Eksperterne om fremtidens forældre: Vi vil kræve retten til at være sammen med vores børn tilbage

Forældrerollen har gennemgået lidt af en forvandling de seneste halvtreds år. Den er gået fra devisen om, at børn skal indrette sig under forældrenes autoritet og ”gøre, hvad der bliver sagt”, til 60’erne og 70’ernes forældre, der gav børnene helt frie tøjler til at udfolde sig, som det passede dem. I dag ved forældre mere end nogensinde, hvad det vil sige at være en god forælder, hvilket endda har resulteret i de overbeskyttende ”curlingforældre”, der har været hyppigt oppe at vende i medierne de seneste år.

Men hvor står fremtidens forældre? Hvad vil vi lægge vægt på, og hvordan vil vi være over for vores børn? 

Ifølge sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal, er det vigtigt at slå fast, at nogle ting ved forældreskabet aldrig vil ændre sig. Nogle ting er givet, når man er et menneske. F.eks. det at en forælder elsker sit barn.

– Noget af det, jeg synes, der fylder rigtig meget, når jeg kigger på forældres udvikling inden for de seneste ti år, er, at mange moderne forældre er meget usikre. Der er en stor usikkerhed omkring, hvad det vil sige at være forældre. Der går ikke en dag uden, der er nogen, der skriver en kronik omkring, hvordan man skal være forældre, og det handler om, at der ikke kun er én måde at være forældre på, og at det er noget, rigtig mange har en mening om. For det er super vigtigt at være en god forælder, for hvis man ikke gør det godt nok, giver man sit barn nogle dårligere odds på hånden. Hvor mange mennesker må ikke som voksne erkende, at grunden til, at de ikke har bedre muligheder og en bedre fremtid i sigte, er, at deres forældre ikke var gode ved dem? Mit mål er ikke at underkende forældreskabet, men at slå et slag for, at det at være forældre faktisk er en utrolig vigtig opgave, siger Birthe Linddal.

Børnepsykolog John Aasted Halse mener, at fænomenet med at være overbeskyttende, som man kritiserer forældre allermest for i dag, vil blive dæmpet, men at de gode ting såsom anerkendelse og inkluderende kommunikation med sit barn vil blive fastholdt.

– Det har været på vej et stykke tid, men vi er ved at få en højere grad af forældreansvarlighed. For eksempel med hensyn til opdragelse er der flere forældre, der udtrykker en større forståelse for, at vi skal være autoriteter i forhold til vores børn. Flere og flere ryster på hovedet af fænomenet med at nurse børn for meget og stadig følge dem i skole, når de er syv år. Jeg ser et forældreskab på vej med en større ansvarlighed og handlekraft, vedrørende hvad der er godt for ens børn. De fleste forældre ved også meget om forældreskabet i dag, da der er så meget viden tilgængeligt i form af magasiner, avisartikler og så videre. Det udfordrende har været at omsætte denne viden til et handlingsmønster, siger John Aasted Halse.

Den store udfordring er de højtuddannede mødre

Systemet skal ikke overtage vores børn

Ligeværdige, men ikke ligestillede

Det materielle træder i baggrunden

Birthe Linddal henviser til undersøgelser, der peger på, at den generation, der er i midten af 20’erne nu, går rigtig meget op i nærværet med familie og venner, hvor det materielle træder mere i baggrunden.

– De vil hellere bo i en toværelses end at flytte ud i en stor villa med to carporte, hvis bare de er sammen med dem, de holder af. Så jeg ser et større fokus på fællesskabet frem for at tjene penge. Jeg har en datter på fire år, og jeg kan se særligt blandt de yngre forældre , at de går ned i tid på arbejdet og vil have tid med deres børn, siger Birthe Linddal.

John Aasted Halse er enig med Birthe Linddal i forældrenes gode intentioner og store viden omkring, hvad der skal til for at gør det bedste for ens børn. Men der er et ”men”.

– Det eneste, der står i vejen for forældrenes gode intentioner, er den samfundsmæssige konjunktur. For alt det, vi taler om her vedrørende det gode forældreskab, forudsætter, at man har en rimelig tid sammen med sine børn, for at man kan føre de gode intentioner ud i livet. Og dér kan forældreskabet godt blive halet indenom i sine gode intentioner, for vi har slet ikke tid til at være de gode forældre, når vi arbejder så meget, som vi gør i dag, og børnene skal være længere og længere tid i institution. Det bekymrer mig, at det gode forældreskab bliver sat over styr på grund af det ydre pres, for der er ikke nogen tendenser, der tyder på, at forældre med hjemmeboende børn arbejder mindre i dag, end de gjorde tidligere, slutter John Aasted Halse.