovedattraktion er havnen Fisherman's Wharf, hvor man kan se søløver og pelikaner, og tage på hvalture.

Carmel: Hornbæk på steroider

Rigmandsby med kunstgallerier og shoppinggader. På stranden er der meterhøje bølger og et godt surfermiljø.

Big Sur: Hippiernes helle

Fans af Jack Kerouac og Henry Miller bør besøge det lille samfund, hvor beatnikkerne søgte tilflugt for at skrive og dyrke hamp i fred. Der er få meter fra skumsprøjtene ved den klippefyldte kyst til stilheden blandt skovens graner.

Hearst Castle: Dekadent ekstravagance

W. R. Hearst var så berømt i sin samtid, at han dannede forlægget for hovedpersonen i filmen "Citizen kane", der jævnligt bliver udnævnt til at være verdens bedste film. Et besøg på hans slot giver et godt indblik i en rig excentrikers hedeste drømme.

Solvang: Bayern møder Bogense

Kitchet turistby, der skal forestille at være dansk, men hvis byggestil er en bizar blanding af tysk hjemstavnsromantik og fynsk landsbyidyl. Wienerbrødet er heller ikke ramt helt på kornet.

Francis Ford Coppolas Winery: Vin og film

I nærheden af den lille by Geyserville ved Route 101 har filminstruktøren Francis Ford Coppola (ham med Godfather-filmene) sit eget vinsted. Hvis du ikke interesserer dig for vin, kan du i stedet besøge hans eget filmmuseum, der ligger samme sted.

Hollywood Boulevard: Stjernestøv for turister

Stedet, hvor Route 101 slutter, og stjernedrømmene begynder. Læs stjernenavnene i fortovet eller se Marilyn Monroes håndaftryk i cementen foran Grauman's Chinese Theater. En tur i Universal Studios er dyrt, men pengene værd, hvis man sætter pris på en køretur gennem Wisteria Lane ("Desperate Housewives") eller forbi Bates' Motel ("Psycho").

SPIS

L.A: The Chateau Marmonts Restaurant

Berømt hotel med tilhørende restaurant, der byder på lækkert California cuisine uden at være dyr. Vi fik blandt andet en røget spidskålssalat, der smagte himmelsk.

Chateaumarmont.com

San Juan Bautista: JJ's Homemade Burgers

I San Juan Baptista kan man opleve the all-American meal med en saftig cheeseburger, pommes frites og onion rings og en kæmpe vanilla shake. Alt er udført til perfektion, og shakene bliver serveret i deres metalshakere ved bordene, så de er kolde længst muligt.

Jjshomemadeburgers.com

Paso Robles: McLintocks Saloon & Dining House

Hos McLintocks har de taget højde for, at de fleste efter en weekend med alkohol og usund mad, trænger til noget sundt. Mandag morgen fik vi et solidt morgenmåltid med friskpresset juice, frugtsalat og en croissant.

Mclintocks.com

SOV

Paso Robles: Melody Ranch Motel

I provinsbyen Paso Robles overnattede vi på The Melody Ranch Motel, et sted der er præcist, som navnet lyder: Lidt corny, men hyggeligt. Motellet har været i samme families eje siden 1960, og moderen i familien hjælper gerne med rette gardinstangen ud, når den går i baglås.

Pasorobleschamber.com

LA: Days Inn

Det er dyrt at bo på hotel i L.A., men på Days Inn er priserne fornuftige, uden at det bliver shabby. Der er en lækker pool at køle af i og store, luftige værelser med badekar og built-in strygebrætter i væggen.

Daysinn.com

LÆS OGSÅ: Dubai - Sådan skal du spise og shoppe