"Hvad nu, hvis jeg ikke kan være mor for mine børn"?

Irriterende. Det er det ord, der oftest går igen i 32-årige Trine Resdals beskrivelse af sin hverdag med multipel sclerose, også kaldet MS. En diagnose, hun fik i december 2010. Andre ville måske bruge ord som skræmmende eller forfærdeligt om en kronisk sygdom, der langsomt vil gøre Trines krop svagere og måske en dag gøre hende invalid.

Men under den positive overflade og den tilsyneladende milde irritation er det tydeligt at se, at Trine bliver berørt af at tale om sin sygdom. Små tegn afslører hende. Et stift blik på gulvet, et par ekstra blink med øjnene.

– Det kan godt være angstprovokerende, at jeg ikke ved, hvordan jeg har det om et år. Det er ikke noget, jeg tænker over hver dag, for så ville jeg blive sindssyg, men i teorien ville jeg kunne vågne op i morgen og ikke kunne gå og aldrig komme til det igen. Og det er sådan lidt, huh…, siger Trine og tager en dyb indånding.

LÆS OGSÅ: Hun var tæt på at dø under fødslen

Ved sclerose angriber immunforsvaret nervecellerne, og det forstyrrer de signaler, hjernen giver til musklerne, til de indre organer og til andre dele af hjernen. For manges vedkommende skrider sclerose frem i ryk – eller

attacks, som man kalder det. Et attack er en forværring af sygdommen på en specifik muskel eller funktion, eksempelvis armen eller benet. Det kan være mildt, eller det kan invalidere den kropsdel, det rammer. 

Til sidst må nerverne helt give op, og det fører til lammelser. Hvor hurtigt det går, er meget forskelligt, og det er umuligt at vide på forhånd, hvordan den enkelte vil blive syg, og hvor invalid man eventuelt bliver.

Ingen tvivl om børn

Skal jeg dø nu? 

Dårligt nyt 

Enebarn er også en mulighed

Lam fra halsen og ned

Uvished og positive tanker

Sclerose kan være arveligt. I nogle familier findes der mange tilfælde af sygdommen, mens den i andre kun viser sig ved et enkelt familiemedlem. Men det er ikke noget, man kan teste for. Man ved bare, at det oftere rammer kvinder end mænd, og som regel stilles diagnosen i 20-40-årsalderen. Om Trines sclerose har noget med morens sygdom at gøre, ved hverken hun eller lægerne. 

Men Storms fremtid kan Trine godt ligge og tænke over om natten.

– Jeg tænker selvfølgelig på, om Storm kan have arvet sygdommen. Men for det første er der ikke andre i min familie, der har haft sclerose, og for det andet er Storm jo en dreng, og der er risikoen endnu mindre. Men det kan jo være, jeg får en pige næste gang, siger Trine og trækker på skuldrene.

– Det er nok meget godt, man ikke kan teste for sygdommen. Hvis det kommer, så kommer det. Man må bare prøve at lade være med at tænke for meget over det, for så bliver man vanvittig.

LÆS OGSÅ: Kommunikation: Tal med dit barn – også om døden

LÆS OGSÅ: "Vi har været så tæt på at miste ham"

LÆS OGSÅ: “Jeg mistede en del af min barndom, da jeg mistede min mor