6 ting, du skal vide om din varedeklaration
Vil du finde det sundeste alternativ i supermarkedet, er varedeklarationen en god vejleder. Men den kan også være en uoverskuelig affære.
Vi har samlet seks tips, der gør dig i stand til at hitte rede i ingredienser, E-numre og sukkerindhold, så du kan vælge de sundeste fødevarer, hvis du eksempelvis afprøver sukkerafvænning i tre uger eller leder efter sund mad til dine fastedage.
Det finder du på varedeklarationen
På færdigpakkede fødevarer skal der blandt andet være en ingrediensliste, hvor du kan se, hvilke ingredienser produktet indeholder, samt en næringsdeklaration, der giver overblik over næringsstoffer og energiindhold.
Sådan er ingredienslisten bygget op
Ingredienslisten er bygget sådan, at den ingrediens, produktet indeholder mest af, står først, derefter kommer den ingrediens, produktet indeholder næstmest af og så videre. Ingredienser, der kun udgør to procent eller mindre af produktet behøver ikke stå i faldende rækkefølge og kommer i tilfældig rækkefølge sidst på ingredienslisten. Hvis en ingrediens er en del af produktets navn (som rug i rugbrød eller pære i pæreyoghurt) eller derfor eksempel er et billede af et produkt på emballagen, skal du kunne se, hvor mange procent afproduktet der er i varen.
Få styr på saltet
Saltindholdet på mange fødevarer er angivet i natrium. Et gram natrium svarer til 2,5 gram salt.
Tjek sukkerindholdet
Det kan være svært at gennemskue typerne af sukker i en varedeklaration og ifølge Jeppe Matthiessen, der er seniorrådgiver i DTU Fødevareinstituttet, gør producenterne det tit ikke nemmere for dig.
– Oftest er det sukker, der bliver tilsat en fødevare, sukrose, men det kan også være for eksempel sirup, glukose eller fruktose. Nogle gange er tilsat flere forskellige typer af sukker i samme produkt. Det betyder, at indholdet af den enkelte sukkerart bliver lavere, hvilket igen betyder, at det står langt nede på ingredienslisten, så det virker, som om sukkerindholdet ikke er så højt, men det kan det jo være alligevel, hvis der er tale om flere typer af sukker i mindre mængder.
Kilder: Nina Læssø Jakobsen, jurist og fuldmægtig i Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk og Fødevarestyrelsen
LÆS OGSÅ: Her er den skjulte vej til 6 hver dag
LÆS OGSÅ: Er det sundest at drikke eller spise sine grøntsager?
LÆS OGSÅ: Fylder du dig med tomme kalorier?