Find drengen i din pige – og pigen i din dreng
Måske elsker din dreng at lege med dukkevogn og gå i kjole. Der er ingen grund til nervøse trækninger. Du booster faktisk dit barns selvværd, hvis du anerkender både de feminine og maskuline sider.
Har du også en lille prinsesse derhjemme med et lyserødt værelse fyldt med tylkjoler, dukkevogne, testel og Hello Kitty-bamser? Eller en lille prins, hvis blå værelse bugner af Spiderman og alverdens seje biler og kampfigurer?
No worries – det er helt okay! Der er ikke noget galt i at lade piger være ‘piger’ og drenge være ‘drenge’. Men vil du støtte dit barn i at udvikle alle sine sider, er det en fordel at åbne op for også at finde ‘drengen’ i din pige – og ‘pigen’ i din dreng.
LÆS OGSÅ: Derfor er der forskel på piger og drenge
Pædagog Julie Bjerrum Fischer er medforfatter til bogen Åbne og lukkede døre om børnskønsroller, og hun forklarer, at du støtter dit barns alsidige udvikling, når du både anerkender dets feminine og maskuline sider.
– Det handler om at få dit barn til at udvikle så mange sider af sig selv som muligt. At vi ikke begrænser børn og siger ‘her er en kasse til dig, og her er en kasse til dig’, siger hun.
Stereotyppe forventninger
Pigefnidder – sådan hjælper du din datterAlle følelser er ok
Måske kan du sagtens rumme, at din lille pige nægter at lege med dukker og gerne vil slås med sværd. Men det er stadig let at blive overrasket, hvis der pludselig kommer spyt og galde ud af hende. Det er bare vigtigt at anerkende hende for den vrede, hun føler.
– Mærker hun, at du synes, hendes reaktion ikke var okay, lukker hun ned for den side af sig selv og kan senere i livet få svært ved at acceptere vrede som en del af sig selv, siger Julie Bjerrum Fischer og tilføjer:
– Se i stedet den vrede, styrke og kraft i hende som noget positivt, og sæt ord på følelsen, så hun forstår den: ‘Du bliver så vred, når jeg siger det her’.
LÆS OGSÅ: Sådan takler du vilde drenge og lyserøde piger
På samme måde er det vigtigt at anerkende din dreng for feminine følelser, for eksempel hvis han let bliver bange, så han får det okay med den side af sig selv. I det øjeblik du rummer alle dit barns sider – uanset køn – får de et helt billede af sig selv og et fantastisk godt selvværd. Anerkend dit barn for alt det, det er: Modigt, bange, stærkt, kreativt, vredt, empatisk, klogt og sjovt.
– Så din pige bliver anerkendt for andet end at være pæn og ordentlig, og din dreng bliver anerkendt for andet end blot at være stærk og sej, siger Julie Bjerrum Fischer og fortsætter:
– Husk, at dit barn tænker ‘jeg vil gerne elskes af mine forældre, så jeg vil gerne gøre det, som de bliver glade for.
LÆS OGSÅ: Sidder forskellen på drenge og piger i hjernen?
LÆS OGSÅ: Opdragelse: Skal piger og drenge behandles ens?
LÆS OGSÅ: Lyserød er faktisk en drengefarve
Oprindeligt publiceret august 2010