Skru ned for kemien i hverdagen
Parfumefri shampoo, danske grøntsager og økologisk undertøj til børnene – er det virkelig nødvendigt? Få overblikket over øko-junglen her.
En tur langs supermarkedets rækker af farverige frugter og grøntsager er ikke kun en eksplosion af grøn, gul og rød. Det er også et bombardement af valgmuligheder, for skal du lægge den økologiske tomat fra Spanien i indkøbskurven, eller er det bedre at vælge den danske variant, som til gengæld mangler øko-mærket på emballagen? Hvor vigtigt er det, at familiens hårshampoo er svanemærket, og hvad betyder EU-Blomsten egentlig?
Uanset om du har styr på mærkningen af produkter eller ej, så er økologiske agurker, parfumefri hårshampoo og vaskepulver mærket med EU-Blomsten blevet en del af hverdagen, viser tal fra Vores Børns undersøgelse. Især når det gælder fødevarer og produkter til personlig pleje, men også tøj i økologisk bomuld eller tekstiler med EU-Blomsten lander i poserne med varer.
Hos Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for miljømærkerne Blomsten og Svanen i Danmark, mener man, at flertallet af miljømærkede produkter ligger i indkøbskurven med god grund. Især når forældre handler til
deres børn.
LÆS OGSÅ: Få styr på dit barns slikforbrug
– Børn er særligt følsomme over for kemiske stoffer, fordi de har en lille krop, sart hud og et immunforsvar, der ikke er færdigudviklet. Derfor er det en fordel at gå efter produkter med Svanemærket eller EU-Blomsten, da de lever op til skrappe miljø- og kemikaliekrav, siger direktør for Miljømærkning Danmark, Martin Fabiansen.
Derma Eco Babyshampoo og shower_ er svanemærket og et godt valg, når dit barn skal i bad. Set til 29,95 kr. hos med24.dk (sponsoreret)
Økologi – hvis du synes
Hos Fødevarestyrelsen er der ifølge den officielle anbefaling dog ikke noget videnskabeligt bevis for, at de konventionelle, ikke-økologiske fødevarer skulle være skadelige. Ikke så længe de ligger under de officielle EU-grænseværdier for pesticidrester – og det gør alle de fødevarer, du finder i kølediskene i de danske butikker.
Derfor er der ifølge Fødevarestyrelsen heller ingen grund til at bekymre sig om skadelige virkninger, selvom du ikke vælger de økologiske fødevarer til din familie.
Robert Langberg Lind fra Fødevarestyrelsen mener alligevel, at der kan være gode grunde til, at forældre går
efter de økologiske fødevarer, når de køber ind.
– Hvis man vil være helt sikker på at undgå pesticidrester, skal man vælge økologi. Der er ikke én fasttømret mening blandt forskerne om pesticidresters effekt på fostre og små børn. Der er mange forbrugere, som ikke ønsker at løbe nogen risiko, og derfor vælger de økologisk, siger Robert Langberg Lind og fortsætter:
– På den måde hviler økologien på et forsigtighedsprincip. Vi kan ikke garantere, at vi om fem eller ti år ikke er blevet klogere og pludselig kan se nogle andre resultater end dem, vi tager udgangspunkt i i dag, siger Robert Langberg Lind.
Umuligt at forudse effekten
5 genveje til en hverdag uden kemi.Det skal du vide om..
.. Fødevarer
Hvis du vil være helt sikker på at styre uden om pesticidrester, er det en god ide at gå efter økologiske fødevarer.
Vælg dansk, når du kan. Dansk frugt og grønt indeholder generelt færre pesticidrester, end de udenlandske gør.
Indholdet af pesticidrester varierer meget mellem de enkelte frugter og grøntsager. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at du spiser mest frugt og grønt fra den gruppe, der indeholder mindst pesticid. Det er for eksempel kartofler, løg, tomater, alle slags kål, porrer, agurker, gulerødder og bananer, mens fødevarer som mango, ærter og bønner med bælg, spinat, æbler og bær indeholder et højere niveau af pesticid. Du kan se rangordningen og den fulde liste over fødevarer på foedevarestyrelsen.dk.
Kilde: Robert Langberg Lind, specialkonsulent hos Fødevarestyrelsen.
.. Personlig pleje
Jo tættere produkterne er på kroppen, desto vigtigere er miljømærkerne. Svanemærkede plejeprodukter er fri for parabener, konserveringsmidlet MI og ingredienser, der er på EU’s liste over stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller klassificeret som allergifremkaldende. Til børn er plejeprodukterne desuden fri for parfume og duftstoffer.
Hos med24.dk finder du økologiske svanemærkede basisprodukter til din barn (sponsoreret)
Se efter Svanemærket – ikke produktmærket. Svanemærkede produkter findes i dag i alle prisklasser lige fra dyre luksusprodukter til discount. Uanset om du køber produkterne i supermarkedet eller i specialbutikker, skal plejeprodukterne leve op til samme skrappe miljøkrav, hvis de er svanemærkede.
Ikke alle økologiske ingredienser er gode for netop dig og din sundhed, da nogle ingredienser kan være allergifremkaldende. Produkter med Svanemærket lever op til de samme miljø- og sundhedskrav, hvad enten produktet baserer sig på økologi eller ej.
Kilde: Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark.
.. Få styr på mærkerne
Der er kan være forskelle i kravene til de forskellige miljømærker, men som forbruger kan du være sikker på, at produkter med et af de tre nedenstående mærker er blandt de miljømæssigt bedste.
Målet med miljømærkerne er at mindske forbrugets samlede miljøbelastning. Derfor ser miljømærkerne på hele produktets rejse og de miljøproblemer, der opstår undervejs for mennesker, miljø og jordens ressourcer.
Du finder Svanemærket, GOTS og EU-Blomsten på flere end 12.000 produkter og serviceydelser – blandt andet vaskepulver, bagepapir, legetøj, møbler, byggematerialer, bilvaskehaller og tøj.
Kilder: Miljømærkning Danmark og Global Standard Organisation.
.. Tekstiler
Prioriter miljømærkning på de inderste lag. Jo tættere tøjet er på kroppen, desto vigtigere er miljømærkningen.
Gå derfor efter produkter med Svanemærket og EU-Blomsten til de tekstiler, der er tættest på huden. For eksempel bleer, undertøj og bodyer.
Undgå kemikalierester ved at vælge miljømærker. Svanemærket sikrer fx, at det færdige produkt ikke indeholder skadelige kemikalier fra hverken forarbejdningen, indfarvningen eller trykket på det konkrete tekstil.
LÆS OGSÅ: Vi tester: Sund morgenmad eller sukkerbombe?
LÆS OGSÅ: Hjælp, industrien æder min baby!
LÆS OGSÅ: Strikkeopskrift: Lunt og lækkert hjemmestrik