Charlotte og Lasse fandt hinanden på Tinder - 3 måneder senere var hun gravid

Lasse Majbom Vilhelmsen er på arbejde, da hans kæreste, Charlotte Hardt-Madsen, ringer. Der har været en skæv stemning mellem dem i et par dage. Hele sommeren har de boet på Lasses værelse for at leje Charlottes lejlighed i det københavnske sydhavnskvarter ud til turister, så de kan tjene penge til at komme af sted på en lang rejse sammen.

Hverdagen på seks kvadratmeter slider på dem. De småskændes om rod og opvask og rengøring; ligegyldige ting. Charlotte føler sig underligt arrig. Hun har været sygemeldt fra sit arbejde som leder af en restaurant i et par dage, fordi hun er blevet lagt ned af en madforgiftning. Synderen er en gang sushi, som de havde bestilt nogle dage forinden, er hun sikker på. Hun tog selvfølgelig en graviditetstest for en sikkerheds skyld, men den var som forventet negativ.

Hun ringer til Lasse og truer med at skride og flytte tilbage til sin lejlighed. Hun er træt af hele tiden at rydde op og gøre rent, siger hun. Lasse forstår ikke, hvorfor Charlotte er så hidsig. Det ligner hende ikke. Han tager hjem med det samme, og de skændes lidt mere. Lasse er ked af, at de taler forbi hinanden.

– Du er nødt til at hente en graviditetstest. NU, udbryder Charlotte pludselig. Ud af det blå.

Lasse kan mærke, at han ikke skal sige mere. Han skal hente den test. Nu.

Guldøl og gangsterrap

To røde streger

Der er ingen tvivl. To røde streger. Charlotte tager en test mere. Samme resultat. Hun sidder i brusekabinen og brækker sig med få minutters mellemrum. Nu ved hun, hvorfor hun har haft det så dårligt.

– Fuck. Shit. Hvad gør vi nu? Fuck. Pis og lort. Fuck, messer Charlotte, mens Lasse prøver at bevare roen. Han vil ikke miste Charlotte, og han ved, at hvis han virker usikker nu, så vil hun blive rigtig ked af det. Hun har fortalt ham om aborten, og han ved, at det ikke er en mulighed.

– Vi ved jo godt, hvad vi vil, siger Lasse til Charlotte.

Der falder en ro over hende. Ja. Hun ved godt, hvad de skal gøre. Hun ved, at uanset om hun og Lasse bliver sammen, så vil Lasse blive en god far. Barnet vil få et godt liv.

LÆS OGSÅ: Hjælp! Min datter er 2 år og trodsig

Senere på dagen går de en lang tur på Nørrebro. De beroliger hinanden, men er urolige hver for sig. Lasse tænker på hvor kort tid, de har kendt hinanden.

– Jeg skulle have barn med en, som kom til at være gravid meget længere, end jeg havde kendt hende. Jeg tænkte på, at der godt nok kan ske meget på ni måneder, siger Lasse i dag.

Men en del af ham er også lettet. Nu ved han i hvert fald, at det er de to.

Ostepops og peperonipizza

Ikke fedt med 100 kilo

Fire døgn bag lukkede døre

Midt i graviditeten får Charlotte og Lasse en ekstra scanning på Hvidovre Hospital, fordi barnet er lidt lille. Ikke noget alvorligt – lægerne vil bare gerne følge vækstkurven for at være sikre på, at der ikke er noget galt.

LÆS OGSÅ: ”Den her ting giver mig dårlig samvittighed”

Ved scanningen viser det sig, at barnets mavesæk er lidt stor. De får at vide, at lægen gerne lige vil se dem. Lægen tager venligt imod, men bliver hurtigt alvorlig. Han fortæller dem nøgternt, at forstørret mavesæk og lille vækst kan være et tegn på Downs syndrom. Han tilbyder dem en fostervandsprøve og informerer dem om muligheden for abort i udlandet, da fristen er overskredet for abort i Danmark.

– Der kan ikke blive tale om abort, udbryder Charlotte, men de tager imod fostervandsprøven. Da de kommer ud fra kontoret, overmander gråden Charlotte.

Næste dag kører de i Bilka og trøsteshopper. De køber en stor elefantbamse, som deres lille pige skal have, når de får svar om, at der ikke er noget i vejen med hende. De barrikaderer sig i soveværelset, når Lasse kommer fra arbejde, og lukker døren til barneværelset, som er ved at være fyldt godt op med ting til deres baby. Her opholder de sig de næste fire dage, hvor de skiftevis græder og griner.

En gang imellem triller de en tur i Lasses ladcykel for at komme lidt ud og få tankerne væk fra fostervandsprøven. I de fire dage bliver de virkelig tætte.

– Det var meget bekræftende for vores forhold. Vi havde ikke brug for at få luft fra hinanden, vi havde kun brug for at være sammen. I de dage knyttede vi os virkelig til hinanden, siger Charlotte.

Forløsningen

Ellie sidder på Lasses knæ og fægter med sine buttede arme i lejligheden på Frederiksberg, som han og Charlotte har købt sammen. Deres lille pige viste sig at være sund og rask.

– Da Ellie kom, var vi bare lykkelige. Endelig kunne jeg spise sundt, og jeg kunne komme ud. Maven forsvandt, og jeg var ikke længere presset, jeg havde ikke ondt, jeg fik lyst til at høre musik igen. Det var en forløsning, siger Charlotte, og Lasse fortsætter:

– Det føltes, som om vi kom i mål. Vi nåede slet ikke at være skræmte over at skulle have et barn sammen. Det var der ikke plads til. Vi skulle bare igennem graviditeten, og Ellie skulle være sund og rask, siger han.

De er enige om, at forelskelsen har været en afgørende drivkraft for dem i hele forløbet.

– Måske går det faktisk nemmere, når man er nyforelsket, for man ser ikke hinandens fejl. Vi er ikke nået dertil, hvor vi hakker på hinanden. Det behøver ikke være en svaghed, at man ikke har kendt hinanden så længe, efterrationaliserer Charlotte, men peger på, at de er gået glip af noget:

– Vi mangler at være uansvarlige sammen. Vi mangler at være fulde, danse og flirte, og lære hinanden og hinandens venner at kende på den der måde, hvor man er sjov. Og så mangler vi at rejse sammen. Men det bliver jo bare sammen med Ellie!

LÆS OGSÅ: Søskende: Er nummer to på vej?

LÆS OGSÅ: 11 fordomme om mødre

LÆS OGSÅ: Har vi plads til anderledes børn?